Årets mange solskinstimer og manglen på regn rammer landmændene hårdere end først antaget.
I forvejen får mange landmænd underskud på høsten på grund af tørken, men såkaldte efterafgrøder, som korn og græs, kan heller ikke gro i den voldsomme varme uden regn.
Det er et lovkrav fra EU, at landmændene har efterafgrøder tilbage, når de har høstet, som kan suge kvælstof i jorden til sig. Hvis ikke der er det, ryger en del af deres EU-støtte.
Sammenlagt med underskuddet på høsten får det store konsekvenser for landbruget, fortæller Martin Merrild, der er formand for Landbrug og Fødevarer.
- Vi kan ikke sætte kroner og ører på omfanget endnu, men vi taler om rigtig mange penge. Det, vi ser nu, og de resultater vi har, tyder på mindst en tredjedel mindre høst og et tab på mindst fire-fem milliarder kroner, siger han.
- Vi kan allerede sige nu, at det her betyder voldsomt store tab for stort set alle landmænd i Danmark. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her kommer til at vælte nogle landmænd fuldkomment. Det er helt uundgåeligt.
Mere ekstremt end bare dårligt vejr
I Seest lidt uden for Kolding hænger afgrøderne på landmand Poul Christensens marker med hovedet.
Det grønne græs, der burde ligge under kornet som efterafgrøder på denne tid af året, er stort set umuligt at se, for det er visnet væk og tørret ud.
- Det er et trist syn og rigtig træls. Man kan jo se lige her, at det bliver et dårligt år for mig, og det kommer til at få stor betydning for mig, siger Poul Christensen.
Han vurderer, at han kommer til at mangle mindst to millioner kroner på sin drift i år, og som tingene ser ud nu, tør han heller ikke regne med EU-støtten.
Selvom man som landmand altid skal forberede sig på vejret, mener Poul Christensen ikke, at man kunne have forberedt sig på dette års tørke.
- Vi er jo vant til at leve med vejrets luner i medgang og modgang, men det her er mega, mega ekstremt. Jeg kan ikke huske tilbage, at jeg nogensinde har set noget lignende. Det kan man ikke som landmand forberede sig på økonomisk, siger han.
Historisk store tab
DMI har over de seneste uger gang på gang meldt nye rekorder for tørke, solskinstimer og varme ud.
Sæsonen slår også rekorder inden for landbruget, fortæller Martin Merrild.
- Sidst vi havde så enorm en tørke i landbruget var i 1992. Dengang var landbruget virkelig i knæ, og med de historiske data, vi har derfra, kan vi se, at det her er langt værre. Det bliver den værste krise i 100 år. Det er en meget ekstrem situation, siger han.
Ekstreme forhold kræver handling, og det er man hos Landbrug og Fødevarer i fuld gang med at forsøge. Blandt andet håber man på at udskyde landmændenes momsbetaling og på at få dispensation for reglen om efterafgrøder.
- Vi arbejder med, om vi kan få lempet nogle af reglerne og få noget støtte alligevel, så vi ikke gør det endnu sværere for de landmænd, der har det så svært. Netop fordi situationen er så alvorlig og ekstraordinær, som den er, siger Martin Merrild.