Antallet af anmeldte voldtægter er steget kraftigt det seneste år.
Hvor der i 2016 blev anmeldt 968 voldtægter på landsplan, var tallet helt oppe på 1.442 i 2017.
Men det er ikke nødvendigvis fordi, der er blevet begået flere voldtægter.
Det siger Michael Kjeldgaard, der er centerchef for Nationalt Efterforskningscenter.
- En af forklaringerne er, at vi har ændret vores registreringspraksis tilbage i 2016, men det vil også være fair at sige, at vi har haft en ret stor anmeldelseskampagne, hvor vi opfordrer særligt unge mennesker, som er i tvivl om, hvorvidt de har været udsat for en forbrydelse, om at gå til politiet og anmelde det, siger Michael Kjeldgaard.
De piger, som er udsat for overgreb, bliver ofte ofre for fordomme i samfundet, lyder det fra Hanne Baden Nielsen, der er daglig leder hos Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.
- Alle er i tvivl. I tvivl, om andre tror på, hvad jeg siger, eller kunne jeg have gjort noget anderledes. Ofrene kan hele tiden bebrejde sig selv, hvorfor de ikke gik til højre eller venstre, eller om man fik for meget at drikke, fortæller Hanne Baden Nielsen.
Særligt for ofrene er også, at de bliver hvirvlet ind i en verden af paragraffer med afhøringer, samtidig med, at de skal forholde sig til overgrebet.
- Hvis de bliver spurgt; 'Sagde du nej,' bliver de måske i tvivl. Men fordi man ikke har sagt nej, så har man ikke sagt ja. Man påtager sig en skyld, selvom man egentlig ikke skal gøre det, siger Hanne Baden Nielsen.
Svingende sagsbehandlingstid
Politiet har retningslinjer for, hvor lang tid det må tage at efterforske en voldtægtssag.
- Hovedreglen er, at det må tage op til tre måneder at behandle, men hvis der er behov for en mentalundersøgelse, må det tage længere tid, siger Michael Kjeldgaard.
Hos Midt- og Vestjyllands politikreds brugte man sidste år i gennemsnit 26,2 dage i første kvartal. Men i tredje og fjerde kvartal brugte politiet henholdsvis 95,3 og 104,7 dage på sagsbehandling. Det er på trods af, at antallet af anmeldelser er halveret fra første til fjerde kvartal i den jyske politikreds.
Hos Midt- og Vestjyllands Politi forklarer man det med, at én sag får statistikken til at tippe. En sag, som gemmer på en succeshistorie.
- Vi har en sag om Danmarks største sædelighedsforbrydelse, der er foregået på internettet. Den har bevirket, at vi har haft en mand varetægtsfængslet i mange måneder, og den person er blevet sigtet løbende for alle de her forhold. Det er 75 forhold, som tæller over næsten 4.000 dage i statistikken, siger Hans Roost, der er politiinspektør i den Centrale Efterforskning i Midt- og Vestjyllands Politi.
Helle Hald er advokat og talsmand for foreningen Hjælp voldsofre, og hun kalder ventetiden uholdbar lang for ofrene.
- Det er meget vigtigt for et offer for en personforbrydelse, at sagen bliver behandlet hurtigt hos politiet. Det er meget vigtigere end en høj straf, siger Helle Hald.
Nødt til at prioritere tunge sager
Mens sagsbehandlingstiden er steget i løbet af 2017 i Midt- og Vestjylland, er billedet omvendt i de to sjællandske politikredse.
I første kvartal var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med en sagsbehandlingstid på 79,2 dage den politikreds, der havde længst sagsbehandlingstid.
Centerchef i Nationalt Efterforskningscenter Michael Kjeldgaard forklarer udsvingene med, at det er individuelle sager, som man ikke nødvendigvis kan sammenligne.
- I nogle sager skal der laves mentalundersøgelser, og det er noget, som forlænger sagsbehandlingstiden. Der kan være andre sager, hvor der er mange vidner, der skal afhøres. Så det er svært at sige, at alle voldtægtssager kan behandles inden for en bestemt tid, siger han.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi tog sagsbehandlingen i gennemsnit 66,2 dage i første kvartal af 2017. Her forklarer politiet udsvingene med bevogtningsopgaver i hovedstaden, og derudover en række tunge sager, hvor blandt andet efterforskningen af Emilie Meng-sagen, Kundby-sagen og Tømmerup-præsten har trukket ressourcer.