Vi slikker sol på stranden og svitser pølser på grillen i disse historisk solrige sommeruger. Men hos landmændene har varmen også givet anledning til både grublerier og dybe panderynker. Dette års tørre maj måned har nemlig medført et historisk vandunderskud. Det har store konsekvenser for landmændenes marker.
Det er nemlig kun et fåtal af de danske landmænd, som har mulighed for at vande deres marker. Ifølge Videnscenter for Landbruget, SEGES, er det på landsplan kun hver femte landmand, der har et vandingsanlæg – i Nordjylland kun knap hver tiende.
Landmand, Kasper Pølund, fra Jerslev i Vendsyssel er en af de landmænd, som i øjeblikket kigger længselsfuldt op mod den skyfri himmel. Uden et vandingsanlæg er han nemlig dybt afhængig af en regnbyge i ny og næ.
Men et vandingsanlæg kræver særlige tilladelser, og så kan det hurtigt løbe op i 5-600.000 kr. alene i etableringsomkostninger. Det er ifølge Kasper Pølund alt for stor en udgift til noget, som måske kun er nødvendigt hvert femte eller tiende år, når man skæver til den danske sommer- og solhistorik.
Høsten er i fare
Selvom markerne ved første øjekast står bugnende med kornaks, ligesom de plejer, så er der slet ikke det samme udbytte at hente i de enkelte kerner. Chefkonsulent hos Landbo Nord, Søren Greve Olesen, skal ikke kigge længe på de svedne afgrøder på markerne for at kunne konkludere, at høsten 2018 kommer til at blive stærkt udfordret.
– Al vores vinterbyg, hvede, rug og triticale (rughvede, red.) på de helt lette jorde er tørskadet nu. Det kan vi ikke rette op på. Desuden er der en del kartofler, der står på marker, hvor der ikke kan vandes. Der er det ikke sikkert, man vil få den samme kvalitet, som man har fået tidligere, fortæller han.
Også chef for Planteavlsinnovation hos SEGES, Jens Elbæk, forudser et væsentligt forringet udbytte af årets høst. Og det bliver noget, som kan mærkes på økonomien i landbruget.
– Det kommer til at påvirke dem (landmændene, red.) hårdt. De kommer til at mangle penge, når vi kommer hen til høsten, og man tror, man skulle have solgt sit korn. Eller senere når man kommer til at mangle foder. Så der er nogen, der får nogle tæsk, vurderer han.
Han anslår tab på flere hundredetusinde kroner for den enkelte landmand. Også selvom sommeren skulle opføre sig mere ”klassisk dansk” med skyer og byger de kommende måneder.
Ikke flere vandingsanlæg på vej
På Kasper Pølunds mark i Jerslev står vinterbyggen gullig og sveden. Og den nordjyske landmand er nok en af de få danskere, som efterhånden har fået nok af den bagende sol. Han har aldrig tidligere oplevet, at have behov for at vande. Derfor holder han stadig fast i, at en investering i et vandingsanlæg ikke kan svare sig trods dette års tørkeperiode.
– Det er en del af charmen ved at være landmand, at man kan ramme ind i sådan en tør måned. Det er sådan livet er, og vi kan ikke gøre så meget ved det. Det ville da have været rarest med et vandingsanlæg i den her situation, men den mulighed har vi ikke. Så vi må tage det dag for dag og se, hvordan det kommer til at gå. Men det er da trist at se, at ens gode avl forsvinder, siger han.
De fleste vandingsanlæg i Danmark er placeret i Vest-, Syd- og Midtjylland, hvor undergrunden kræver det. Der er nemlig forskel på, hvor meget vand jorden kan holde på i de forskellige egne af landet. I Nordjylland er undergrunden meget forskelligartet, så i nogen kommuner kan kornet klare sig i længere tid uden vand end andre. Men lige nu er smertegrænsen altså nået overalt, vurderer chefkonsulent i Landbo Nord, Søren Greve Olesen.
– Det er jo et problem, at vi ikke allesammen kan vande. Det er helt exceptionelt. Man kan ikke bygge vandingsanlæg til noget, man kun skal bruge hvert femte eller tiende år i stor stil, men lige nu kunne vi godt trænge til vand allesammen, siger han.