Flygtningekrisen og især krigen i Syrien blev for alvor synlig i Danmark i september 2015, da store strømme af flygtninge gik på motorvejene fra grænserne i Jylland, på Lolland og Falster og mod København.
Rekordmange flygtninge søgte om asyl i Danmark og fik det.
Siden de nu berømte billeder fra september 2015 har 29.061 mennesker fået opholdstilladelse i Danmark, enten fordi de har fået asyl, eller fordi de er blevet familiesammenført.
Og en fjerdedel af denne gruppe klarer i dag sig selv økonomisk og modtager ikke offentlig forsørgelse, viser en rundspørge til kommunerne, som DR Nyheder har lavet. 63 af de 98 kommuner har svaret.
- Vi har taget noget, der ligner et kvantespring. Men det er klart, der er lang vej endnu, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg som reaktion på tallene.
Flere jobs at få
At en fjerdedel af de nytilkomne flygtninge klarer sig selv er en overraskende stor andel – og vidner om, at økonomien har det godt lige nu i Danmark, vurderer Marie Louise Schultz Nielsen, der er seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed.
- Der er godt i gang i dansk økonomi, og det betyder, at også nyankomne nemmere får en chance på arbejdsmarkedet. Samtidig har vi øget indsatsen for at få folk i arbejde, og det er nok det, vi ser effekten af her, siger hun.
En nylig undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet viste også en markant stigning i antallet af flygtninge, der kommer i arbejde. I juni 2015 var 12 procent af de flygtninge, der havde været i Danmark i tre år, i arbejde. I juni 2016 var det tal steget til 30 procent.
Men da nyankomne flygtninge ofte er i kortere ansættelser og i mere usikre jobs end danskere, vil en nedgang i økonomien hurtigt kunne betyde, at flygtningene igen ender i køen i Jobcentret frem for på en arbejdsplads.
- Flygtningene vil mærke det hurtigt, hvis det går nedad for dansk økonomi, siger Marie Louise Schultz Nielsen.
Først job, så dansk
Når nytilkomne flygtninge kommer i job, så vidner det også om et skift i kommunernes tilgang til at modtage flygtninge.
- Tidligere gik man op i at få de grundlæggende kvalifikationer på plads først. Man skulle starte med at lære noget dansk, før man blev sluppet løs på arbejdsmarkedet. Men nu bliver mange erklæret jobparate med det samme, uden at kunne dansk, siger Marie Louise Schultz Nielsen.
Det er den helt rigtige vej at gå, mener Thomas Kastrup-Larsen, der er formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Aalborg.
- Den bedste vej til en god integration er at komme ud på arbejdsmarkedet. Og det er også en måde at få flygtninge til at være med til at bidrage til det danske samfund - i stedet for, at de bliver set på som en udfordring, siger han.
Stadig langt til halvdelen
Udfordringen er der dog endnu: Regeringen har som målsætning at halvdelen af alle flygtninge skal i arbejde inden 2020.
Og det skal nok lykkes, lover udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.
Er det et realistisk mål?
- Ja, det mener jeg sådan set, det er. For vi kan se, hvor stort et spring vi har taget bare her henover det seneste år, og det har vi i min optik ene og alene taget, fordi vi er begyndt at stille krav, siger Inger Støjberg.
Endnu længere er der til, at lige så mange flygtninge klarer sig selv som befolkningen som sådan. Her er tallene "omvendt": I 2016 var 30 procent af befolkningen i alderen 16-64 på en eller anden form for offentlig forsørgelse, mens resten klarede sig selv økonomisk, viser tal fra Danmarks Statistik.
Skrøbelige uden kundskaber
Flygtninge finder især job indenfor servicefag som rengøring, viser en analyse fra Danmarks Statistik. Og selvom der er grund til at glæde sig over, at flere flygtninge rent faktisk får arbejde, så er det også vigtigt, at flygtninge får lært sprog og færdigheder, der kan bruges også på længere sigt.
- Minuset kan selvfølgelig være, at du får et isoleret job, hvor du ikke får snakket så meget med andre. Så har du måske nok fået beskæftigelsen, men du har ikke fået kvalifikationen, der gør, at du klarer det i det lange løb på det danske arbejdsmarked, siger Marie Louise Schultz Nielsen.
Den problematik er kommunerne opmærksomme på – men det er stadig bedre at dygtiggøre sig i dansk gennem et job, end uden job, mener Thomas Kastrup-Larsen.
- Når man allerede er aktiv på arbejdsmarkedet og er ude blandt andre mennesker, så er det jo meget nemmere at komme i gang med det danske sprog, fremfor at man er ledig og mest bevæger sig blandt andre flygtninge, siger Thomas Kastrup-Larsen.