Det er nyt for politikerne i Region Syddanmark, at borgerne i Faaborg, Skærbæk, Haderslev og Grindsted i flere omgange har stået helt uden akutbil.
DR Fyn og Fyens Stiftstidende har lavet en kulegravning af et stort og omfattende datamateriale, over det fulde antal minutter ambulanceberedskaber og akutbiler i regionen var ude af drift. Det afslører, at de fire akutbiler ikke var til rådighed i lange perioder, før de blev nedlagt i juni 2016.
Akutbilen i Faaborg blev holdende i garagen, i hvad der svarer til hver femte dag, mens de tre jyske biler var nedlagt hver fjerde dag.
Det kommer bag på anden næstformand i regionen og gruppeformand for Dansk Folkeparti, Thies Mathiasen.
- Det var jeg overhovedet ikke klar over. Jeg var fuldstændig overbevist om, at akutbilerne kørte, som de skulle. Vi fik overhovedet ikke nogen information om dem i al den tid, Bios kørte, siger Thies Mathiasen.
Burde du ikke have vidst, hvor mange ambulancer og akutbiler, der manglede under Bios?
- Jo, pilen peger på os politikere, for det er vores ansvar. Men det kan godt være, at vi skal have os en snak om, hvorfor de oplysninger ikke i tilstrækkelig grad er flydt til os tidligere. Det ændrer ikke på, at det er os politikere, der skal have på hatten for det her, siger han.
Udstiller Bios' problemer
Det konkursramte ambulanceselskab Bios overtog driften fra Falck den 1. september 2015.
Allerede fra dag ét var selskabet i store vanskeligheder, fordi man ikke kunne skaffe det nødvendige antal reddere til at holde ambulancerne og akutbilerne på gaden.
Som en konsekvens af den store mandskabsmangel blev paramedicinere flyttet fra akutbilerne over i ambulancerne, hvor de skulle udfylde hullet for en manglende ambulanceredder.
Den prioritering blev taget, fordi ambulancerne i modsætning til akutbilerne kan køre med patienter, og man på den måde kunne få det præhospitale beredskab til at hænge nogenlunde sammen.
Regionsrådsmedlem Marianne Mørk Mathiesen (LA) kendte heller ikke til, at de fire akutbiler var ude af drift, i hvad der svarer til hver fjerde og femte dag. Men hun er ikke voldsomt overrasket.
- I Bios-perioden var der så meget andet i fokus, så akutbilerne måske er druknet. Men at de har været så meget ude af drift, understreger bare de problemer, Bios havde. Man kan bare undre sig over, at vi aldrig fik den vare, vi betalte for, siger Marianne Mørk Mathiasen.
SF: "Det var så slemt, som vi sagde"
En af de største kritikere af Bios og regionsrådets håndtering af ambulanceproblemerne, er SF'eren Ida Damborg.
Hun har været stærkt kritisk, siden Bios overtog ambulancedriften, og kritikken fortsatte helt frem til Bios' konkurs i midten af juli sidste år.
Afsløringen af de mange dage, hvor akutbilerne måtte blive holdende på stationen, er for hende et eksempel på den situation, hun gentagende gange råbte op om i regionsrådssalen.
- Det er præcist det, SF sagde. Bios levede ikke op til sin opgave. Borgerne fik færre akutbiler på hjul i forhold til det, de var blevet lovet, siger Ida Damborg.
Derfor kommer det heller ikke bag på hende, at akutbilerne havde så mange dage, hvor de ikke var til rådighed for borgerne.
- Det stemmer overens med de meldinger, jeg fik ude fra virkeligheden. Folk oplevede, at akutbilen reelt ikke var i drift, fordi man ikke kunne skaffe paramedicinere til at bemande den, siger Ida Damborg.
Også Vibeke Syppli Enrum fra Enhedslisten er stærkt utilfreds med, at borgerne ikke fik de akutbiler, de havde krav på.
- Det er en del af historien om Bios, at selskabet ikke var i stand til at leve op til den forpligtigelse, man havde. Men det ændrer ikke ved, at servicen overfor borgerne skal være der. Og det er ikke i orden, når man har lavet en struktur, hvor der for nogle er langt til nærmeste sygehus, siger hun.
Ida Damborg forstår fuldt ud, hvis borgernes i Faaborg, Haderslev, Grindsted eller Skærbæk føler, at de har levet i en falsk tryghed.
- De har en reelt forventning om, at de får det antal ambulancer og akutbiler, de er blevet lovet. Det viser sig bare, at det fik borgerne slet, slet ikke. Jeg forstår godt, hvis borgerne har følte sig utrygge ved situationen - for det har jeg faktisk også selv været, siger Ida Damborg.
Formand: Vi greb ind, da vi skulle
Det kommer heller ikke bag på regionsrådsmand Stephanie Lose (V), at akutbilerne i Jylland og på Fyn var ude af drift i perioder. Alle vidste nemlig, at Bios var i store problemer.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der var nedetid i Bios' periode, og derfor stod Bios også til at skulle betale en massiv bod, siger regionsrådsformanden og fortsætter:
- Jeg sad ikke med nedetidsopgørelsen for hvert enkelt beredskab. Men jeg var klar over, at nogle akutbiler stod før i rækken til at blive lukket end en ambulance, fordi ambulancerne er grundstammen i vores beredskab.
Hun forklarer, at man lukkede de akutbiler, som nemmeste kunne undværes i det samlede billede for i stedet at bruge mandskabet på ambulancerne.
- Det er vagtcentralens opgave at fordele beredskaberne derhen, hvor der er mest brug for dem. Så har vi politikere forhold os til, hvordan responstiderne har set ud, og hvordan det sundhedsfaglige forsvarlige har været i den samlede ambulancedækning, siger hun.
Burde I som politikere ikke have grebet ind overfor Bios, når I kunne se, at der var så store problemer?
- Hvorvidt Bios' konkrakt skulle ophæves har været en samlet vurdering af, hvordan det sundhedsfaglige, responstiderne og det juridiske så ud. Vi hele tiden vurderet, hvor vi var. Og vi greb ind, da vi mente, vi skulle gribe ind, siger Stephanie Lose.
DR Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at få en kommentar fra det hollandske ambulanceselskab Bios. Selskabet er dog ikke vendt tilbage.