Historien om den syddanske ambulanceskandale fortsætter.
Sagen vakte opsigt i hele landet, da Region Syddanmark på vegne af 1,3 millioner borgere i en periode på knap et år spillede højt spil med det uprøvede hollandske ambulanceselskab Bios i forsøget på at spare penge.
Bios var markant billigere end forgængeren, Falck, men kunne ikke løfte opgaven, og koncernens danske selskab gik konkurs sidste år.
Region Syddanmark overtog herefter selv ambulancedriften, og den beslutning kan få store økonomiske konsekvenser.
Regionen forberedte sig på konkurs
Avisen Danmark og DR kan ved hjælp af en række fortrolige dokumenter i dag rekonstruere det forløb, der førte til Bios´ konkurs i Skifteretten i Odense 27. juli 2016 klokken 13.18.
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn%3adr%3amu%3aprogramcard%3a59f99f70a11f9f056c8efada
Dokumenterne viser, at regionen i månederne op til konkursen spillede dobbeltspil og nedtonede problemerne over for offentligheden, samtidig med at man på de indre linjer frygtede for Bios' sammenbrud og lagde konkrete planer for at køre ambulancerne selv.
I februar 2016 beroligede Region Syddanmarks formand for det præhospitale udvalg, Thyge Nielsen (V), ellers endnu engang de syddanske borgere gennem medierne:
- Så snart Bios får ro på, skal hele organisationen nok komme til at spille, sagde han dengang.
Udtalelsen stod i skærende kontrast til den proces, der var i gang bag kulissen. Allerede måneden før var regionen begyndt at forberede sig på tiden efter Bios. Da man efter konkursen i juli indgik aftale med kuratorene om at videreføre driften på regionens regning og senere om helt at overtage driften, var det hele nøje planlagt fra regionens side.
Ønsket om at sikre de syddanske borgere kan nu forhindre regionen i at komme foran i kreditor-køen i konkursboet efter Bios og få dækket de tidligere Bios-redderes manglende løn, som regionen i forbindelse med konkursen garanterede redderne.
Regionen har indtil videre stillet krav om knap 42 millioner kroner, men beløbet kan vokse i takt med, at reddernes sager afgøres. Regionen vil også være mere sårbar over for fremtidige sagsanlæg fra blandt andre Bios.
Afvist at dække krav
Forløbet har allerede haft den konsekvens, at Lønmodtagernes Garantifond har afvist at dække tilgodehavender hos de tidligere Bios-reddere med begrundelsen, at regionen reelt overtog virksomheden, inden Bios blev erklæret konkurs, og dermed har overtaget alle forpligtelser i forhold til medarbejderne.
I en ny, fortrolig redegørelse afviser kuratorene også - med samme begrundelse - at regionen kan få dækket de udgifter i konkursboet. Krav om medarbejderløn er et såkaldt priviligeret krav, men ifølge kuratorene vil regionen altså højst kunne få del i de tilbageværende værdier på lige fod med alle andre kreditorer.
Lige nu er der ikke mange millioner kroner at hente i konkursboet efter Bios, men det kan der komme på sigt, hvis Konkurrencestyrelsen ender med at kritisere den tidligere ambulancetjeneste, Falck, for urent trav i forbindelse med overgangen til Bios.
Det kan give konkursboet mulighed for en erstatningssag, som kan skaffe penge til boet og føje til de værdier for knap 25 millioner kroner, boet indeholder lige nu.
Regionen risikerer også at stå dårligere i et potentielt søgsmål fra Bios, der vil kunne bruge regionens forberedelser som argument for, at regionen modarbejdede selskabet i månederne op til konkursen.
Påbegyndte et stort arbejde
Forberedelserne var ifølge regionens advokat, Kammeradvokatens redegørelse til Lønmodtagernes Garantifond og Bios' kurator et forsøg på at sikre ambulancedriften mod kaos for de syddanske borgere i tilfælde af en Bios-konkurs. Der blev lavet udkast til to midlertidige aftaler om overtagelse af driften og et brev til den kommende kurator, der skulle overbevises om at videreføre driften på regionens vegne.
I udkastet til brevet til den kommende kurator fremgik det klart, at regionen gjorde sig overvejelser om at hjemtage opgaven:
”Regionen ønsker i den sammenhæng en drøftelse med Dem om eventuelle vilkår for køb af aktiver, indtrædelse i aftaler med underleverandører samt overtagelse af medarbejdere,” står der.
Man bad også Skifteretten i Odense om at blive holdt orienteret om eventuelle konkursbegæringer mod Bios.
Krisemøder
I foråret 2016 var der flere krisemøder mellem Bios og regionen om drift og økonomi. Efterfølgende vurderede regionens topledelse med direktionen og regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i spidsen, at det var nødvendigt at gå ind i næste fase af beredskabsplanen.
Da Bios i begyndelsen af juli aflagde årsregnskab, blev den famøse fejludbetaling på godt 31 millioner kroner afsløret. Regionen havde ved en fejl forudbetalt Bios for to måneder i stedet for en.
Bios nægtede, at der var tale om en fejludbetaling, men regionen advarede flere gange i løbet af juli Bios om, at man ville modregne fejludbetalingen i selskabets betaling for august. Man afviste også Bios’ forslag om til en afdragsordning.
Bios gjorde det klart, at selskabet ikke ville kunne udbetale løn til medarbejderne for juli, hvis regionen insisterede på at modregne fejludbetalingen, og dermed ville man ikke kunne videreføre driften. Regionen fik derfor det indtryk, at Bios selv ville begære sig konkurs.
Skyttegravskrig mellem parterne
Regionen kontaktede derfor Jan Bruun Jørgensen fra firmaet Andersen Partners, der nu udgør den ene halvdel af kuratellet, for ifølge Kammeradvokaten ”at sikre sig, at der som minimum var én egnet kurator der forud for et møde i skifteretten var indstillet på at påtage sig opgaven.”
Han fik også tilsendt udkastet til de midlertidige overtagelsesaftaler – tre dage før Bios blev erklæret konkurs.
Samtidig udspillede der sig i offentligheden en skyttegravskrig, hvor først Bios udsendte en pressemeddelelse uden aftale med regionen. Selskabet kritiserede den for ikke at give Bios nok tid til at tilbagebetale pengene. Regionen svarede igen med en pressemeddelelse om, at Bios var på vej mod konkurs.
I et interview med Fyens Stiftstidende to dage før Bios’ konkurs fortalte regionsrådsformand Stephanie Lose, at man ville forsøge at lave en aftale med kurator om at overtage ambulancerne og stationerne samt få virksomhedsoverdraget medarbejderne. Hun afviste også at indgå en aftale med Falck med begrundelsen, at det ville kræve en ny udbudsproces.
Samme dag begærede regionen Bios konkurs for en manglende tilbagebetaling på 31.629.619 kroner samt en skyldig bod for manglende beredskaber på 31.783.381 kroner.
Derfra gik alt, som regionen havde planlagt det, og ambulancedriften på Fyn samt i Syd- og Sønderjylland varetages i dag af regionens eget selskab, Ambulance Syd.
Forstå ambulancesagen
- •
Region Syddanmark sendte i april 2014 ambulancedriften i udbud, efter selskabet Falck havde kørt ambulancerne i regionen gennem næsten 100 år. Hollandske Bios vandt opgaven på Fyn samt i Syd- og Sønderjylland, mens danske Responce vandt opgaven i Trekantområdet.
- •
Mens Responce hurtigt fik ansat de nødvendige reddere, var det langt sværere for Bios, der op til driftsstart i september 2015 fortsat var langt fra målet på omkring 550 ambulancereddere. Manglen på reddere betød, at Bios gennem hele forløbet ikke kunne stille med det aftale antal beredskaber og hvert kvartal fik pålagt en bod.
- •
Bios har hele tiden fasthold, at Falck - trods kontraktlige forpligtigelser til at hjælpe med en glidende overgang - modarbejdede Bios' overtagelse. Den sag behandles fortsat i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- •
Bios blev aldrig pålagt at betale den optjente millionbod til regionen. Til gengæld krævede regionen tilbagebetaling af en fejludbetaling på godt 31 millioner kroner, der blev opdaget i forbindelse med Bios' årsregnskab i juli 2016. Da Bios ikke kunne det, begærede regionen selskabet konkurs.
- •
Ambulancedriften blev kortvarigt videreført af konkursboet på regionens regning, inden regionen i august 2016 overtog driften selv via selskabet Ambulance Syd. Det ventes at tage flere år, inden alle sager og konkursboet er afsluttet.