- Vi har boet her i 50 år, men hvis det bliver alt for slemt, så flytter vi, siger Tove Lisby, som bor på en ejendom med udsigt over havet i landsbyen Strande syd for Lemvig.
Her får hun udsigt til de nye kystnære vindmøller i mølleparken Vesterhav Nord, som står klar til at producere strøm i 2020.
- Vi kan sidde her og se de møller, der kommer, fuldstændig tydeligt. Det vil komme til at skæmme vores udsigt ved solnedgang og hver gang, vi slår blikket op. Vi er dybt, dybt ulykkelige over, at det lige nøjagtigt skal være her, at møllerne rejses, siger hun.
De to kystnære mølleparker har udløst Danmarkshistoriens største sag om værditab på grund af vindmøller. Næsten 600 naboer kræver erstatning for tab på deres ejendomme, fordi de får udsigt til mølleparkerne med næsten 200 meter høje vindmøller i en afstand af mellem 4 og 10 kilometer fra kysten.
Men samtidig bliver de to kystnære vindmølleparker Vesterhav Nord og Vesterhav Syd ifølge selskabet Vattenfall de mest effektive mølleparker i Danmark og sætter også nye standarder internationalt.
De 41 møller i de to parker vil tilsammen levere strøm nok til 380.000 husstande.
Huse er ikke længere liebhaveri
Jens Kaasgaard ejer en gruppe ejendomme helt ude ved kysten i Ferring. Bygningerne har tidligere været brugt af Kystdirektoratet i arbejdet med kystsikring, men de er nu sat fint i stand og bruges blandt andet til udlejning.
- Det har kostet os otte millioner at renovere og ombygge vores seks huse her, så det er et meget stort værditab, vi står med, siger Jens Kaasgaard.
- Jeg har undersøgt sagen hos ejendomsmæglere, der kender til markedet for ejendomme med så eksklusiv en beliggenhed som vores. Så længe der ikke er udsigt til vindmøller, er ejendommen meget værdifuld. Men når der kommer møller op, er liebhaverne til sådan en ejendom slet ikke interesserede længere. Så det kommer til at koste os millioner, siger han.
Både Jens Kaasgaard og Tove Lisby er blandt de næsten 600 naboer, som har stillet krav om værditab på grund af udsigten til de kommende kystnære vindmølleparker. Taksationsmyndigheden har i løbet af sommeren besøgt samtlige ejendomme, og de første afgørelser ventes i november.
Også Preben Greibe har krævet erstatning for værditab. Han ejer et sommerhus i Houvig og er formand for foreningen Stop Vesterhav Syd.
- Her i Danmark sætter vi nu kystnære møller op med statsstøtte, mens man i vores nabolande sætter møller op langt ude på havet uden statsstøtte. Det viser, at politikerne har forsømt at justere projektet i takt med den teknologiske udvikling, der har gjort vindmøller på havet langt billigere, siger Preben Greibe.
- Politik herhjemme har tilsyneladende den ulempe, at når først man har truffet en beslutning efter råb og skrig og lange forhandlinger, så orker man ikke at pille ved det igen, siger Preben Greibe.
Gambler med folkelig opbakning
De kystnære havmølleparker er et af resultaterne af en energiaftale i Folketinget fra 2012. Partiet Venstre forsøgte at ændre aftalen og droppe de kystnære møller, dengang partiet var alene i regering.
Men et flertal i Folketinget sagde nej, og i dag er Venstre med i aftalen omkring de kystnære parker. Det er Venstres Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt, der på statens vegne har underskrevet aftalen med selskabet Vattenfall, som vandt udbuddet om de kystnære vindmølleparker.
Men Venstres ordfører på området, Thomas Danielsen, havde fortsat gerne set, at udbuddet var gået om, og at de kystnære møller var flyttet længere ud på havet.
- Man gambler med den folkelige opbakning til den grønne omstilling, når man placerer havvindmøller så tæt på kysten, mener Thomas Danielsen.
Det var de konservative, der sammen med oppositionen, sikrede det fortsatte flertal bag aftalen om de kystnære havmølleparker. Den konservative energi- og forsyningsordfører Orla Østerby understreger, at de kystnære mølleparker er nødvendige for at nå de politiske mål om mere vedvarende energi.
- Vindmøllerne påvirker vores natur og vores omgivelser, men de er nødvendige for den grønne omstilling. Jeg har selv udsigt til over 20 vindmøller på få kilometers afstand fra mit hjem i Vestjylland. Men jeg har lært at sige til mig selv, at det er en af de omkostninger, som er nødvendige for, at vi skal sikre os at blive fri for fossile brændstoffer, siger Orla Østerby.
Mest effektive mølleparker
De to kystnære havmølleparker skal stå færdige 31. december 2020.
Ifølge Vattenfall, bliver det Danmarks hidtil mest effektive mølleparker. Årsagen er ifølge selskabet blandt andet, at mølleparkerne er designet, så møllerne står på lange rækker og dermed ikke skygger for hinanden. Derfor udnyttes de gode vindforhold i Nordsøen helt optimalt.
Samlet vil de 41 møller i de to parker levere strøm nok til 380.000 husstande og øge den danske el-produktion med over 10 procent. Dermed giver de kystnære mølleparker et markant pust til det politiske mål om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030.
FAKTA
- •
Vesterhavet Syd bliver på 170 MW og kommer til at bestå af 20 stk. 8,4 MW vindmøller fra Siemens Gamesa. Den skal skal ligge fra Søndervig i nord til Hvide Sande i syd i en afstand af mellem 4,2 og 10 km fra kysten.
- •
Vesterhav Nord bliver på 180 MW og kommer til at bestå at 21 møller af samme type som Vesterhav Syd. Vesterhav Nord skal ligge mellem Thyborøn i nord og Bovbjerg i syd i en afstand af mellem 4,3 og 7,3 kilometer fra kysten.
- •
Opførelsen af de to mølleparker begynder i 2019, og de skal levere strøm fra 2020. Tilsammen kan de to kystnære parker på et normalt år levere strøm svarende til elforbruget i 380.000 danske husstande.