Venstre-regeringen har gjort det helt klart, at den fortsat ønsker at være en del af Dublin-aftalen mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, der sikrer, at en asylansøgning, der bliver indgivet i et af disse lande, kun bliver behandlet i ét af dem.
Aftalen har indtil nu været en "overskudsforretning" for Danmark, som har kunnet sende flere asylansøgere retur til andre EU-lande, end vi selv har modtaget, lyder det fra EU-ekspert og direktør i den pro-europæiske tænketank Europa Bjarke Møller.
Men der er opstået et problem for regeringen.
EU-Kommissionen har nemlig foreslået, at Dublin-aftalen udvides til en Dublin-plus-aftale, som indebærer en kvotefordelingsnøgle - altså en permanent mekanisme, der hurtigt kan bruges i fremtiden ved store strømme af flygtninge op igennem Europa
Dette forslag skal ikke forveksles med kommissionsformand Jean Claude Junckers ønske om en midlertidig nødforanstaltning, hvor 160.000 flygtninge skal fordeles. Denne del kræver ikke en ændring af Dublin-aftalen.
Aftale opsagt på 90 dage
Hvis den danske regering siger nej til flygtningekvoterne, vil Danmark fremover ikke kunne sende flygtninge tilbage til de EU-lande, hvor de er kommet fra og har fået afvist deres asylansøgninger, viser et notat fra Udlændingeministeriet.
Årsagen er, at selvom Danmark ikke er en del af Dublin-forordningen grundet retsforbeholdet, er Danmark alligevel tilknyttet samarbejdet gennem en såkaldt parallelaftale. Og den skal tilpasses, når en forordning ændres, som EU lægger op til med sine flygtningekvoter.
- Regeringen skal vælge, om man ønsker at deltage i den kvotefordelingsordning, der ligger i tilknytning til den parallelaftale, vi har, altså Dublin, men det ønsker man jo ikke. Og hvis ikke man ønsker det, vil aftalen være opsagt i løbet af 90 dage. Så bliver vi smidt ud af den aftale, der indtil nu har været en fordel for Danmark, siger Bjarke Møller, der er direktør i den pro-europæiske tænketank Europa.
Står Danmark uden for Dublin-aftalen og Dublin-plus-aftalen, mister vi retten til at sende flygtninge retur til andre EU-lande. Det vil ifølge Bjarke Møller føre til, at Danmark bliver mere attraktivt for flygtninge, og at vi risikerer at skulle modtage flere.
Afstemning bringer regering i kattepine
Dilemmaet i den danske regering er ekstra stort, fordi danskerne i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december er blevet lovet, at Danmark ikke ønsker at deltage i en tilvalgsordning om asyl og indvandring.
- Det bringer regeringen i en kattepine, fordi man ved folkeafstemningen siger, at Danmark kun ønsker at deltage i alt andet end asyl og indvandring. Men hvis man så i forbindelse med en parallelaftale under Dublin får en kvotefordeling, så skal regeringen jo ud og forklare, hvorfor den ønsker at gøre det, siger Bjarke Møller.
Ifølge Politiken vil statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøge at forhandle en form for særaftale på plads i EU. Håbet er, at Danmark kan forny Dublin-parallelaftalen uden at blive en del af kvotefordelingen. Men det ser mere end svært ud, påpeger Bjarke Møller.
- Regeringen kan kun vente at se, hvad der kommer ud af forhandlingerne om kvotefordelingen. I en parallelaftale har vi ingen indflydelse på resultatet. Vi kan ikke blokere noget som helst. Enten skal vi acceptere de nye regler eller sige, at det kan vi ikke være med til, og så vil aftalen blive opsagt, siger Bjarke Møller.
På mandag begynder forhandlingerne om flygtningesituationen i Bruxelles. Danmark er repræsenteret ved udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).