Det danske forsvars kommende brigade bliver et stort og slagkraftigt sæt legoklodser, der kan gå samlet i krig eller skilles ad til mindre missioner verden over.
Sådan tegner seniorforsker Kristian Søby Kristiansen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet billedet af den brigade på 4.000 mand, som regeringen i dag præsenterer i forbindelse med sit forsvarsudspil.
- Brigaden skal kunne gå i krig og være slagkraftig. Men man skal ikke se den som én legoklods. Den vil bestå af en række mindre militære klodser, som kan bruges i mange forskellige konfigurationer rundt om i verden, siger han.
Brigaden opfylder først og fremmest et mangeårigt ønske fra Nato-alliancen om, at Danmark skal kunne stille med en brigade til alliancens styrker.
Men brigaden skal også være så fleksibel, at man for eksempel kan sende ingeniørtropper til Afrika for at bygge veje, fortæller Kristian Søby Kristiansen.
Han vurderer, at regeringen med sit forsvarsudspil sender et signal til omverdenen om, at Danmark opruster militært og tager den fornyede trussel fra Rusland alvorligt.
- Der er en erkendelse i regeringen af, at den sikkerhedspolitiske situation i Østeuropa har udviklet sig negativt. Og det handler først og fremmest om Rusland. I en tilspidset situation skal vi kunne bidrage med en styrke i Baltikum for at afskrække russisk militærhandling og om nødvendigt også kæmpe, siger han.
Bidrag til Afghanistan, Irak og Syrien
Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen kalder brigaden for den "nye struktur", som al opgaveløsning i hæren nu skal udgå fra.
Derfor skal brigaden ud over indsættelse i de baltiske lande - Estland, Letland og Litauen - også kunne indgå i fremtidige missioner i brændpunkter som Afghanistan, Irak og Syrien.
- Da vi kun har én hær og de samme soldater, bliver det også denne brigade, der skal generere de styrker, der skal opstilles, hvis vi en dag atter skal til at lave stabiliseringsoperationer med roterende bidrag i syd, siger han.
Kristian Søby Kristiansen kalder det for afgørende for brigadens slagkraft, at den bliver udstyret med moderne våbensystemer til konventionel landkrig - især artilleri, antiluftskyts, kommunikationssystemer og droner.
- Det drejer sig om systemer, der i højere grad vil kunne bruges i en konflikt som den i Ukraine frem for den i Afghanistan. I Ukraine var modstanderne i den østlige del af landet på et andet teknologisk niveau, end Taliban var det i Afghanistan, siger han.