Mens en usædvanligt tør og solrig maj nok har fået smilene og liggestolene frem hos mange danskere, giver den anledning til panderynker hos en del af de danske landmænd.
Flere steder i landet er der nemlig risiko for tørke, og det kan betyde et ringere høstudbytte eller større udgifter til vanding.
Maj har allerede budt på flere solskinstimer end normalen for hele måneden, mens DMI spår, at måneden kan blive blandt de tørreste nogensinde.
Og det er langt fra uproblematisk.
- Det er klart, at jo længere tid der går, hvor vi ikke får noget vand og har disse høje temperaturer, jo mere strammer det til rundt omkring, siger Troels Toft, sektordirektør for planter i SEGES, som er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med landbrugsdrift.
Han mener, at man skal håbe på regn for landmændenes skyld.
- Vi vil gerne have noget vand. Det er ikke en katastrofesituation, men vi skal gerne have noget regn nu, siger han.
Gang i vandingsmaskinerne
Når vejrguderne holder igen med nedbøren, må landmændene give markerne en hjælpende hånd.
- De, der kan vande, vander på livet løs. De, der ikke kan vande, må bare bede til de højere magter om, at der kommer en ordentlig bundbløder inden alt for længe, siger Troels Toft.
- En bundbløder, der vil glæde landmanden, er omkring 30 mm fordelt over et helt døgn, siger han.
DMI’s foreløbige prognose for nedbør i maj lyder på sammenlagt 13 millimeter for hele måneden.
Løsningen med vandingsmaskiner er dog ikke optimal, påpeger Troels Toft.
For det første koster det landmændene på pengepungen, når de tænder for vandingsmaskinerne. For det andet er det ikke alle, der må.
- I store dele af Sjælland kan du overhovedet ikke få lov til at vande, og i store dele af Midtfyn kan du kun få lov, hvis det har noget med grøntsager at gøre, siger sektordirektøren, der peger på korn og grovfoder til køer som områder, der er berørt af de manglende vandingstilladelser.
Drilsk efterår og tør sommer er en dårlig cocktail
Troels Toft påpeger, at der er forskelle på situationen alt efter afgrøden og de regionale forhold. Områder med lerholdig jord er bedre stillet, mens det omvendte gør sig gældende på sandede arealer.
Her må landmændene sætte tryk på vandingsmaskinerne - hvis de altså må.
Vårsæd, såsom havre, er sået i foråret,og disse afgrøder er særligt udsatte, fordi de ikke har haft tid til at sætte et stort rodnet. De løber derfor hurtigere tør for vand, og det kan hindre deres vækst - og dermed landmandens høst, forklarer sektordirektøren.
Han peger på, at et drilsk efterår var skyld i, at der i år er brugt væsentligt større arealer på netop vårsæd.
På et andet punkt er det tørre vejr dog en god nyhed for landbruget. Svampe, der angriber landmændenes afgrøder trives nemlig dårligt i solskin og tørke, hvilket giver udsigt til, at landmændene kan spare lidt på sprøjtegiften.