I regeringens kommende finanslovsforslag vil man øge midlerne til kystsikring, så der fra 2020 til 2024 hvert år bruges 184,6 millioner kroner mod tidligere 96,9 millioner kroner årligt.
Det bebudede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) tidligere i dag.
Men hvor tiltaget vækker begejstring midt på den jyske vestkyst og kaldes fornuftigt af en ekspert fra Aalborg Universitet, så er stemningen en ganske anden i Hjørring Kommune.
I forslaget er det først og fremmest strækninger, der i forvejen er udpeget til kystsikring, som bliver begunstiget af flere penge.
Det vil sige den 110 kilometer lange strækning fra Nymindegab til Lodbjerg samt mindre områder ved Blåvand, Lønstrup og Skagen.
Der er derimod ikke sat penge af til kystsikring af eksempelvis Løkken og Nørlev, hvor man i de senere år har set flere sommerhuse falde i vandet på grund af bølgernes hærgen.
Det er skuffende, siger formanden for teknik- og miljøudvalget i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V):
- Vi er lamslåede. Vi er kede af det. Vi er skuffede i Hjørring Kommune, lyder det.
- Jeg synes, det er helt i orden, at man længere mod syd fordobler indsatsen og beløbene, men man har gjort den store fejl, at man har glemt Hjørring Kommune. Det må være en fejl, og det så jeg meget gerne lavet om for hele Danmarks skyld, fortsætter Søren Smalbro.
Han henviser til, at det ikke 'blot' er de lokale, der rammes når bølgerne bider i kysten, men også de mange turister i området.
Han peger desuden på en kystanalyse lavet af Kystdirektoratet i 2016, hvor det fremgår, at behovet for kystbeskyttelse vurderes at være størst i Hjørring og Helsingør efterfulgt af Bornholm og Lemvig Kommune.
Så sent som i februar fik Hjørring Kommune af samme grund et engangsbeløb på ti millioner til kystsikring i forbindelse med 'Vækstplan DK'.
Men det var håbet, at en større strækning i kommunen med det nye udspil kunne blive en del af den mere permanente kystsikring.
- Det burde jo være lov og ret, at man ikke bare lader havet æde sit land. Hver dag bliver der mindre og mindre af Hjørring Kommune, og det gør ondt i sjælen, siger Søren Smalbro.
Pengene mangler i Hjørring
I aftalen lægges der desuden til op til meget forskellige bidrag til kystsikringen fra de respektive kommuner.
På kyststrækningen midt i Jylland, hvor staten i mere end hundrede år har bidraget til kystsikring, skal kommunerne fra Lodbjerg til Nymindegab (Ringkjøbing-Skjern, Lemvig, Holstebro samt Thisted) bidrage med ti procent af finansieringen.
I Blåvand skal Varde Kommune bidrage med 17 procent. Mens Hjørring og Frederikshavn Kommune selv skal bidrage med 50 procent ved Lønstrup og Skagen.
De enkelte kommuners bidrag hænger sammen med kyststrækningernes størrelse, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), men det er ikke fair, mener Søren Smalbro.
Han føler, at kommunens pengekasse bliver udhulet, når man selv skal betale så stor en del af kystsikringen.
Det går ud over velfærdsopgaver som pleje af de ældre, men også større anlægsprojekter, mener Søren Smalbro.
- Vi cykler jo som aldrig før, og i Hjørring Kommune har vi cykelstiønsker for tæt på 50 millioner kroner. Det ender nok med, at vi afsætter 500.000 kroner til det. Den kasse, hvor vi skulle tage de penge er tom, siger han.
- Tag tyren ved hornene
Også i Blokhus i Jammerbugt Kommune er der utilfredshed over, at der ikke er afsat penge til kystsikring flere steder på den nordjyske strækning.
På stranden ved Blokhus genetablerede man i 2006 et gammelt sømærke på klitterne ovenfor kysten.
Dengang lå det i god afstand til bølgerne, men siden er det kommet faretruende tæt på vandet, fortæller sommerhusejer i området Jens Saabo, der også er formand for Blokhus Grundejerforening.
- Da vi indviede det, var der mindst 25 til 30 meter fra kanten, men med de markante storme i de senere år er kysten blev skåret ud som stykker af en lagkage. I dag er der måske kun ti meter ned til kanten af klitten, siger han.
På grund af erosionen vil man inden længe blive tvunget til at flytte kystmærket, mener Jens Saabo.
Hvad sommerhusene i området angår, vil der gå en del år, inden de er i risiko for at blive ramt af bølgerne, men det er med at handle mens tid er, så man ikke kommer til at stå i samme situation som i Nørlev og Lønstrup, mener Jens Saabo.
- Jeg synes, man skulle tage tyren ved hornene og gøre noget for alle de områder, der med rimelig sikkerhed vil blive udsat på et tidspunkt, siger han.
Løsningen er ikke nødvendigvis kystsikring
Når man har valgt, at nogle områder skal kystsikres og andre ikke skal, så handler det i høj grad om, hvilke værdier der er at beskytte på kysten.
Sådan lyder det fra Peter Frigaard, der er institutleder ved Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.
Han kalder den overordnede beslutning om at sætte flere penge af til sikring af kysterne fornuftig, for den indsats har længe trængt til et løft.
Og fra et samfundsmæssigt synspunkt giver det god mening, at man udpeger nogle kyststrækninger frem for andre, vurderer han.
- Hvis du som sommerhusejer mister dit sommerhus, fordi det ryger i vandet, så er det meget katastrofalt for dig selv. Men det er ikke en særlig stor katastrofe for samfundet som sådan. Hvis investeringen til at sikre det her hus langt overstiger husets værdi, så vælger man at lade være med at kystsikre det her hus, siger Peter Frigaard.
Alene på strækningen mellem Nymindegab og Lodbjerg ”er der over 10.000 huse og værdier for mere end 11 milliarder kroner, der risikerer at blive oversvømmet, hvis kystbeskyttelsen på strækningen ikke vedligeholdes og styrkes”, står der i Regeringens udspil.
Billede: Sommerhusområde ved Nørlev Strand i henholdsvis 1995 og 2017 efter at havet har rykket sig.
Det er tvivlsomt, om der ligger samme værdier på den nordjyske vestkyst, og derfor kan der også være andre alternativer til kystsikring, hvis man vil hjælpe sommerhusejere og andre, der kommer i knibe på grund af kysterosion, mener Peter Frigaard.
- Løsningen er ikke nødvendigvis kystsikring. Det kunne også være en kompensation til folk, der mister deres huse via af en eller anden fond. Det vil man sikkert kunne gøre billigere end at sikre langs hele den nordjyske vestkyst, siger han.
Peter Frigaard gør desuden opmærksom på den ekstra pulje penge på 30 millioner kroner, der i Regeringens udspil foreslås afsat for hvert af årene 2020 og 2021 til kystsikring i andre kommuner end de nævnte.
Penge der også kan komme Hjørring Kommune til gavn.
- Jeg vil mene, man kan nå et pænt stykke af vejen for de 30 millioner kroner. Men det vil sikkert kræve en del medfinansiering fra lokale sommerhusejere, siger Peter Frigaard.
Et spørgsmål om prioritering
For miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) handler dagens udspil primært om at styrke de kystsikringstiltag, man i forvejen har på udsatte kyster.
Henover de senere år er der blevet slidt på kysterne selv i de områder, hvor man bruger mange ressourcer på kystsikring, påpeger han:
- Det sætter vi en stopper for nu ved at skrue op for sandfodringen og at bremse den tilbagegang af kystlinjen, som vi ellers har accepteret. Det handler om at beskytte de værdier, der ligger inde bag ved, for hvis man får et brud gennem klitrækken, så er det større områder, der bliver oversvømmet, siger han.
Jakob Ellemann-Jensen (V) mener ikke, at der er noget problem i at vælge nogle områder frem for andre.
- Det handler om at prioritere skatteborgernes penge på en fornuftig måde og se på, hvor risikoen er størst for, at værdier går tabt, og hvor samfundet har interesse i at beskytte vores fælles værdier, siger han.