Bankbøgerne er slunkne og sparegrisene udsultede rundt omkring på børneværelserne. I hvert fald har danske børn og unge færre penge til rådighed, end de har haft tidligere. Det viser en undersøgelse Nordea har fået lavet.
Årsagen skal findes i en kombination af, at børn får mindre i lommepenge, og at færre teenagere har job efter skoletid.
- Jeg er sikker på, vi bruger rigtig mange penge på vores børn. Også flere end vi har gjort tidligere. Vi giver bare ikke børnene penge i hånden, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der har undersøgt danske børn og unges økonomi nu og tidligere.
Mere elektronik og færre kontanter
Typisk bruger forældre nemlig mange penge på elektronik til deres børn. I forhold til tidligere bliver der kastet langt flere penge efter mobiltelefoner, computere og tablets til selv helt små børn.
- Og måske fordi vi bruger så mange penge på digitalt legetøj og elektronik til ungerne, så tænker vi, at de har fået. Og så giver vi dem mindre i lommepenge, siger Ann Lehmann Erichsen.
Men det er en dårlig idé, mener hun. Færre penge at administrere giver nemlig dårligere økonomisk sans.
- Man lærer noget af at få penge i hånden og administrere et beløb, som skal holde hele ugen eller måneden. Man lærer at spare op til dyrere ting og at tage konsekvenserne af sine valg, også de uheldige, siger Ann Lehmann Erichsen.
Kun små økonomiske skader
Penge-administration er vigtigt at lære i en ung alder, for den gode økonomiske sans bliver grundlagt allerede i barndommen, påpeger Ann Lehmann Erichsen.
- Og det er rigtig rart at lære det, når man er barn. For der er skaderne ikke så store, hvis man bruger pengene dumt, siger hun.
I Region Syd er det for eksempel 42 procent af de 6-17-årige, der kan regne med at få et fast beløb hjemmefra hver måned.
41 procent får nu og da noget, men har ingen fast aftale, mens 17 procent aldrig får lommepenge.