Regeringen vil begrænse adgangen til danske velfærdsydelser ved at indføre optjeningsprincipper på flere overførselsindkomster.
Det skal være med til at finansiere de skattelettelser, som regeringen præsenterede i sit udspil tirsdag.
I praksis betyder det, at udlændinge og udlandsdanskere ikke kan komme til Danmark og fra dag ét modtage offentlige ydelser, lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V).
- Jeg så gerne, at man ikke bare kan komme til Danmark og modtage sociale ydelser, før man har været på arbejdsmarkedet, siger han.
Kristian Jensen vil ikke pege på specifikke ydelser. I stedet henviser han til, at den tidligere VK-regering nedsatte et udvalg, der skulle se på udlændinges ret til danske velfærdsydelser. Ifølge finansministeren viste udvalgets arbejde, at der var penge at hente på den konto.
- Jeg ser for mig, at vi prøver at kigge på det katalog, der blev lavet om forskellige muligheder for at indføre optjeningsprincipper. Jeg mener, det er helt rimeligt, at hvis man skal modtage danske velfærdsydelser, så skal man også først være med til at yde for samfundet, siger Kristian Jensen.
DF vil se på SU
Udlændinges adgang til danske velfærdsydelser udviklede sig for få år siden til et politisk drama, da daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) efter en EU-dom måtte fjerne det danske optjeningsprincip, der betød, at man ikke fra dag ét i Danmark kunne modtage børnepenge.
Men det bekymrer ikke Dansk Folkeparti. Partiet erklærer sig klar til at se på muligheden for optjeningsprincipper, når man går i gang med at forhandle skattereformen.
- Det er faktisk noget, vi har været bannerførere for, for at værne om vores velfærdsydelser, siger DF's finansordfører, René Christensen.
Han nævner for eksempel SU'en som en ydelse, hvor man med fordel kunne indføre et optjeningsprincip.
- Når man kommer til Danmark som studerende, så har man faktisk fuld adgang til SU. Det mener vi ikke, man bør have.
- Vi mener, man bør have adgang til uddannelsen, men ikke til velfærdsydelsen, siger René Christensen, der ikke vil sætte tal på, hvor mange penge man kan hente, ud over at det er "et relativt stort beløb".
Regeringen skal ifølge sine egne beregninger finde i alt 15 milliarder kroner for at finansiere sin skattereform, men den samlede finansiering vil først blive fremlagt torsdag, når regeringen fremlægger sit finanslovsforslag.