Landets hjemmeboende studerende kan fra i dag se frem til at få en noget mindre udbetaling fra det offentlige end tidligere.
Satsen for de hjemmeboende falder nemlig fra 1.307 kroner til blot 916 kroner. Det betyder, at de unge står til at få et månedligt underskud, forklarer forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.
- Hvis man bor hjemme, uden at betale for kost og logi, vil det betyde, at en studerende med et i forvejen skrabet budget får et underskud på 1.300 kroner om måneden, siger hun.
Afhængigt af ens forældres indkomst er det dog muligt at få et ekstra tilskud på op til 1.628 kroner - det samme var også tilfældet før reformerne trådte i kraft.
Et skrabet budget
Ann Lehmann Erichsens udregninger baserer sig på, at unge studerende i dag har udgifter på omkring 2.200 kroner om måneden.
Det dækker over penge til computer, tøj og sko, den personlige sundhed samt telefoni – der er dog samtidig tale om et minimumsbudget, forklarer hun.
- Selvom du ikke betaler for at bo hjemme, er det rigtig svært at holde den gående for 916 kroner om måneden. Det har jeg svært ved at se, skal kunne lade sig gøre medmindre forældrene vælger at spæde til og give lommepenge, forklarer Ann Lehmann Erichsen.
Elever: Kan give frafald
Blandt de studerende er der, ikke overraskende, utilfredshed med de nye regler.
Det forklarer formand for Landssammenslutningen af Handelsskolelevere, Steffen Krogsgaard Andersen. Han forudser, at det vil resultere i et større frafald på uddannelserne, fordi det blandt andet vil gå ud over mulighederne for at deltage i det sociale fællesskab.
Men det kan også gå ud over de helt basale, nødvendige hjælpemidler.
- Jeg kender én, som – fordi hun bor hjemme og får den lave SU - ikke har nogen computer. Hun er nødt til at blive på skolen, og når de så lukker ned, har hun ikke nogen computer til at lave sine afleveringer på, forklarer han.
- Er det virkelig sådan nogen, vi vil holde uden for vores skole? Det vil vi ikke, vi vil rigtig gerne have, at der er plads til alle – ligegyldigt hvilken baggrund man kommer fra, og hvem man er.
Kan tage et studiejob
Med en lavere SU-ydelse kan flere unge også være nødt til at tage et job ved siden af studiet, og det er slet ikke nogen dum idé.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen kan det - ifølge undersøgelser - nemlig bane vejen for, at unge får gennemført deres uddannelse.
Problemet kan dog være lige at finde det rigtige arbejde.
- Det, der kan være umuligt, kan være at få de timer, de gerne vil have. Ikke for mange, ikke for få, men lige akkurat nok til, at de kan få det til at rende rundt, forklarer hun.
- Det må jo heller ikke gå ud over studiet, for man skal skynde sig at blive færdig.
Som en del af SU-reformen har de studerende fået mulighed for at tjene mere ved siden af deres SU. Siden januar 2014 er beløbet steget, så de nu må tjene 2.500 kroner mere om måneden.