En ny rapport fra Justitsministeriet viser, at en tredjedel af de mest kriminelle unge mellem 10 og 17 år i en ungdomsårgang er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Det er ministeriets Forskningskontor, der har lavet en analyse af kriminaliteten begået af samtlige borgere født i 1996, fra de fyldte 10 år, og frem til de fyldte 18 år.
Her viser det sig, at den mest kriminelle gruppe af de unge kun udgør én procent af hele ungdomsårgangen – til gengæld tegner den ene procent sig for 44 procent af al straffelovs-kriminalitet begået af årgang 1996, da de var mellem 10 og 17 år.
Og af den ene procent, forskerne fra Justitsministeriet peger på som ”de mest kriminelle”, er ni procent indvandrere og 24 procent efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det til trods for, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i 1996 kun udgjorde 3,7 procent af befolkningen.
Men generelt set er rapporten faktisk positiv læsning, siger Flemming Balvig, kriminolog og professor emeritus ved Københavns Universitet.
- Blandt unge med fremmed herkomst er der et betydeligt fald i kriminaliteten. Andre undersøgelser viser også, at udviklingen i de særligt udsatte boligområder er meget positiv.
Han henviser blandt andet til en undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling, der viser, at fra 2000 til 2015 faldt antallet af kriminelle mellem 16 og 20 år i de udsatte boligområder med over en fjerdedel.
- Her har der også været et fald i kriminaliteten, der svarer til faldet i andre områder i landet. Så det er over en bred front, man ser den her positive udvikling, siger Flemming Balvig.
Rapporten kommer, kort tid før justitsminister Søren Pape Poulsen (K) præsenterer et udspil, der netop skal sætte ind over for de unge kriminelle.
De mest kriminelle er blevet mindre kriminelle
Overordnet er resultaterne af den nye rapport opløftende, fordi færre unge i årgang 1996 begår kriminalitet sammenlignet med årgangene før dem. Det gælder også gruppen af de mest kriminelle unge.
Men hvor andelen af både indvandrere og danskere er svagt faldende blandt gruppen af de mest kriminelle unge, viser udviklingen over årene, at andelen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere blandt de mest kriminelle unge er steget.
Stigningen er dog ifølge forskerne bag den nye rapport forventelig, fordi andelen af efterkommere af indvandrere i samfundet er steget.
Ifølge rapporten er det primært i de store byer, at de mest kriminelle bor. Hos SSP i København er sekretariatschef Tommy Laursen da heller ikke overrasket over, at indvandrere og efterkommere af indvandrere fylder en del blandt den hårde kerne af de unge kriminelle.
- Hvis man kigger på de bandregrupperinger, vi har her, så kan vi også konstatere, at der er rigtig mange af dem, som kommer fra ikke-vestlige lande, og da bandekriminalitet fører rigtig meget kriminalitet med sig, så er det jo ikke unaturligt, siger han.
Han peger samtidig på, at det i København nok er blandt de helt unge med tilknytning til banderne, at man skal sætte ind, hvis man vil have flere indvandrere og efterkommere af ikke-vestlige indvandrere ud af kriminalitet.
- Vi må sige, at de føler sig jo ekskluderet i det almindelige samfund og inkluderet i bandemiljøet. Det er det bandehelvede, de er kommet ind i, vi skal arbejde på at få dem hevet ud af, siger Tommy Laursen, sekretariatschef hos SSP i København.
Thulesen Dahl: Træk forældrene i ydelserne
Når justitsminister Søren Pape Poulsen (K) om kort tid præsenterer et udspil, der skal begrænse kriminaliteten blandt de unge, bør han og regeringen skærpe strafmulighederne. Også for forældrene til de unge kriminelle.
Det mener Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti.
- Der er en hård kerne af de her kriminelle, man kun kan møde, hvis man sætter hårdt ind. Man kan sænke den kriminelle lavalder for at give dem en følelse af sanktion.
- Men det kan også være, at forældrene bliver nødt til synligt at blive impliceret. Man kunne jo gøre det muligt eksempelvis at trække forældrene i de offentlige ydelser, hvis de ikke hjælper med at få deres børn på rette spor, siger Kristian Thulesen Dahl.
Men der er jo sket et markant fald i antallet af sager, hvor unge indvandrere eller efterkommere af ikke-vestlige indvandrere mistænkes eller sigtes i en sag. Så hvorfor vil I skærpe straffene i de kommende forhandlinger?
- Det er glædeligt, at der er en positiv bevægelse generelt set. Men der er en hård kerne, som vi ikke er dygtige nok til at komme efter i dag. Og den hårde kerne er nødt til at blive mødt med hårdere sanktioner hurtigere.
- Og vi stiller nu spørgsmålet, om det, vi i fællesskab med regeringspartierne tog initiativ til før valget, nemlig et forslag om at sænke den kriminelle lavalder, ikke er en nødvendighed for at få de nødvendige redskaber over for netop den ekstremt hårde kerne af unge kriminelle, siger Kristian Thulesen Dahl.
S: Vi bør kunne gøre det bedre
Hos Socialdemokratiet er retsordfører Trine Bramsen ikke meget for at styrke de strafferetlige værktøjer for at nå de mest kriminelle unge.
Hun kalder andelen af meget kriminelle indvandrere og ikke-vestlige indvandrere for både ”trist” og ”problematisk”, men hun mener i første omgang, at integrationen skal styrkes.
- Det vidner jo om, at der er noget, der ikke fungerer, som det skal, siger Trine Bramsen om statistikken.
Hun peger dog ligesom Kristian Thulesen Dahl på, at for mange forældre ikke lever op til deres ansvar. Derfor skal myndighederne ifølge Socialdemokratiet også kunne træde til tidligere over for familien.
- De har måske ikke haft den forældreevne derhjemme, det kræver, hvis man skal stå op om morgenen og passe en skolegang. Og der er vi altså nødt til at turde blande os i børns og unges liv langt tidligere, end det sker i dag, siger Trine Bramsen.
Regeringen vil ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen foreslå en ”mere konsekvent” tilgang til de mest kriminelle unge i sit udspil, som ventes præsenteret inden for kort tid.