Det er ikke kun markerne, der kan være grønne.
Det kan de danske landmænd også, og dem kommer der flere af.
I Danmark udleder landbruget stadig cirka 20 procent af det samlede udslip af CO2. Det er stort set lige så meget, som transportsektoren udleder.
Men landbrugets sorte ry og rygte bør ændre sig, mener klima- og landbrugsprofessor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, for der er 'en markant forandring' i gang.
- Det er et ry, som ikke har så meget på sig. Landmændene er omstillingsparate, hvis der er en mening med det. Så de vil meget gerne være en del af løsningen, siger han.
Han bakkes op af Kristian Thorup-Kristensen, der er professor i Afgrødevidenskab på Københavns Universitet. Han mener, at der er flere landmænd, der aktivt vælger at lette deres klimaaftryk.
Herunder zoomer vi ind på nogle af de danske landmænd, der har et bud på, hvordan landbruget udleder mindre af den CO2, som ødelægger klimaet:
Kødædere kan spise bornholmske bøffer med god samvittighed
På Bornholm driver Thor Lund Kure landbrug via 'holistisk afgræsning.'
Metoden går ud på, at græsset på markerne har mere tid til at lave fotosyntese og på den måde suge mere CO2 til sig.
Landmanden opdeler sine græsarealer i folde, hvor køerne får lov til at mæske sig i græsset.
Når de grønne afgrøder er blevet græsset tilstrækkeligt, rykkes køerne over til en anden fold, så planterne i den oprindelige fold kan få tid til at vokse uden at blive gumlet yderligere af de store klovdyr.
Kvægavler Thor Lund Kure håber, at planterne suger så meget CO2 til sig, at de giver klimabevidste kødædere ro i sjælen.
- Jeg synes, at kunder, som føler et ansvar for klodens fremtid, stadig skal kunne spise en bøf med god samvittighed, siger han.
Der findes umiddelbart ikke noget forskning, der viser, hvordan metoden fungerer under danske himmelstrøg, men det er værd at forske videre i, lyder det fra Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet.
Gylle holder vestjysk by varm
Et tæt samarbejde mellem landmænd og by giver den vestjyske landsby Spjald el og varme lavet på biogas.
Her bruger de blandt andet halm, dårligt korn og gylle fra Viftrupgård til at opvarme byens boliger. Faktisk er 95 procent af byens varme herfra, og det samme gælder 55 procent af byens strøm.
- I klimadebatten bliver landbruget skældt meget ud for at svine, men jeg mener, at landbruget generelt er en del af løsningen, siger landmand Kasper Kvistgaard Christensen.
Biogassen er fremstillet af restafgrøder og gylle fra seks nærliggende landbrug.
- Vi er nok én af de byer i Danmark, der er mest CO2-neutrale, siger driftsleder Bent Kærgaard fra Spjald Fjernvarme og Vandværk.
Allerede næste år forventer han, at byen er helt CO2-neutral.
Brugen af biogas betyder, at en husstand i Spjald typisk sparer 2.200 kroner om året på varmeregningen.
Bedstefar på Langeland oversvømmer sine marker
- Jeg kan med sindsro se på mine børnebørn og sige, at jeg afleverer vores jord i samme tilstand, som jeg modtog den, lyder det fra landmand Lars Christian Prytz.
Han omlagde allerede i 2002 dele af sine marker til vådområder. Dengang handlede det om at sikre vandmiljøet, men siden er regnestykket blevet større.
- Når vi kigger på det grønne regnskab, er vi i balance. Vi har solfangeranlæg og producerer biobrændsel. Vi prøver at lave et totalregnskab, der ser fornuftigt ud miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk, siger han.
Der er i dag afsat 65 millioner kroner årligt til lavbundsindsatsen frem til 2020. Ordningen er medfinansiereret af EU's Landdistriktsprogram.
Landmændene bliver kompenseret for nedsat indtjening, hvis de omlægger jorden til naturområder.
Flere dropper ploven lige som sjællandske Søren
I de senere år har Søren Ilsøe fra Sorø dyrket sin jord efter principperne i Conservation Agriculture, hvor landmændene ikke vender jorden på marken. Dermed bliver CO2'en i jorden, som også får et bedre insektliv og en bedre evne til at optage vand.
Men også brændstoffet gør en forskel, mener Søren Ilsøe.
- Vi udleder meget mindre CO2 fra diesel, som man ellers normalt bruger til at bearbejde jorden, når man kører med ploven bag traktoren.
Sammen med andre marker på Midtsjælland er Søren Ilsøes rapsmark med i projektet 'Grønne Marker, Stærke Rødder'. Her sammenligner forskere fra Københavns Universitet netop Conservation Agriculture med økologisk og konventionel drift med pløjning.
Indtil videre viser erfaringer, at metoden på flere måder kan være positiv for klimaet.
Mange andre lande giver tilskud til de landmænd, der går over til metoden. Det gør de blandt andet i Tyskland, Norge, Schweiz og flere stater i USA.