Børn og unge ned til 12 år skal kunne straffes med sanktioner som bilvask, rengøring og andet forefaldende arbejde, hvis de træder ved siden af loven.
Det fremgår af regeringens nye udspil til at nedbringe ungdomskriminalitet med titlen "Alle handlinger har konsekvenser" som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) har præsenteret her til morgen.
Med udspillet vil regeringen indføre en ny såkaldt ungelavalder på 12 år. I dag er den kriminalle lavalder på 15 år.
"Børn skal ikke i fængsel, men der skal være flere og bedre muligheder for at tilrettelægge en skræddersyet indsats for den enkelte, som bringer den unge ud af kriminalitet," skriver regeringen i sit udspil.
De borgerlige partier har længe ønsket sig at sænke den kriminelle lavalder. Indtil videre uden held, og i det nye udspil bliver den heller ikke sænket. Men der bliver sat ind over for de unge, siger justitsminister Søren Pape Poulsen.
- Vi har længe kæmpet for at sikre en hurtig og tydelig konsekvens første gang den unge træder ved siden af.
Straksreaktion skal stoppe kriminel løbebane
Konkret foreslår regeringen at oprette et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn i hver enkelt politikreds, der får en dommer for bordenden. Nævnet vil også have repræsentanter fra både politiet og kommunen.
Det er politiet, der skal beslutte, om en sag skal indbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet. Det skal ske seneste 10 dage efter politiet får mistanke om kriminaliteten.
Nævnet skal kunne idømme den unge en straksreaktion. Sagen skal behandles i nævnet senest fire uger senere.
Udspillet rummer konkret 15 initiativer. En af de andre grene i regeringens straftræ er en kommunal pligt til at vurdere, hvorvidt forældrene til børn og unge skal have et forældrepålæg. Med et sådan skal forældrene eksempelvis sørge for, at barnet møder i skole eller deltager i fritidsaktiviteter.
Hård kerne står bag kriminalitet
Regeringsudspillet kommer i forlængelse af statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale til Folketinget. Her bebudede han det nye ungdomskriminalitetsnævn, der skal indfri regeringens ambitioner om at straffe unge under den kriminelle lavalder på 15 år.
Initiativet kommer også på baggrund af, at regeringen vil gå målrettet efter den hårde kerne af kriminelle unge, der begår kriminalitet igen og igen.
En ny rapport fra Justitsministeriet viste fordelen, at en tredjedel af de mest kriminelle unge mellem 10 og 17 år i en ungdomsårgang er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Rapporten viste også, at den mest kriminelle gruppe af de unge kun udgør én procent af hele ungdomsårgangen – til gengæld tegner den ene procent sig for 44 procent af al straffelovs-kriminalitet begået af årgang 1996, da de var mellem 10 og 17 år.
Regeringens 15 initiativer
- •
Ungelavalder på 12 år
- •
Ungdomskriminalitetsnævn
- •
Straksreaktion og forbedringsforløb
- •
Forpligtende ansvar for kommunerne
- •
Forpligtende afgørelser for de unge
- •
Ungekriminalforsorg
- •
Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner
- •
Pligt til at overveje ungepålæg
- •
Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg
- •
Håndhævelse af ungepålæg ved politiet
- •
Pligt til at overveje forældrepålæg
- •
Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet
- •
Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse
- •
Effektiv udveksling af personoplysninger
- •
Forebyggelsesenheder i alle politikredse Kilde: Justitsministeriet