Da en vinterstorm i januar 2015 ramte den jyske vestkyst og Nørlev Strand, hev de kraftige bølger underlaget bestående af sand og klit væk under Kim Bejstrups sommerhus.
I samme nu blev der også slået hul i familiens økonomi.
Med huset mistede Kim Bejstrup således også panten i det lån, som han i sin tid havde taget for at finansiere købet af sommerhuset, og det er penge, som banken og realkreditinstituttet uden videre kan kræve tilbagebetalt.
- Konsekvensen er, at vi i dag står med en milliongæld, som vi ikke har nogen sikkerhed for, og det er jo et problem, for de, der har lånt os pengene, vil gerne have dem tilbage. Det er enormt opslidende at have det pres, fortæller Kim Bejstrup.
I øjeblikket er Kim Bejstrup i forhandlinger med både banken og realkreditinstituttet for at finde ud af, hvordan tabet skal dækkes.
Han frygter, at det i yderste konsekvens kan betyde, at familien mister deres private hus.
- Nu kigger vores bank og realkreditinstitut på vores hus for at se, om man kan lave udlæg i det for at indfri værdierne. Men vi står jo med pistolen for panden, hvor det i sidste konsekvens kan ende med en tvangsauktion på vores private bolig, og at vi bliver stemplet som dårlige betalere, siger han.
Samme situation har en anden tidligere sommerhusejer ved Nørlev Strand Christian Hartmann stået i.
Han mistede familiens sommerhus ved en storm i 2016 og var tvunget til at bruge friværdien i sit eget hjem til at betale lånet ud hos realkreditforeningen.
- Den million skulle jo egentlig stå som pension senere i livet. Nu er det lidt ligesom at hælde tusindkrone-sedler i toilettet hver måned og trække ud, siger han.
Både Christian Hartmann og Kim Bejstrup har forståelse for, at realkreditinstitutter og andre gerne vil have deres penge igen, og hos realkreditinstitutterne har man da heller ikke andet valg, forklarer direktør for realkredit- og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, Peter Jayaswal.
- Hvis huset ikke længere er der, er pantet jo blevet nul værd, og så skal vi se på, hvordan lånet kan blive indfriet, medmindre man kan lægge et andet hus ind som sikkerhed, siger han.
Dér, hvor Christian Hartmann og Kim Bejstrup savner handling, er fra Folketinget og staten, der gennem Kystdirektoratet har sat grænser for, hvordan man må kystsikre sit hus i et område som Nørlev Strand, men modsat ikke kompenserer ejerne for eventuelle tab.
- Det er ikke rimeligt, at man sætter nogen i den situation. Jeg tror ikke, man forstår, hvor voldsomt det er, når man ikke har prøvet det, siger Kim Bejstrup.
Han har selv foreslået, at sommerhusejerne skal have erstatning på samme måde, som når der eksproprieres land til en motorvej, eller at man får mulighed for at trække tabene fra i Skat.
- Men det kan og vil man slet ikke forholde sig til. Det er et generelt problem med huse, der falder i havet. Man kigger den anden vej, siger Kim Bejstrup.
Han understreger, at det hverken er for at lukrere eller spekulere i en eventuelt erstatning, men alene for at have en mulighed for at komme videre.
- Jeg oplever, at politikerne godt er klar over, at der er nogle, der får en økonomisk øretæve, og derfor forsøger de nu at slække på kravene for at få hård kystsikring. Det tilgodeser selvfølgelig familier, der i dag står til at miste huse, men ikke de familier, der allerede har mistet deres hus, siger Kim Bejstrup.
Han håber, det kan lade sig gøre at få alle landets ramte grundejere til at stå sammen og lave fælles front.
- Og måske ikke gå direkte mod staten, men i virkeligheden mod menneskerettighedsdomstolen, siger den nu tidligere sommerhusejer.
På kortet til højre ses Kim Bejstrups nu tidligere hus med nummer 74g.