Da statsministeren og forsvarsministeren her til middag præsenterede sit udspil til en forsvarsaftale, var der to fagudtryk, der havde sneget sig ind i materialet. SM2 og SM6-missiler.
Med fare for at blive nørdet, så er det denne artikels formål at forklare, hvad der gemmer sig bag de to udtryk.
Udtrykkene vender vi tilbage til - men lad os starte et andet sted. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har flere gange understreget sin frygt for truslen mod øst: Rusland. Det gjorde han også i dag.
- De er i stigende grad aggressive i deres adfærd – ikke mindst overfor de baltiske lande. Rusland gennemfører i stigende grad øvelser, og de opstiller missiler i Kaliningrad, der kan nå København. Det er en af de ting, vi må forholde os til, sagde forsvarsministeren.
Nuværende missilsystem fyldt med begrænsninger
Et af de værktøjer, som regeringen har som mulighed for at imødegå den trussel, er at installere missiler på vores krigsskibe – Søværnets fregatter.
Her findes der flere typer. I dag har de alle installeret missiler af typen Sea Sparrow, der er et radarstyret luftforsvarsmissil. Men missilet har sine begrænsninger, og det har vi fået major Karsten Marrup, der er chef for Center for Luftoperationer under Forsvarsakademiet, til at forklare.
Svagheden ved det nuværende missilsystem er, at det udelukkende kan bruges til selvforsvar. Det kan altså forsvare fregatten mod angreb, men ikke bruges til deciderede angreb. Det har en rækkevidde på cirka 25 kilometer, og kan skyde et fly ned, der truer fregatten, forklarer Karsten Marrup.
Og så vender vi tilbage til SM2 og SM6. SM er en forkortelse og står for ’standard missil’. Der findes flere typer, men det er disse to typer, som regeringen lægger op til at købe.
Nye missiler kan bruges offensivt
SM2-missilet er lavet til at skyde fly ned og visse typer af helikoptere og krydsemissiler. I nogle tilfælde kan det også bruges til at angribe andre skibe. Det kan altså med andre ord også bruges offensivt modsat de nuværende missiler, og rækkevidden er længere: Et sted mellem 300 og 400 kilometer.
SM6-missilet kan endnu flere ting. Her er rækkevidden oppe på omkring 500 kilometer, og det kan ligesom SM2 skyde fly og krydsermissiler i stykker. Men også ballistiske missiler, der flyver væsentligt højere, kan skydes ned, når de er indenfor atmosfæren. Det er testet ved flere lejligheder.
Det er særligt det sidstnævnte missil, der er relevant, når Claus Hjort Frederiksen taler om truslen fra Kaliningrad. For SM6-missilet kan ifølge Karsten Marrup netop nå så langt, at det kan nedskyde missiler fra russisk territorium.
Men begge missiler vil i en sådan situation igen kun kunne bruges defensivt, forklarer han.
- Så skal det understreges, at man kan købe offensive missiler også – altså missiler, som ville kunne flyve til Kaliningrad og destruere de missiler, der står der. Det kan de her missiler ikke. De kan bruges til forsvar, siger han.
Det rigtige missil til formålet
En anden begrænsning, der er fælles for både SM2 og SM6-missilerne, er forsvaret mod de interkontinentale, ballistiske missiler, som eksempelvis Nordkorea tester. Her kan ingen af missilerne bruges, og der skal man i stedet have fat i missiltypen SM3, siger Karsten Marrup.
Men til de formål, som regeringen lægger op til, er valget af missiler det rigtige, siger han.
- Hvis man ønsker at bruge danske fregatter til forsvar, så findes der ikke et bedre missil end SM6 til at varetage den rolle. Det er det samme missilsystem, som amerikanerne selv bruger. Det vil være et system, som vi kan bruge til at forsvare os selv i Østersøen. Det er helt klart et meget fornuftigt valg, siger han.
Prisen på de to missiltyper afhænger af, hvilken aftale det danske forsvar kan få forhandlet hjem. Standardprisen på et SM2-missil lyder på 400.000 til 420.000 amerikanske dollars svarende til 2,6 millioner danske kroner. SM6-missilet sælges i udgangspunktet til en pris på mellem 3,5 og 4 millioner dollars – et sted mellem 22 og 25 millioner danske kroner stykket.