Tidligere i dag blev et politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF enige om en delaftale på beskæftigelsesområdet.
Aftalen skal ses som led i regeringens overordnede målsætning om et ghettofrit Danmark frem mod 2030.
Som hovedelement i dagens delaftale har partierne besluttet at forbyde folk, der modtager enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i at flytte til de boligområder, der optræder på regeringens liste over de ”hårdeste ghettoer”.
Det får nu to af Folketingets venstrefløjspartier til at reagere. Både hos Enhedslisten og Alternativet ser man aftalen som et slag mod de svageste i samfundet. Og hos Enhedslisten undrer man sig særligt over aftalens manglende fokus på beskæftigelse, siger partiets boligordfører, Søren Egge.
- Der er intet i denne aftale, som er med til at sikre, at de ledige kommer i arbejde. Det kunne man da som minimum forvente, når det er en beskæftigelsesminister, der præsenterer aftalen.
Tværtimod mener Søren Egge, at aftalen er med til at presse i forvejen socialt udsatte mennesker udover kanten.
Blandet beboersammensætning
I praksis betyder aftalen, at almene boligselskaber fremover ikke må udleje boliger i de ”hårdeste ghettoområder” til folk, der modtager én af de tre ydelser.
De ”hårdeste ghettoområder” er de boligområder, der fire år i træk har optrådt på regeringens ghettoliste. I dag bliver 16 ud af de i alt 30 boligområder, der står på ghettolisten, anset som "hårde ghettoer".
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mener selv, at aftalen vil føre til en mere blandet beboersammensætning og derved dæmme op for de parallelsamfund, som eksisterer i dag.
Samtidig kalder han dagens delaftale for en ”håndsrækning” til folk på kontanthjælp. Aftalen bør ifølge ham ses som et incitament for folk på overførselsindkomst, der hjælper folk med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Men den analyse er man lodret uenig i hos Enhedslisten.
- Det er overhovedet ikke nogen håndsrækning, hvis beskæftigelsesministeren samtidig havde et arbejde til de mennesker, som fremover ikke vil kunne flytte ind i de 16 områder, så ville der være tale om en håndsrækning, siger Søren Egge.
Å: Et grundlæggende brud på vores frihedsrettigheder
Dagens delaftale kommer i kølvandet på en række delaftaler, der løbende igennem ugen er blevet præsenteret af forskellige ministre. I tirsdags blev et flertal enige om den overordnede økonomiske ramme for de initiativer, der skal være med til at sikre regeringens målsætning om ghettofrit Danmark frem mod 2030.
I onsdags blev der indgået delaftaler på henholdsvis bolig- og skoleområdet, og i dag kunne beskæftigelsesministeren altså præsentere en aftale indenfor beskæftigelsesområdet.
Hos Alternativet kalder integrationsordfører Josephine Fock dagens delaftale for ”uhørt”
- Jeg mener, at det helt grundlæggende er i strid med vores frihedsrettigheder at gå ind og aftale, at staten skal bestemme, hvor folk skal bo. Det er jo helt uhørt, siger Josephine Fock og tilføjer, at aftalen sker på bekostning af de svageste i samfundet.
- Jeg synes i høj grad, at der bliver sparket nedad, siger hun.
Der skal i stedet satses hårdt på beskæftigelse og ikke på forbud, lyder kritikken fra Alternativet. Særligt det forhold, at folk på uddannelsesstøtte fremover ikke har mulighed for at flytte til de hårdest belastede boligområder undrer Josephine Fock.
- Det, at man forbyder folk på uddannelseshjælp at flytte ind, er jo helt hul i hovedet. Det er jo lige præcis ressourcestærke, der enten arbejder eller uddanner sig, som vi gerne vil have til at flytte ind i de her områder.
I særlige tilfælde, hvor en kommune ikke har mulighed for at henvise til en alternativ bolig, kan der trækkes på en dispensationsordning, som tillader personen på overførselsindkomst at flytte ind i et af de 16 områder alligevel.