Kæmpe gasledninger, højspændingskabler og el-ledninger ind over markerne kan give problemer for landmænd. De skal nemlig selv betale, hvis ledninger og kabler skal flyttes, hvis landmanden vil udvide sine bygninger eller bygge nyt.
- Det giver en masse bøvl, ødelagte dræn og en jord, der er årevis om at blive god igen. Og så kan det betyde store bindinger for de kommende generationer.
Sådan lyder det fra landmand Villads Sørensen fra Gadstrup ved Roskilde. Han har udsigt til at få et kæmpe el-kabel fra vindmølleparken Kriegers Flak gennem sine jorder.
Han kan ikke forstå, at regningen ender hos landmændene, når statens kabler og ledninger går ind over markerne.
- Jeg synes simpelthen ikke, at det kan være rigtigt, at staten kan komme og sige, at nu lægger vi et kabel her, og hvis I skal have lavet noget om på jeres bygning, så er det for egen regning, I flytter kablet, siger han.
Og Villads Sørensen er ikke den eneste.
Han har sammen med fire andre sjællandske landmænd stævnet det statslige energiselskab Energinet for at finde ud af, om selskabet kan slette det såkaldte gæsteprincip, der betyder, at ledninger skal kunne flyttes, uden det koster landmanden noget.
Landmændene mener, at det skal være ejeren af ledningen, der skal betale for at få ledningen flyttet, hvis landmanden vil udvide. Men det mener Energinet ikke. Virksomheden står for både den kommende gasledning Baltic Pipe og for det store elkabel fra Kriegers Flak, og når landmanden engang har fået erstatning, ligger ledningens placering fast, lyder det.
Principiel sag i retten
Den strid skal nu afgøres i retten. Sagen blev rejst sidste sommer, men er endnu ikke kommet ud af starthullerne. Lige nu afventer man en afgørelse i landsretten, der skal fastslå, om sagen skal starte i byretten eller i landsretten.
Organisationen Landbrug og Fødevarer er gået ind i sagen, og her siger næstformand Lars Hvidtfeldt:
- Energinet ønsker at påføre den enkelte landmand den her byrde i fremtiden, og det kan få meget store og alvorlige konsekvenser for den enkelte landmand. Man prøver at fravige, at landmanden får fuld og hel erstatning.
Lars Hvidtfeldt kalder sagen yderst principiel, fordi det kan danne præcedens i andre sager, hvis Energinet "slipper afsted med at smide en stor regning til landmanden", som næstformanden kalder det.
Puslespillet skal gå op
Uanset hvornår sagen går i gang, mener Energinet at have en god sag.
Afdelingsleder Ole Buhl fra det statslige energiselskab siger, at det er helt normal praksis, at placeringen af store ledninger ligger fast.
- Det er ikke noget nyt. De restriktioner, der bliver lagt på den her slags overordnet infrastruktur, er de samme, som har været gældende i årtier. Man ønsker jo at sikre sig, at disse motorveje for energi kan have en varig beliggenhed, siger han.
Ole Buhl understreger, at det er et stort puslespil, der skal gå op med disse projekter.
- Når puslespillet så er lagt, er der brug for en varig beliggenhed, og det betales der erstatning for. Vi gør os samtidig store anstrengelser for at placere dem, så de generer mindst muligt - også når det gælder ejendommens fremtidige anvendelsesmuligheder, tilføjer han.
Det er ikke småpenge, landmændene og Energinet slås om.
Alene ledningen fra Kriegers Flak kan det løbe op i 20 millioner kroner at flytte per kilometer, viser beregninger fra Energinet.