Hverken udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) eller udenrigsminister Kristian Jensen (V) vil forholde sig til risikoen for, at Danmark må forlade Dublin-aftalen, hvis vi afviser en mulig kvotefordelingsnøgle i EU.
Dublin-aftalen er indgået imellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, og sikrer, at en asylansøgning, der bliver indgivet i et af disse lande, kun bliver behandlet i ét af dem.
Et notat fra Udlændingeministeriet viser, at Danmark fremover ikke vil kunne sende flygtninge tilbage til de EU-lande, hvor de er kommet fra og har fået afvist deres asylansøgninger, hvis den danske regering siger nej til flygtningekvoterne.
Men så skråsikker er udenrigsministeren ikke:
- Det er for tidligt at sige noget om det nu. Vi arbejder fra dansk side på, at vi kan sikre, at vi kan blive ved at være i Dublin-aftalen, uanset at den måske bliver ændret. Det er vigtigt for os, at vi har mulighed for at sende flygtninge tilbage til det land, de først er blevet registreret i, siger Kristian Jensen.
- Det er afgørende for Danmark, at vi kan blive i Dublin-aftalen, siger han.
Også selvom prisen kan være, at vi skal indgå i en kvotefordelingsnøgle?
- Det er for tidligt at sige, hvilken omkostning der i givet fald måtte være, og hvilke vilkår der måtte være på området. Jeg tror, man skal et stykke længere hen for at se, hvilket billede der tegner sig. Men regeringen arbejder på at sikre Danmark bedst mulige rammer for fortsat at kunne bestemme sin egen asylpolitik, siger Kristian Jensen.
En "overskudsforretning"
Heller ikke Inger Støjberg vil forholde sig til risikoen:
- Vores løsning ligger inden for Dublin-aftalen, men det kommer vi ikke til at løse på mandag eller ugen efter. Det er en sag, der kommer til at tage lang tid, siger udlændinge- og integrationsministeren.
Dublin-aftalen har indtil nu været en "overskudsforretning" for Danmark, som har kunnet sende flere asylansøgere retur til andre EU-lande, end vi selv har modtaget, lyder det fra EU-ekspert og direktør i den pro-europæiske tænketank Europa, Bjarke Møller.
Men problemet for regeringen er altså, at EU-Kommissionen har foreslået, at Dublin-aftalen udvides til en Dublin-plus-aftale, som indebærer en kvotefordelingsnøgle - altså en permanent mekanisme, der hurtigt kan bruges i fremtiden ved store strømme af flygtninge op igennem Europa.
Svært for regeringen
Dette forslag skal ikke forveksles med kommissionsformand Jean Claude Junckers ønske om en midlertidig nødforanstaltning, hvor 160.000 flygtninge skal fordeles. Denne del kræver ikke en ændring af Dublin-aftalen.
Ifølge Politiken vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forsøge at forhandle en form for særaftale på plads i EU. Håbet er, at Danmark kan forny Dublin-aftalen uden at blive en del af kvotefordelingen.
Men det ser mere end svært ud, påpeger Bjarke Møller.
- Regeringen kan kun vente at se, hvad der kommer ud af forhandlingerne om kvotefordelingen. I en parallelaftale har vi ingen indflydelse på resultatet. Vi kan ikke blokere noget som helst. Enten skal vi acceptere de nye regler eller sige, at det kan vi ikke være med til, og så vil aftalen blive opsagt, siger Bjarke Møller.