Nogle gange handler politik ikke om at få ret. Det handler også om at få ret på den rigtige måde, så det ikke er de andre, der stikker af med det kødben, man mener sig fortjent til at nyde i ro og mag.
Derfor skal man ikke tage det alt for bogstaveligt, når Dansk Folkeparti glæder sig over, at der er kommet en ældreminister. For det er ikke umiddelbart i partiets interesse, at der kommer en særlig minister for en af deres absolutte mærkesager.
Tilmed en minister, som har noget særligt. Hos Ældre Sagen mente man ved udnævnelsen, at man med Thyra Frank virkelig fik en minister, der "brænder for det og ved meget om plejehjemmene". Hun har selv siddet derude som leder af Plejehjemmet Lotte.
De ældre frem for systemet
Her blev hun kendt for at være på de ældres side fremfor systemets. Hendes motto er at vi fødes som originaler og ikke skal dø som kopier. Hun serverede alkohol for de gamle, løste problemer over et glas Baileys, lod beboerne ryge på deres værelser, hvis det var det, der gav dem livskvalitet. Og hendes varme og omsorgsfulde image blev det brand, der gjorde hende til landskendt debattør, meningsdanner og senere folketingsmedlem for Liberal Alliance. Og nu altså minister for de ældre.
Det er farligt. Af flere årsager.
At udnævne en ældreminister lige nu, er at true med at tage Dansk Folkepartis kødben på et tidspunkt, hvor partiet har allermest brug for noget godt at gnave i. Messerschmidt-sagen har sendt Dansk Folkeparti ud i en usædvanlig kamp for at holde på vælgerne, der i stor stil vender ryggen til i meningsmåling efter meningsmåling.
Det centrale ældreområde
Troværdigheden har lidt et alvorligt knæk. Læg dertil, at partiet måske er ved at kunne se en ende på mulighederne for at opfinde nye markante stramninger af udlændingelovgivningen, som regeringen har en realistisk mulighed for at levere. Kanin efter kanin er blevet trukket op af den hat af Dansk Folkeparti, men hvis regeringen fremover kommer til at klippe ørene af kaninerne så snart de bliver hevet op, fordi internationale aftaler og konventioner gør det umuligt at levere, må partiet satse på andre områder.
Og her er ældreområdet centralt. Ikke bare er det ind i kernen af Dansk Folkepartis vælgerbase. Det er også et område, hvor partier med høj velfærds-profil slås i forvejen. SF, Enhedslisten, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil alle gerne plante et flag på det stykke politiske land.
Derfor må Thyra Frank helst ikke lykkes. Hun er omgivet af fjender. Og Dansk Folkepartis folk kan blive de værste. Allerede nu kan man næste se, at de slikker sig om munden, og spørgsmålet er, om Anders Samuelsen og Lars Løkke Rasmussen simpelthen har forregnet sig med udnævnelsen.
Utallige snubletråde
Indtil videre er det lidt uklart, hvad ældreministeren skal lave, som ikke allerede blev lavet af sundhedsministeren, som hun i øvrigt deler departement med. På Christiansborgs gange tales der om, at den nye regering har forsøgt at tage et billigt stik hjem, ved at udnævne en folkelig minister - som i øvrigt står Liberal Alliances leder meget nær. At der er tale om et stunt, om at have Thyra Frank med sin folkelige appel som kransekagefigur på ældreområdet, som i høj grad skal varetages parlamentarisk af sundhedsminister Ellen Trane Nørby i det daglige arbejde.
Partierne rundt om regeringen har allerede udset sig Thyra Frank som det svageste dyr i regeringens flok. Hun er ikke skolet i det parlamentariske spil. Og nu sidder hun med et ministeransvar og skal betjene Folketinget. Snubletrådene er utallige.
Man husker hvordan Alternativets stifter og leder Uffe Elbæk som radikal kulturminister gravede sin egen politiske grav på et åbent samråd ved at svare så uklart, at selv hans politiske venner begyndte at vende ham ryggen for rullende kameraer.
Allerede på dag et havde oppositionen set frem til at høre den nye ældreminister på et åbent samråd. Men det endte med, at sundhedsministeren i sidste øjeblik overtog den opgave. Det blev Thyra Frank ålet for.
Og generelt er hun kommet skidt fra start.
Kommunerne fik ansvaret
Hendes udnævnelse rammer direkte ned i den redaktionelle planlægning på TV2 af en serie om, hvor elendigt de ældre har det på landets plejehjem.
Bemærk at sundhedsministeren forleden i et direkte interview om problemerne på landets fødegange grundlæggende afviste ethvert ansvar og sagde, at det er regionerne, der må rette op på problemerne. I går sagde Thyra Frank det samme om kommunerne på ældreområdet, og siden er der blevet knurret og vist tænder på Christiansborg.
Dansk Folkeparti erklærer, at de ikke er imponerede over den nye minister, og ved mandagens debat om statsministerens redegørelse efter regeringsomdannelsen var Kristian Thulesen Dahl bemærkelsesværdigt belærende og patroniserende overfor den nye minister.
Udenrigsministeren - Liberal Alliances politiske leder Anders Samuelsen, hvis nogen skulle have glemt det - slog hårdt tilbage mod Socialdemokratiets Astrid Krag, tidligere sundheds- og ældreminister for SF, der på sociale medier beklagede sig over, at den nye ældreminster bare skubber ansvaret fra sig og over på kommunerne. Så hårdt at han senere fandt det betimeligt at slette sit opslag fra Facebook.
Regeringen vil i en tid slå ring om den nye minister med det folkelige potentiale. Men hun lever livet farligt. Dansk Folkeparti har tidligere vist, at partiet ikke er bleg for at vælte en minister for at advare og afrette en regering. Og denne gang har de et væld af argumenter for at gøre det.