Mindre økomælk til supermarkederne, dårligere økonomi for landmændene og problemer med at levere biomasse til varmeværkerne.
Nogle af konsekvenserne af, at der er langt mindre halm og fodergræs at høste på de tørkeramte marker, end landmændene har brug for.
Det betyder, at malkekøer bliver slagtet før tid, samtidig med at landbruget er presset af kontrakter om at levere halm til fjernvarmeværkerne.
- Landbruget bliver tit beskyldt for at pive lidt, og det prøver jeg at holde mig ude af. Men nu har jeg været med i 30 år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det her er vildt alvorligt, siger Carsten Kløcker, der er chef for planteavl i Djursland Landboforening.
På grund af tørken er det nu for sent at redde halmhøsten. Den er mange steder reduceret til det halve af normalen.
Det meste af græsset er også gået tabt. Majsen kan endnu nå at blive reddet, men kun hvis der snart falder noget regn.
- De konventionelle landbrug vil skifte til andet foder. De kan fodre mere med korn, som man kan købe op, men det betyder en lavere mælkeydelse og dårligere økonomi, siger Carsten Kløcker.
Økologer må slagte køer
Endnu værre er det for økologerne, for de kan ikke bare erstatte halmen med andet foder, og det har haft konsekvenser for Mikkel Juhl Nielsen, der er økologisk kvægbonde i nærheden af Rønde.
- Vi har selv slagtet nogle af vores køer for at have færre munde at mætte. Vi slagtede 11 i går ud af de omkring 170, vi har, siger han til DR Østjylland.
Som formand for økologi-udvalget i Djursland Landboforening har han hørt lignende meldinger fra sine kolleger.
- Jeg vil forvente, at der bliver mindre mælk til rådighed fra de økologiske køer, siger han.
Den akutte mangel på foder fører til indtrængende bønner om, at landmændene hjælper hinanden.
Flere steder er der initiativer i gang for at udnytte halmen bedre, og på Djursland har landboforeningen oprettet en halmbørs. Her kan landmænd skrive sig på, hvis de enten vil købe eller sælge halm eller grovfoder.
Normalt snitter landmændene en del af halmen og pløjer ned i jorden for at forbedre jordkvaliteten, men i år bør de i stedet sælge den til andre landmænd, mener planteavlschef Carsten Kløcker.
- Alle kan se, at det er en helt anden situation end normalt, og derfor er der en stor vilje til at hjælpe hinanden. Hvis du ser på det store billede, er det en dråbe i havet, men for den enkelte landmand kan det gøre en forskel, hvis naboen kan stille noget til rådighed, siger Carsten Kløcker.
Især svineproducenter kan gøre en forskel, fordi de ikke har det store behov for halm.
Vil ud af varme-kontrakter
Landbruget håber også, at mange varmeværker vil gøre landmænd fri af deres aftaler om at levere deres sparsomme halm til fjernvarmen.
I Nordjylland har mindst ét varmeværk løst landmændene fra deres kontraktlige forpligtelser, og formanden for kvægavlerne på Djursland, Mogens Hjort Jensen, håber, at østjyske værker vil gøre det samme.
- Der er ikke nok halm til dyrene og til at opfylde alle kontrakterne til varmeværkerne. Hvis varmeværkerne vælger at sige, at de vil prøve at fyre med noget andet, og halmen kan bruges til dyrene, så er det knapt så alvorligt. Men som det ser ud lige nu, er der akut mangel på halm, siger Mogens Hjort Jensen.
Et af de største biomasse-værker er Lisbjerg kraftvarmeværk i det nordlige Aarhus, og her fortæller funktionschef Kenneth Egeskov, at værket teknisk set kan nøjes med at fyre med 50 procent halm.
Men det fungerer bedst at bruge 100 procent halm, og værket vil se ansøgninger, før de tager stilling til, om landmænd kan løses fra forpligtelsen til at levere.