Vestkysten raser mod kæmpestore elmaster: Grav dem ned

Seks borgmestre vil have regeringen til at grave ny el-ledning langs vestkysten ned i stedet for at sætte master op.

Ulla Tørnæs (V) var mandag samme med flere andre folketingspolitikere i det grønne ved Varde for at se nærmere på den natur, regeringen har planer om at placere store elmaster i. (Foto: © Lars Paaske, (c) DR)

Grav de 170 kilometer højspændingsledninger ned!

Sådan lyder den massive protest fra både borgere og lokale politikere på den jyske vestkyst, hvor de danske energimyndigheder vil opsætte 400 kilovolt luftbårne højspændingsledninger mellem Emdrup ved Holstebro og den dansk-tyske grænse. Ledninger der skal føre strøm fra det europæiske fastland til England.

En beslutning, der blev vedtaget i Folketinget i oktober med et bredt flertal.

Esbjerg Kommune er en af de seks kommuner, hvor de op mod 35 meter høje elmaster skal sættes op. Det gruer Esbjergs borgmester Jesper Frost (V) for.

- Det skæmmer naturen, og det kommer meget tæt på beboelse. Så når der nu er en teknisk mulighed for at lægge det i jorden, synes vi, at det er den, man skal forfølge, siger han.

Han er ikke alene. I alt stemmer seks borgmestre fra vestkysten sammen i koret af protester mod opførelsen af højspændingsledningerne.

Den nye højspændingsledning kommer til at strække sig 170 kilometer fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse. (© (c) DR)
Den nye højspændingsledning kommer til at strække sig 170 kilometer fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse. (© (c) DR)

Ministeren sendes på tur i det blå

Mandag tog borgmestrene imod Ulla Tørnæs (V), der er minister for samarbejdsudvikling, og flere folketingsmedlemmer for at fortælle dem, hvorfor de mener, man bør grave elkablerne ned i stedet for at opsætte elmaster.

Ulla Tørnæs forklarer, at der var mange spørgsmål, der ikke kunne besvares under turen. De svar skal først og fremmest findes.

- Jeg kan godt forstå, at de steder, der bliver berørt af ledningerne, gerne vil have dem gravet ned. Der sker jo hele tiden ny udvikling, og det er det, vi skal have klarhed over, før vi kan træffe en anden beslutning, siger hun.

De seks borgmestre havde inviteret deres gæster ud i naturen ved Varde, så de ved selvsyn kunne se, hvor masterne skal placeres.

Selvom Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) ikke selv kunne være med på dagens udflugt, håber Vardes borgmester Erik Buhl (V), at ministeren og de andre folketingsmedlemmer vil genoverveje, om el-ledningerne bør graves ned - også selvom det er en dyrere løsning.

- Det er nødvendigt, det ved vi godt. Men det pynter jo ikke. Vi vil vise dem, hvor vi mener, at det vil have en enorm betydning for den uberørte natur og de ting, der er der i forvejen, sagde Erik Buhl inden udflugten gik i gang.

Den lokale folketingspolitiker Henning Hyllested fra Enhedslisten var også med på turen i Varde - han bakker de lokale borgmestre op i deres protest og mener ikke, det bør være et spørgsmål om økonomi.

- Det er som om, at naturen ikke har nogen værdi i sig selv, og den bliver aldrig regnet med ind. Vi mener, at man skal finde penge til at grave ledningerne ned jorden. Set over en periode på 30 år mener man jo, at man sagtens kan finde det beløb hvert år på finansloven.

Henning Hyllested kræver, at Klima- og Energiminister Lars Christian Lilleholt snart kommer på banen. Derfor vil han nu indkalde ministeren i samråd, slår han fast.

Luftledningerne skal sende el til England

El-ledningen langs vestkysten er et led i et stort europæisk el-netværk. Et rekordlangt søkabel skal fra 2022 kunne lede strøm fra det europæiske fastland og cirka 630 kilometer over Nordsøens bund til de britiske øer.

Den i alt cirka 770 kilometer lange forbindelse, som er døbt Viking Link, skal forankres ved Vejen i det sydvestlige Jylland.

For at føre strømmen videre har de danske energimyndigheder planlagt at opsætte en 400 kilovolt-luftledning, der skal skabe forbindelse til Tyskland.

Ledningen langs vestkysten bliver delt i to ved Endrup, der ligger øst for Esbjerg. Den sydlige ledning etableres i december 2021, mens den nordlige skal være klar året efter.

Ekspert: Højere pris for en ringere løsning

Veskyst-borgmestrenes ønske om at grave kablerne ned er ifølge professor i elektrisk energiteknik ved Aalborg Universitet Claus Leth Bak ikke en god løsning set fra et samfundsøkonomisk synspunkt.

For selvom det er teknisk muligt at grave el-ledninger ned som kabler - også længere strækninger med 400 kilovoltskabler - så er det en højere pris for en ringere løsning, forklarer professoren.

- Levetiden for et kabelanlæg er cirka det halve af levetiden for et luftanlæg. Og hvis der er fejl på anlægget, tager det meget længere tid at reparere. På et kabelanlæg kan det tage uger, mens et luftanlæg måske kun tager et par timer.

Heller ikke på den sundhedsmæssige bane ser professor Claus Leth Bak nogen grund til at vælge kabelløsning frem for højspændingsmaster.

- Igennem tiden er der lavet en lang række undersøgelser, hvor man har forsøgt at eftervise sundhedsmæssige effekter. Men til dato er der ingen undersøgelser, der har vist en klar videnskabelig sammenhæng mellem sundhedsrisici og el-transmissionsanlæg, slår han fast.

I kortet over artiklen kan du se den midlertidige plan for forbindelsen, sådan som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fremlagde den i oktober i år.