I juli sidste år fik Langelands Kommune en alarmerende melding om et af de 11 asylcentre, som de har ansvaret for rundt i landet.
Lægeundersøgelser havde nemlig påvist, at 12 ud af 30 børn på asylcentret Præstekærgaard i Faaborg havde skader, der kunne stamme fra seksuelle overgreb.
Det viser en redegørelse fra Langelands Kommune, som DR er i besiddelse af, efter Radio24syv tidligere på dagen kunne fortælle om overgreb på det fynske asylcenter.
Forløbet begynder 6. juli 2015, da asylcentret underretter socialkoordinatorer om, at en otte-årig dreng og hans ti-årige storebror angiveligt havde begået overgreb mod to mindreårige brødre.
Ifølge underretningen havde den otteårige tvunget de mindreårige drenge hen til et øde sted, hvor han havde beordret dem til at tage deres tøj af. Hvis de nægtede, brugte han vold, og til de til sidst føjede ham. Desuden viste de to brødre pornofilm til de yngre drenge, og moderen til en femårig dreng kunne også konstatere, at hendes søn havde blod i trusserne.
Dagen efter beslutter man at flytte de to drenge, der angiveligt har begået overgreb til et døgnfamiliested, så de kan få dem rette hjælp.
Problemerne er dog ikke løst ved det. Den 9. juli holder kommunen nemlig et møde med moderen til de to børn, der havde været udsat for overgreb. Til mødet kommer det frem, at der har været en kultur af overgreb på centret, hvor man på det tidspunkt har kendskab til, at seks børn har været udsat for overgreb. Samtidigt besluttes det, at Langelands Kommune overtager sagen fremadrettet.
- Børnene havde fundet en måde at være sammen på, der havde en seksualiserende karakter. De pillede tøjet af hinanden og gemte sig i huler og havde seksualiserende lege, siger Charlotte Jensen, social- og familiechef i Langelands Kommune.
12 ud af 30 børn
I tiden mellem den 9. og 15. juli holder man flere møder om sagen omkring, hvordan det videre forløb skal håndteres, ligesom man kontakter Fyns Politi, hvor det besluttes, at man ikke vil indgive en politianmeldelse på grund af børnenes lave alder.
Den 15. juli modtager man så endelig oversigt, der viser, at 12 ud af 30 børn på centret har været til læge med skader, som kan stamme fra et seksuelt overgreb. I redegørelsen lyder det: 'Kan stamme fra seksuelt overgreb og er særdeles vanskeligt at henføre til andet'.
Fem dage senere iværksætter man en plan om, at der skal ansættes en ekstra medarbejder, der skal være til stede på centeret mellem klokken 12 og 20.
- Det gør vi, fordi det der går op for os, at det er en kultur, børnene har udviklet, så vi tænkte, at det var en god ide at ansætte noget personale, der kunne hjælpe børnene med at finde en anden måde at være sammen på, siger Charlotte Jensen.
Det fremgår af redegørelsen, at der er "for lidt personale på centeret, og at der er for mange timer, hvor børnene aktuelt er alene", og man søger herefter om økonomisk støtte til at ansætte mere personale fra Udlændingeservice.
- Man skal forstå, at hos os bor familierne for sig selv. De står op, går i skole, børnehave, til danskundervisning, og så er de alene om aftenen og i weekenderne. Der er ikke noget personale på centrene. Det er de timer, vi forsøgte at dække ind. For at sikre os, at når børnene var på centeret, så var der nogle medarbejdere til at hjælpe dem med at lege på en anden måde.
Kaoslignende tilstande
Præstekærgaard får i første omgang bevilliget en ekstra medarbejder - en sygeplejerske - der ifølge redegørelsen fortæller, at "der er kaoslignende tilstande"og en "bandelignende mentalitet" blandt børnene på centeret.
- Nu skal vi huske, at det er børn, der var mellem 8 og 10 år på det tidspunkt, så det er selvfølgelig et hårdt udtryk at bruge, men hun havde en følelse af, at nogle af børnene afledte hende, mens andre børn stak af og gemte sig.
- Hun oplever, at der har været en kultur blandt børnene, som for hende er svær at bryde, fordi hun er der alene. Det er ikke tilstrækkeligt med hendes ressourcer. Hun oplever, at børnene gemmer sig for hende og stikker af, og da der er mange børn, kan hun ikke styre det som alenemedarbejder, siger Charlotte Jensen.
Herefter får centeret bevilliget flere midler til medarbejdere for at sikre, at der er tre medarbejdere på arbejde ad gangen. I en periode var der altså mellem 15-18 ansatte til at håndtere sagen. Charlotte Jensen fortæller, at man nu er tilbage til den normale normering, som vil sige en medarbejder på centeret.
Får det her jer til at tænke, at en ansat på centeret er for lidt?
- Ja, men der overholder vi bare en kontrakt, som er mellem Langeland Kommune og Udlændingestyrelsen, siger Charlotte Jensen.
Sagen fra Præstekærgaard kommer efter en anden sag om seksuelle overgreb på børn på Børnecenter Tullebølle på Langeland, der efterfølgende er blevet lukket.