En mejetærsker, der kører henover en sten.
Umiddelbart lyder det som et hverdagsscenarie. Men det varme vejr har bogstavelig talt gjort det til en brandfarlig cocktail.
Siden den første maj i år har Beredskabsstyrelsen registreret 1.674 naturbrande.
Det er mere end tre gange så mange, som der i årligt har været i snit siden 2013.
En af dem, der har oplevet en af de mange naturbrande på tætteste hold, er den fynske landmand Otto W. Petersen.
- Da jeg vender i enden af marken, så ser jeg, at det brænder i modsatte ende af marken. På det tidspunkt er der allerede meterhøje flammer, siger han og fortsætter:
- Tilfældigvis var jeg alene i marken, hvor vi ellers normalt er flere. Så jeg skynder mig med det samme at ringe 1-1-2, hvorefter jeg selv prøver at slukke med min egen brandslukker. Men flammerne er allerede så voldsomme, at jeg ikke kunne gøre noget med de midler, jeg havde med.
Selvom flere naboer styrtede til i forsøget på at slukke branden, måtte de give fortabt og vente på, at brandvæsenet kom.
Drilsk vind
Otto W. Petersen har i sin tid som landmand aldrig oplevet en brand på en af sine egne marker.
Derfor var det også en af de situationer, hvor han lige skulle stoppe op og tage en dyb, fokuseret indånding inden han tog affære.
- Det er en chokerende oplevelse. Jeg bliver ret bekymret, for det ryger næsten med det samme over i en nabomark, og der skifter vindretningen lidt, hvor den så vender rundt og går direkte over mod den minkfarm, der ligger ved siden af. Så der var vi noget bekymrede. Brandvæsenet kom så heldigvis inden det nåede helt derhen, forklarer han.
For de danske brandmænd er opgaver som denne efterhånden blevet en vanesag. Jesper Vestergaard, der er indsatsleder ved Beredskab Fyn, fortæller, at de i øjeblikket har omkring fem naturbrande om dagen.
Derfor har de også nogle helt faste procedurer, når de bliver kaldt ud til en brand, som den på Otto W. Petersens mark ved Søndersø på Nordfyn.
- Der sker det, at vi begynder at sætte vores styrker ind, så vi kan få et overblik, så vi kan få standset branden. Vi har nogle prioriterede mål, som går ud på, at vi vil forsøge at begrænse branden i at nå ned til bygninger eller andre uhøstede marker, forklarer Jesper Vestergaard.
Fladt land er en fordel
Selvom der lige nu er mange naturbrande i Danmark, mener Jesper Vestergaard ikke, at man skal frygte tilstande som dem i Sverige og Grækenland.
- For det første har vi et godt og robust beredskab med masser af ressourcer at trække på. Så har vi en fordel i, at vi bor i et dejligt fladt land, hvor der ikke er noget kuperet terræn, hvor det er svært at komme frem, siger han.
Derfor mener han ikke, at der er grund til at være bekymret. Men derfor kan man sagtens tage sine forholdsregler, hvis man eksempelvis bor ved siden af en uhøstet mark.
- Man man må selvfølgelig gerne passe på sin egen ejendom. Man kan for eksempel have en haveslange liggende, når mejetærskerne er i gang på marken. Men ellers er der ingen grund til at være bekymret. Vi skal nok komme og slukke den, beroliger indsatslederen i Beredskab Fyn.
Myndighederne henstiller dog til, at man udviser ekstra påpasselighed som landmand, hvis man skal i gang med høste – så skal man have vand klar og gerne traktor med plov eller harve, så man selv kan gå i gang med at lave brandbælter, hvis det går galt.
Skete igen samme dag
Der skulle dog ikke gå særlig lang tid, før Otto W. Petersen skulle opleve den anden brand på en af sine i alt 132 hektar marker.
- Rent faktisk så skete det kort tid efter brandvæsenet var kørt. Der skyndte vi os at høste det sidste på området. Men der opstod der en brand igen, som vi selv slukkede med brandslukkere. Der var vi så tæt på, at da vi kunne se røgen, fik vi slukket den med det samme, fortæller landmanden.
Derfor har han nu foretaget nogle foranstaltninger, der skal sikre, at det ikke sker, når han høster de sidste seks hektar.
- Vi har for eksempel tænkt os at køre lige bag ved mejetærskeren med en vogn, så vi kan se med det samme, hvis der skulle opstå noget igen, siger Otto W. Petersen.
Men faktisk kan flere af naturbrandende undgås, hvis man tænker sig lidt ekstra om i varmen. Det fortæller Jesper Vestergaard i videoen nedenfor.