Marcus Knuth har været i Afghanistan. Som soldat i tre år kom Venstres nuværende integrationsordfører tæt på et samfund præget af talebanernes islamistiske jerngreb. Han så kvinder i burkaer gå tre skridt bag deres mænd for at understrege deres underdanige status.
Marcus Knuth kan ikke lide burkaer, og han ser ingen mellemvej: De skal forbydes.
Pind og individet
Søren Pind har læst en masse tykke bøger. Han er liberal inde i marven, og han ved hvorfor. Han tror på individets frihed, og han har en indbygget skepsis mod den stat, som udøver sin magt over individet. Han er rundet af den kolde krig - USAs kamp mod et brutalt undertrykkende kommunistisk Sovjet-regime, hvor individet ikke var vigtigt. Det var partiet, sagen, systemet som kom først og bestemte alt.
Søren Pind kan heller ikke lide burkaer. Men et forbud minder ham om noget, han ikke bryder sig om: En stat, der kan blande sig i borgernes liv i de mindste detaljer.
Derfor er Marcus Knuth og Søren Pind rygende uenige om, hvorvidt det er en god ide at følge Dansk Folkeparti og de Konservative, der vil have et forbud mod både burka og den såkaldte niqab, der næsten dækker lige så meget som burkaen.
De idelogiske mod de nationale
Inden vi går videre: I 2010 konkluderede en forsker fra Københavns Universitet, at der nok fandtes tre kvinder i Danmark, der bar burka. 150-200 kvinder bar niqab.
Men tilbage til slagsmålet i Venstre, hvor de diskuterer, så det fløjter. Groft sagt kan man dele dem op i de ideologisk liberale og de national liberale. Dem der vil fastholde nogle principielle grænser for, hvad man kan og dem, der vil blæse på ophøjede principper og tage fat med lovgivning mod alt det, man vil have mindre af. For Danmarks skyld.
Aben er flyttet
Problemet for Venstre er, at de i stigende grad bliver afkrævet et svar på, om de er for eller imod et forbud. Socialdemokraterne har taget et ordentlig sving til højre på udlændingepolitikken under Mette Frederiksens ledelse. Og der er stort set ikke noget, Dansk Folkeparti foreslår, som Socialdemokraterne ikke enten bakker op med det samme, forsøger at overgå eller er klar til at diskutere. Også et burkaforbud, selvom Socialdemokraterne behændigt har undgået at tage stilling endnu.
En gang var det Socialdemokraterne, der blev afkrævet svar og måtte diskutere med sig selv om udlændingespørgsmålet. Nu er aben flyttet direkte ind i Venstres gruppeværelse, og den giver svære problemer. Også problemer, som er langt dybere end spørgsmålet om et forbud mod burka og niqab.
Hvad skal Venstre være?
Ingen i Venstre bryder sig om, at kvinder af religiøse årsager bliver tvunget til at gå med en sæk over hovedet, som det er blevet udtrykt. Men spørgsmålet er, om et forbud virker - modstanderne frygter, det kan have den uheldige effekt, at kvinderne bliver endnu mere undertrykt. Men spørgsmålet er også, hvilket parti Venstre skal være.
Vil Venstre bare følge med Dansk Folkeparti og de nationalkonservative kræfter på alle tænkelige måder, når det gælder udlændinge og integration? Eller vil Venstre være et parti, hvor man har nogle principper, som man finder vigtige og vil efterleve - også når det er svært?
Bordet fanger
Vil Venstre forsøge at forklare vælgerne, at der er en grund til, at vi har internationale forpligtelser, som partiet støtter og mener, vi har langt mere gavn af end bøvl med?
Eller vil Venstre som regeringsbærende parti tage kampe mod EU, FN, Menneskerettighedsdomstolen eller Europarådet, for at vise, at man skam gør noget, selvom det sikkert ender i ingenting? Og hvornår fanger bordet, så Venstre må forklare, hvorfor vi ikke bare udtræder af internationale konventioner, institutioner og aftaler, lukker grænsen og passer os selv?
"WTF?"
På spørgsmålet om Burkaer ville ingen i Venstre nok have et problem med at sige, at samfundet ikke kommer til at udbetale en kontanthjælp til en kvinde, som sagsbehandleren reelt ikke kan se, og som sikkert aldrig vil få et job af samme årsag. Men er det nok for alle i Venstre?
Og hvornår stopper det? Marcus Knut hyldede det tyske valgresultat i denne uge, hvor kansler Merkel havde et møgvalg, mens Dansk Folkepartis ligesindede havde et fantastisk valg. Jan E. Jørgensen replicerede knastørt på sociale medier: "WTF?" What the fuck? Eller på dansk noget der ligner: "Hvad i Helvede?" Han kunne øjensynligt ikke kende sit parti i integrationsordførerens udmelding.
Hensynet til DF
Til gengæld kunne Jan E. Jørgensen i sin egenskab af indfødsretsordfører i torsdagens udgave af Politiken ses udtale, at man må have lempet den aftale om statsborgerskab, som hans egen minister Inger Støjberg stod bag i 2015, som blandt andet betyder at en fartbøde har bremset en dansk gift britisk kvinde i at få statsborgerskab.
Dansk Folkeparti rasede. Også det kan splitte Venstre. Der er dem, der mener, at Dansk Folkeparti gerne må rase - de skal vide, at der er grænser, og vælgerne skal vide, at der findes andre løsninger - i disse venstrefolks øjne klogere, mere ansvarlige og mere rigtige løsninger selvom de også er sværere at forklare og mere besværlige.
Stramninger, stramninger og stramninger
Og så er der dem, som mener, at Venstre bare må stige på toget og levere det, som vælgerne tilsyneladende efterspørger: Stramninger, stramninger og flere stramninger på udlændingeområdet. Alternativet er at tabe endnu flere vælgere til Dansk Folkeparti, som i øvrigt har sit at se til på højre flanke med Nye Borgerlige, der kræver endnu hårdere udlændingepolitik og i flere målinger ser ud til at kunne komme i Folketinget efter næste valg.
De ideologiske tror ikke på, at danskerne i virkeligheden er så hårdkogte i udlændingepolitikken, som meningsmålinger antyder. De tror, at danskerne i gerne vil være åbne og hjælpsomme, når de møder fremmede kulturer, og at politikere har et ansvar for også at tage et lederskab og sige, hvornår nok er nok.
Blæser på ideologierne
Den slags argumenter er hardlinerne, de national liberale, de national konservative eller hvad man vil kalde dem rimelig resistente overfor. De vil blæse på, hvad Søren Pind har af liberalt tankegods, der driver ham.
Som Marcus Knuth siger til DR.DK om burka diskussionen:
- Der synes jeg, at man nogle gange skal være lidt pragmatisk. Hvis der er noget, der er så direkte kvindeundertrykkende, skal man nok følge sin sunde fornuft i stedet for blind ideologi.
Rettelse: I en tidligere version stod der, at Venstres søsterparti i Tyskland havde et møgvalg. Det var en fejl. Venstres søsterparti havde et godt valg og fik comeback i den tyske rigsdag. Der skulle retteligt stå, at kansler Merkel havde et møgvalg. Det er rettet i denne version.