Mandagens terrorangreb i Manchester adskiller sig fra andre angreb ved, at der var mange børn tilstede ved koncerten med Ariana Grande. Men også, at der er børn blandt de dræbte.
Så det kan påvirke børn mere end andre terrorangreb, som bliver omtalt i medierne, fortæller Bente Boserup, der er børnefaglig seniorkonsulent i Børns Vilkår.
- Det er vigtigt at tale med dem, og at spørge, hvad de har hørt og set. Og hvad de er bange for. Ellers efterlader man dem med fantasier som måske er alvorligere end virkeligheden.
Man må aldrig tie
Man må derimod aldrig sige til børn, at de ikke skal tænke på det, understreger hun.
- For så efterlader vi dem alene. Og så bliver de overladt til deres egen fantasi.
I den kommende tid skal man som forælder være opmærksom på, om ens børn er mere bange for at gå ud, om de sover dårligere eller får ondt i maven.
- Så skal de måske være lidt tættere på de voksne, end de plejer, og vi skal være klar til at snakke med dem mange gange.
Man kan også fortælle børnene, at vi i Danmark har et politi, som er meget opmærksomt - og alle vil gøre, hvad vi kan, for at passe på hinanden, tilføjer Bente Boserup.
DR Ultra, der laver nyheder til børn, har i dag lavet en video, der henvender sig til både børn og forældre. Den handler om, hvordan man taler om terror.
Se et klip fra videoen her:
Børn opsnapper de dårlige nyheder
Kuno Sørensen fra Red Barnet er psykolog og medvirker i videoen, og han mener også, at vi absolut skal tale med vores børn om terror:
- De opsnapper, når det bliver fortalt til voksne. Så det er vigtigt, at de får oversat det, som de ser i voksenform til deres egen forståelse og sprog, siger han.
Han understreger, at der er forskel på om barnet er 8 år eller 14 år i måden vi taler med børnene.
- Det er vigtigt, at vi fortæller, at angrebet er overstået. Mange børn tror måske, det kører videre, fordi billederne kører videre – og bliver vist igen og igen.
Og bliver et barn ked af det, er det helt okay.
- Man skal være glad hvis ens barn bliver berørt. Det viser, de er hele mennesker, der bliver berørt, når andre lider nød. Det skal vi anerkende.
Og når børn bliver kede af det:
- Så skal man berolige børnene og forklare, at der er er nogen, der hjælper dem, men de får trøst og hjælp. Det kan berolige et barn, der føler med ofrene, siger Kuno Sørensen.