Mandag aften. Tonerne af stueorglet er karakteristisk i huset på Langeland. 18-årige Shekib Ghawsi spiller på instrumentet. Lidt endnu.
For tirsdag morgen er den pakket ned i en kuffert og med ham på vej til Kabul.
Shekib Ghawsi har nemlig fået afvist to ansøgninger om opholdstilladelse - og det er en fejl, mener både Shekib Ghawsi, Dansk Flygtningehjælp samt Hanne Svenningsen og Thomas Rosen, som Shekib har boet hos det sidste halvandet år.
- Jeg har svært ved at se, hvorfor nogen, der ikke opfører sig særlig pænt, får lov til at blive i landet, når en kvik, ung mand, som gerne vil Danmark, ikke kan, siger Thomas Rosen.
Kom til Langeland i 2015
I Afghanistan lykkedes det Taleban at fange Shekib Ghawsis bror, og derfor flygtede Shekib til Danmark.
- Jeg har en onkel i Odense, og derfor flygtede jeg til Danmark. Jeg var ked af det og bange, siger Shekib Ghawsi.
Han kom til Danmark som en af de 2.144 uledsagede flygtningebørn, der blev registreret i 2015.
Shekib Ghawsi blev forflyttet til Børnecenter Tullebølle på Langeland. Det var her, han mødte Hanne Svenningsen og Thomas Rosen, som var frivillige på centret.
Taler flydende dansk
De blev en slags kontaktpersoner for den dengang 17-årige afghaner og hjalp ham med at søge opholdstilladelse. Shekib Ghawsi begyndte også til danskundervisning.
Da børnecenter Tullebølle lukkede efter en række anmeldelser om svigt og overgreb, fik de lov til at få Shekib Ghawsi hjem og bos hos dem i Rudkøbing.
- Jeg er rigtig glad for at bo her, og Thomas og Hanne hjælper mig med skole, undervisning. Alt, siger Shekib.
Afslag på afslag
Første afslag på opholdstilladelse fik Shekib Ghawsi i januar 2017.
En overraskelse for både ham selv, Hanne Svenningsen,Thomas Rosen og Shekibs Ghawsis advokat.
For Shekib Ghawsi var på flugt fra Taleban, og hans familie i Afghanistan døde, efter han flygtede. Men Flygtningenævnet vurderede ikke, at Shekib Ghawsi kunne betegnes som individuelt forfulgt.
I andre lignende sager havde afghanske asylansøgere fået opholdstilladelse.
- Advokaten var vred og skuffet og gik videre med sagen, fortæller Hanne Svenningsen.
Men andet afslag faldt i maj i år.
Ved andet afslag skrev Flygtningenævnet, at Shekib Ghawsi alligevel kunne betegnes som individuelt forfulgt i den provins, men fordi han siden er fyldt 18 år, kan han ifølge reglerne sendes en anden afghansk by; Kabul.
Dansk Flygtningehjælp: Afgørelsen er forkert
Men det beror på en misforståelse, mener Dorte Smed, teamleder for Asyljura hos Dansk Flygtningehjælp.
- For os at se ligner det en forkert afgørelse i januar, hvor han var 17 år. I stedet for at lave en ny sag burde man tage udgangspunkt i Shekibs første ansøgning, hvor han stadig var mindreårig, siger hun.
Hvis Shekib Ghawsi som mindreårig var blevet vurderet individuelt forfulgt, ville almindelig praksis være at give ham asyl. Derfor kunne han potentielt have fået en opholdstilladelse ved første ansøgning, vurderer Bassah Khalaf, adjunkt fra det juridiske fakultet på SDU, som har læst afgørelserne.
Flere afghanere bliver afvist
Shekibs afslag er blot et nummer i statistikken for det faldende antal asylansøgere fra Afghanistan, der får opholdstilladelse.
Sidste år fik 16 procent af de afghanske asylansøgere opholdstilladelse i Danmark. Tilbage i 2015 var det tal 38 procent. Det viser tal fra Udlændingestyrelsen:
- Afghanske asylansøgere skal have et individuelt behov for beskyttelse. Det har færre afghanere kunnet sandsynliggøre, og derfor er anerkendelsesprocenten faldet, skriver styrelsen i en mail til DR Fyn.
Sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland er Danmark det land, der har den laveste anerkendelsesprocent, altså giver asyl til flygtninge fra Afghanistan.
I sammenligning havde Tyskland sidste år en anerkendelsesprocent på 47 procent.
Situationen i Afghanistan er kritisk
Den faldende anerkendelsesprocent i Danmark stemmer ikke overens med situationen i Afghanistan, fortæller Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.
- Situationen er forværret, og langt flere civile bliver slået ihjel. Desuden er det stærkt problematisk, hvis man er internt fordreven og kommer til Afghanistan uden relationer eller familie til at beskytte en mod organisationer som Taleban, siger hun.
En oplevelse, som går igen hos familien på Langeland, efter de har fulgt med i Shekib Ghawsis sag.
- Han er et menneske, som kan fungere her i landet. Men vi differentierer ikke på menneskelige kompetencer eller deres relationer. Vi sorterer mennesker efter hvilket land, de stammer fra, og det er forkert, siger Thomas Rosen.
Udlændingestyrelsen skriver til DR Fyn: - Anerkendelsesprocenter generelt aldrig har været ens mellem EU-landene. Derfor er det helt sædvanligt, at der er forskelle. Det overordnede billede er, at anerkendelsen af ikke blot asylansøgere fra Afghanistan, men også fra Irak, Somalia samt en række andre lande, viser en faldende tendens i EU.
Går under jorden som 18-årig
Fordi udsigten til opholdstilladelse er så lille, går de unge afghanere ofte under jorden, når de fylder 18 år.
- Når vi taler med dem, har de ofte en plan b eller c, og det er tydeligt, at de ikke ønsker at vende tilbage til Afghanistan. Så hellere opholde sig illegalt i Europa, siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.
Det er også billedet på Langeland, hvor man ikke har overblikket over, hvor de mere end 50 flygtningebørn fra Tullebølle er i dag. Shekib er dog fortsat i huset hos Hanne Svenningsen og Thomas Rosen.
Selvom Shekib snart sidder flere tusind kilometer væk, vil familien forsøge at hjælpe ham videre og måske endda tilbage til Danmark, hvor han gerne vil uddanne sig til ingeniør.
- Det er ikke slut for os. Det er en relation for evigt, siger Hanne Svenningsen.
DR har forsøgt at få en kommentar fra Flygtningenævnet, men de fortæller, at de ikke kommenterer på enkeltstående sager.