Der var store huller i ambulancedækningen i Region Syddanmark, mens Bios stod for at sende akut hjælp ud til syddanskerne.
Op til otte ambulancer og akutbiler manglede Bios i de døgn, hvor det så værst ud. Og selv om regionen købte ekstra ambulancer hos et konkurrerende selskab, så var det ikke nok til at lukke hullerne på de værste dage.
Det viser en omfattende analyse af regionens tal, som DR Fyn har lavet i samarbejde med Fyens Stiftstidende.
Vi har tidligere afdækket, hvordan Bios’ huller i driften i gennemsnit svarede til, at der blev leveret fem ambulancer og akutbiler for lidt hver dag. Men der er datoer, hvor driften skiller sig særligt negativt ud.
SF: Borgerne har ikke fået det optimale
Når det har været værst, har selskabet haft otte ambulancer og akutbiler ude af drift – et helt døgn i træk. Køretøjer og personale, som dermed ikke har kunnet køre ud og hjælpe syge eller tilskadekomne syddanskere.
- Jeg er chokeret, men det passer meget godt med det billede, jeg fik, når jeg talte med borgere og medarbejdere i regionen i den tid. Jeg tror ikke borgerne har haft et optimalt beredskab, og jeg tror også, der er nogen, der har betalt prisen for det, siger Ida Damborg.
På det værste døgn - som var i april sidste år - leverede Bios kun 80 procent af det beredskab, de havde lovet Region Syddanmark.
Artiklen fortsætter under billedet
Politikere: Det var forsvarligt
Men trods døgn med stribevis af manglende ambulancer og akutbiler, så fastholder de ansvarlige politikere i regionen, at beredskabet var forsvarligt.
- I det øjeblik, vi bare en gang havde fået at vide af vores alarmcentral og vores præhospitale leder, at nu var det ikke fagligt forsvarligt mere, så havde vi lukket øjeblikkeligt, men den situation har vi ikke været i, siger formanden for det præhospitale udvalg, Thyge Nielsen (V) og fortsætter:
- Jeg siger ikke, at det ikke var kritisk. Men jeg siger ikke, at det var farligt. Og vi satte også en række tiltag i gang for at forbedre situationen.
Samme holdning har socialdemokraternes spidskandidat og formand for Sundhedsudvalget, Poul Erik Svendsen:
- Det var muligt for vores dygtige ledere i beredskabet at styre det, og det rettede vi som politikere os efter. De havde med det samme sagt fra, hvis det havde været uforsvarligt. Men det er klart, at vi var ikke tilfredse med, at Bios ikke leverede de biler, vi havde bestilt, siger Poul Erik Svendsen (S).
Region købte ekstra hos konkurrenten
Thyge Nielsen (V) peger på, at regionen blandt andet forsøgte at sikre at de ambulancer, der var i regionen alene blev brugt til akutte opgaver, mens biler fra andre regioner kunne hjælpe med ikke-akutte opgaver.
Samtidig købte regionen ekstra ambulancer – på Bios’ regning – hos konkurrenten Responce, der var og stadig er operatør i Trekantsområdet.
I september og oktober 2015 leverede Responce fire ambulancer, i november og december tre - og fra januar 2016 og frem to ambulancer. Men trods det ekstra tilkøb var det ikke nok til at dække hullerne.
Bios fastholder i et nyligt svar til Fyens Stiftstidende og DR Fyn, at Falck bærer ansvaret for hollændernes fiasko, fordi den danske ambulanceoperatør, ifølge Bios, udnyttede sin dominerende markedsposition til at forhindre hollændernes indtræden på det danske marked.
Konkurrencestyrelsen er fortsat i gang med at undersøge, om Falck har handlet i strid med reglerne.