Du kan måske genkende synet. En traktor, der laver dybe fuger i jorden med en plov, mens mågerne ivrigt flyver omkring for at fange regnormene, der kommer frit frem, når jorden vendes.
Men sådan ser det ikke ud på planteavler Søren Ilsøes marker ved Fjenneslev ved Sorø. Han bruger nemlig ikke efteråret på at pløje sin rapsmark, så den bliver bar og mørk.
I de senere år har han dyrket sin jord efter principperne i Conservation Agriculture, som er en metode, hvor man ikke bruger plov og harve til at vende jorden på marken. De to redskaber er i stedet skiftet ud med en særlig såmaskine, der kan så direkte i jorden.
Det kan i første omgang være lidt svært at se, men mellem gamle halmrester og stubbe spirer der grønne rapsplanter frem.
- Det gavner de små dyr i jorden, som for eksempel regnormene, der gerne vil have fred, men det gavner også os. Vi leder meget mindre CO2 ud fra diesel, som man ellers normalt bruger til at bearbejde jorden, når man kører med ploven bag traktoren, siger Søren Ilsøe.
Ploven er nemlig tung, og det kræver ekstra meget diesel, for at traktoren kan trække den. Med den nye metode, hvor man undgår ploven, sparer man derfor brændstof til traktoren.
Sammen med andre marker i Midtsjælland er Søren Ilsøes rapsmark med i projektet 'Grønne Marker, Stærke Rødder', hvor forskere fra Københavns Universitet netop sammenligner Conservation Agriculture med to andre dyrkningsmetoder. Indtil videre viser erfaringer, at metoden på flere måder kan være positiv for klimaet.
Forsker: 'Fremtiden for bæredygtigt landbrug'
Projektet skal vise, om metoden Conservation Agriculture kan være med til at skabe en ændring til et mere miljøvenligt landbrug, og de foreløbige resultater i projektet viser, at der bliver brugt betydeligt mindre diesel, når den tunge plov ikke skal trækkes efter traktoren.
- Det er et dyrkningssystem, som har mange spændende effekter på jord og miljø, og det er et af budene på, hvordan bæredygtigt landbrug kan se ud i fremtiden, siger professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet Kristian Thorup Kristensen, som leder projektet Grønne Marker, Stærke Rødder.
Desuden tyder projektet på, at landmændene også bruger færre pesticider, fordi jorden ikke bliver udvandet af at blive pløjet. For når man bare lader jorden passe sig selv, så beholder den mange vigtige næringsstoffer, som gør brugen af pesticider mindre nødvendig. Det forklarer Carsten Petersen, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab.
Der er brug for nytænkning
Hvis landbruget skal klare sig fremover, er der også brug for at tænke i nye baner som med Conservation Agriculture.
Det mener formanden for planteavlerne, Torben Hansen, som også er formand for landbrugsrådgivningen VKST i Sorø.
Derfor er han glad for, at forskere fra Københavns Universitet lige nu sammenligner forskellige måder at dyrke raps, hvede og byg på ved Fjenneslev på Midtsjælland.
- Jeg synes, at det er rigtigt godt, at vi får andre måder at gøre tingene på, og hvis det her viser sig at have positive effekter, så er det bare om at udnytte dem, siger han.
De endelige resultater fra projektet ventes at være klar i 2020.