Velfærd eller skattelettelser. Mon ikke de fleste danskere har opfattet, at det er det valg, Socialdemokratiet har opstillet for den økonomiske politik her i efteråret.
Igen og igen har socialdemokratiske toppolitikere tordnet mod regeringens plan om skattelettelser. Ofte med henvisning til ældre og kræftsyge, som ikke kan få ordentlig behandling med velfærdssamfundets aktuelle økonomiske rammer.
Men da regeringen og Dansk Folkeparti i sidste uge aftalte at lette skatten på biler, meldte Socialdemokratiet sig straks klar til at stemme for. Nu vil S altså gerne stemme for skattelettelser.
S-DF-alliancen
Den officielle forklaring er, at afgiftsaftalen er blevet meget mere spiselig end det, regeringen oprindelig lagde på bordet. Og at der ikke bliver taget penge fra det berømte økonomiske råderum, og dermed penge som kunne gå til velfærd.
Samtidig spiller det uden tvivl også ind, at S-toppen helst vil undgå splittelse med Dansk Folkeparti. Hvis S støtter bilaftalen, er det sværere for regeringen at få politisk bonus ud af at have trukket DF-formand Kristian Thulesen Dahl ud af parløbet med Mette Frederiksen og ind i en blå aftale.
Med en ja-stemme slipper Socialdemokratiet også for at skulle svare på, om de så vil hæve afgifterne på biler igen, hvis de vinder regeringsmagten efter næste valg. Allerede nu er S blevet afkrævet svar på, om de vil rulle en kommende blå skattereform tilbage.
Et naturligt spørgsmål når S-toppen selv har kørt så hårdt på skattelettelser eller velfærd. Men irriterende for Socialdemokratiet, fordi partiet ingen planer har om at begynde at tage skattelettelser fra folk. Det mest almindelige er da også, at en ny regering overtager arv og gæld i den økonomiske politik, når den træder til. F.eks. indførte Anders Fogh Rasmussen (V) i 2001 sit skattestop ovenpå en skattereform fra SR-regeringen, som han havde raset ihærdigt imod.
Betalt med kontanthjælpsloftet
Men Socialdemokratiet risikerer at stå noget svagere i den ophedede strid om skattelettelser eller velfærd, når regeringen fremover kan drille med, at de altså godt kunne støtte skattelettelser til bilejerne. Regeringens argument har hele tiden været, at det ikke er et enten eller, men at man kan få begge dele.
Også når det gælder betalingen for de billigere biler er der indbygget en politisk fælde for Socialdemokratiet. Frem til 2024 kommer en del af pengene nemlig fra jobreformens første fase. Det vil sige kontanthjælpsloftet, som S jo er imod.
Fra 2020 er det planen at indføre en ny motorvejsafgift, som skal betale for de lavere bilafgifter. Men den kan først betale hele regningen fra 2025 – altså efter både næste valg og næste valg igen. I al den tid vil S altså støtte en skattelettelse, som de ikke selv har pengene til, hvis de mener modstanden mod kontanthjælpsloftet alvorligt.
Venstres valgløfter
Den finansiering er formentlig nøje udvalgt for at genere Socialdemokratiet. Men den har nu også politiske modhager for Venstre.
Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2013 præsenterede sin jobreform var der en lige linje fra de to faser i reformen. Der skulle indføres et kontanthjælpsloft, og pengene skulle gå til at sænke skatten, så det bedre kunne betale sig at gå fra overførselsindkomst til et lavtlønnet arbejde.
Hele ideen var den dobbelte effekt, at det blev mindre attraktivt at være på kontanthjælp og mere økonomisk attraktivt at få arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde, har det igen og igen lydt fra Løkke, der havde jobreformen med som det vigtigste valgløfte i 2015.
Det fremgår også klart af aftalen om kontanthjælpsloftet fra efteråret 2015, at provenuet skal bruges til at ”sænke skatten på de laveste arbejdsindkomster”. Nu går en del af pengene så i stedet til lavere skat på biler.
Skattereformen er næste omgang
Dermed har Venstre fået sig en sårbar politisk flanke for kritik for at tage fra folk på kontanthjælp for at give pengene til dem, der har råd til en ny bil. Og for ikke at leve op til løfterne om at bruge pengene til lavere skat på lavtlønnet arbejde.
Hvor mange penge der så skal bruges på det, bliver næste store armlægning mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Regeringen har lagt op til at lette skatten for 23 mia. kr. i 2025. Både i top og bund. Dansk Folkeparti ønsker en meget mindre reform, som især giver lettelser i bunden.
DF-toppens ambition er skattelettelser i et omfang og med en profil, der gør dem svære for Socialdemokratiet at være imod. Lykkes det, kan det ikke afvises, at S endnu en gang vil stemme for, når skattelettelserne skal vedtages.