Klimaindsatsen skal op i det næste gear. Det vil være hele bagtæppet for regeringens klimaplan – ”Sammen om en grønnere fremtid” - som bliver præsenteret i formiddag.
Danmark er godt nok langt i den grønne omstilling, når det handler om vores elforbrug, der i stigende grad kommer fra vindmøller. Og kort før sommer indgik hele Folketinget i en energiaftale, der sætter yderligere skub i omstillingen af energisektoren med blandt andet tre nye kæmpe havvindmølleparker.
Biler, boliger og bønder
Men der mangler stadig meget, når det kommer til det, der blandt klimafolk kaldes noget så mundret som ”den ikke kvotebelagte sektor”. I populær daglig tale handler det om at reducere udledningen fra de tre B’er: Biler. Boliger. Bønder.
Og nu skal der ske noget, vil regeringen sige. Den vil henvise til, at Danmark som et rigt og velfungerende land har fået et af de skrappeste krav fra EU, når det kommer til at begrænse udledningen fra de tre B’er. I hele EU skal der om 12 år sendes 30 procent mindre CO2 ud i atmosfæren fra biler, boliger og bønder. Danmarks bidrag til det regnestykke bliver, at vi herhjemme skal udlede hele 39 procent mindre til den tid fra køretøjer, køleskabe og køer.
På bilerne har regeringen allerede lovet at sætte ind. I hvert fald med en skrap målsætning: Om 12 år er det slut med salg af nye biler, der alene kører på benzin eller diesel. Og fem år senere må der simpelthen ikke være et udstødningsrør på nye solgte biler.
Biler finansierer velfærd
Det er historisk. Spørgsmålet er så bare, hvordan regeringen forestiller sig, at denne bestræbelse skal udfolde sig. Og det samtidig med at man ikke må slå så stort et hul i statskassen, at det går ud over finansieringen af velfærden eller den danske økonomi. Staten tjener alene i år omkring 50 mia. kr. på afgifter fra bilister. Det er altså ikke en let opgave, regeringen har givet sig selv.
Men hvor der på transportområdet er tale om en helt ny æra, når man kan se en ende på CO2-udledningerne fra bilkøerne på vejene, så kan malkekøerne på markerne nok indtil videre fortsætte med at udlede metangas. Regeringen ventes nemlig at gå meget lempeligt til værks, når det kommer til udledninger fra landbruget.
Der er ellers nok at komme efter. Dansk landbrug forventes i 2020 at stå for mere end en tredjedel af det CO2, vi udleder i Danmark. Og kritikere af regeringen vil anholde, at selvom regeringen nu fremlægger en plan, der kan leve op til EU-kravene om at bremse udledningen af klimagasser, så skubber vi et kæmpe problem foran os, hvis vi ikke tager fat på en grundlæggende omstilling af landbruget allerede nu.
Håb som strategi?
Forskellen på transportområdet og landbrugsområdet er, at den tekniske løsning er tæt på at være på plads på transportområdet i form af rentable og fuldt funktionelle elbiler. På landbrugsområdet er svarene ikke givet endnu.
Regeringen vil argumentere med, at den teknologiske udvikling forhåbentlig vil levere nogle af løsningerne hen ad vejen. Derfor skal der forskes mere i, hvordan man kan lave et landbrug, der udleder mindre, uden at produktionen går fløjten.
Der er dem, der vil sige, at det er at have håb som strategi. Men tager man hårdt fat på landbruget nu, ville resultatet givetvis være, at en masse landbrugsproduktion flyttes til andre og langt mere forurenende lande, vil det lyde fra regeringen.
Kæmpe eksport
Der er givet vis en snert af sandhed i det hele. Men det er også svært at se bort fra, at det gamle bondeparti Venstre ikke har et skrigende behov for at lægge sig ud med det magtfulde og eksporttunge landbrugserhverv et halvt år før valget. Både af politiske, vælgermæssige og samfundsøkonomiske grunde.
Tæt på en fjerdedel af den samlede danske eksport kom sidste år fra fødevareindustrien. Det kan de færreste statsministre sidde overhørigt.
Præcisering: Som det fremgår af analysen kom en fjerdedel af den danske eksport sidste år fra fødevareindustrien. Men ser man isoleret på landbruget er tallet noget mindre. Lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet Alex Dubgaard har tidligere overfor DRs Detektor anslået, at landbrugets direkte andel af den samlede eksport til lige under 10 pct.