Borgerprotesterne mod en 170 kilometer højspændingsledning gennem Syd- og Vestjylland har været så voldsomme, at politikerne har fået undersøgt, hvordan man kan imødekomme protesterne.
Borgerne ønskede, at hele kablet skulle graves ned. Men en ny rapport fra Energinet konkluderer, at det kun er muligt at grave 15 procent af strækningen ned, så man slipper for synet og summen af de store højspændingsledninger.
- Vi kan lægge lidt mere kabel ned, end vi havde antaget i vores projekt. Vi kan lægge 26 kilometer kabel, og det, vi havde antaget, var omkring 17 kilometer, siger direktør i Energinet, Henrik Riis.
Når der ikke kan graves mere ned, skyldes det ifølge rapporten, at det vil medføre betydelige risici i forhold til forsyningssikkerheden. Og der vil samtidig være tale om uprøvet styring og teknologi i et så stort omfang, at sandsynligheden for fejl og afbrud i forsyningen stiger.
- Hovedproblemet med de lange kabler er støj (dårlig spændingskvalitet, red.). Det er sådan, at de lange kabler forstærker støjen, og jo længere kablerne er, desto mere støj bliver der genereret. Det kan i sidste ende betyde, at man kan få fejlfunktion på sine apparater, eller at levetiden på apparater bliver forkortet, forklarer Henrik Riis.
Behov for 'motorvej' vokser
De nye 400 kilovoltkabler bliver betegnet som en motorvej til store mængder energi.
Årsagen til beslutningen af den nye ”motorvej" skyldes, at mængde af energi fra især vindmøller har været stigende gennem de seneste år. Og med påbegyndelsen af tre nye havvindmølleparker bliver behovet endnu større i fremtiden.
Ifølge rapporten skal elmotorvejen nemlig være med til at sikre, at vi har sikker strøm i stikkontakterne, hvilket kun bliver mere vigtigt i fremtiden. Det forstærkes af, at der er en politisk ambition om, at 50 procent af Danmarks elforbrug allerede fra 2020 skal komme fra vindenergi.