Lejerne kommer til at betale en mindre del af ghettoplanen

10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden skal gå til blandt andet renovering og nedrivning i udsatte boligområder.

Et bredt flertal har indgået aftale om, hvordan regeringens ghettoplan skal finansieres. Partierne forhandler videre om flere konkrete tiltag i udspillet. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

Et bredt flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF har indgået en aftale om finansieringen af regeringens ghettoudspil, der skal gøre Danmark ghettofrit inden 2030.

Pengene kommer fra blandt andet satspuljen og ubrugte penge på beskæftigelsesområdet - og 10 milliarder kroner kommer fra Landsbyggefonden.

- Med aftalen er vi enige om at investere massivt og målrettet i en styrket indsats mod parallelsamfund. Midlerne skal prioriteres til indsatser på tværs af en række ministerområder og skal samlet sætte en stopper for isolerede samfund uden kontakt til det danske samfund og danske værdier, siger finansminister Kristian Jensen (V).

Fra 2019 til 2026 udmøntes 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renovering, nedrivning, infrastrukturændringer, boligsociale indsatser og huslejenedsættelser i de udsatte boligområder.

Regeringen havde ellers lagt op til at hente 12 milliarder kroner i Landsbyggefonden, som lejere i hele landet - også uden for de udsatte boligområder - har betalt via deres husleje. Det er penge, der typisk bruges til renovering af almene boliger.

S: Lejerne skal ikke betale hele regningen

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fortæller under præsentationen af aftalen, at hendes parti sammen med Dansk Folkeparti har stået fast på, at lejerne ikke skal betale hele regningen for ghettoplanen.

- Det har været rigtig vigtigt for os at sikre, at landets lejere ikke skal betale hele regningen alene. Vi har fået afsat 10 milliarder kroner til at renovere fra Landsbyggefonden. Det er helt fint. Det har vi gjort igennem rigtig mange år.

- Det, som vi har problematiseret hele vejen igennem, det er, at man ville tage penge ud af Landsbyggefonden og bruge det til formål, der ikke har noget med lejerne at gøre. For så er det jo at tage lejernes penge, og det kan vi selvfølgelig ikke være med til, så det har vi fået forhindret med denne aftale, siger Mette Frederiksen.

Kan du garantere lejerne i de almene boliger, at der er penge nok til de renoveringsprojekter, der er presserende?

- Vi har valgt at dele forhandlingerne op i to. I dag har vi lavet en aftale, der kun vedrører de udsatte boligområder. Efter et folketingsvalg går vi så i gang med at forhandle en egentlig boligaftale. Og det er jo den boligaftale, der handler om de 90 procent af de almene boliger, som ikke er udsatte boligområder, siger Mette Frederiksen.

DF: Hele landet skal sikre indsatsen

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti med partiformand Kristian Thulesen Dahl i spidsen har stået sammen om, at lejerne ikke skal betale hele regningen for ghettoplanen.

Lejerne skal stadig betale 10 milliarder kroner. Hvordan vil du forklare det?

- Det er meget enkelt: Det har hele tiden ligget i kortene, at der foregår renovering og nedrivning af almene boliger i ghettoområder finansieret af Landsbyggefonden. Vi synes bare, der blev gået lidt for hårdt til den, siger Kristian Thulesen Dahl og tilføjer:

- Regeringen foreslog 12 milliarder kroner, det bliver nu til 10 milliarder kroner. Og regeringen ville også fjerne ydelsesstøtten – hvor staten engagerer sig i den almene boligsektor – og fandt en halv milliard kroner om året der. Hvis man havde gennemført det, ville det i virkeligheden have være den almene boligsektor, der kom til at finansiere hele ghettoindsatsen.

- Vi synes, hele Danmark skal være med til at sikre, at vi får genoprettet en normaltilstand i vores udsatte byområder.

Parterne har også aftalt at få lavet en analyse af det fremtidige renoveringsbehov i hele den almene boligsektor. Det skal danne grundlag for, hvordan Landsbyggefondens midler til renovering og nedrivning fremover prioriteres. Partierne vil drøfte analysen i efteråret 2019.

Mens finansieringen bag ghettoplanen altså i dag er faldet på plads, forhandler regeringen og partierne videre om en række konkrete tiltag på børne-, social - og integrationsområdet.