Det er nok efterhånden gået op for de fleste, at de fire partier i blå blok politisk er rygende uenige om den økonomiske politik og i særlig grad om skattepolitikken.
I det ene ringhjørne står Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, som truer med at vælte Venstre-regeringen, hvis topskatten ikke bliver sænket med fem procentpoint inden jul.
I det modsatte ringhjørne står Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, der helt afviser topskattelettelser og faktisk slet ikke mener, at der er penge til skattelettelser.
Heller ikke selv om Løkke kigger til oppositionen, er det til at få øje på 90 mandater, der vil stemme for Samuelsens ultimative krav om lavere topskat.
Alene de politiske uenigheder gør efterårets forhandlinger særdeles besværlige for statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Ingen vil blotte sig
Men det er ikke kun det politiske, der er problemet. Forholdet mellem de fire blå partiledere er lige nu så anstrengt, at der slet ikke er basis for at skabe det fortrolige rum, som er nødvendigt for at få en vanskelig politisk forhandling til at lykkes.
Og psykologi er en afgørende faktor i politiske forhandlinger. Især når enighed kræver svære kompromiser.
En ting er, hvad politikerne siger til medierne uden for forhandlingslokalet. Det vigtige i en forhandling er, at partierne kan stole på hinanden, når de sidder bag de lukkede døre.
Sådan et fortroligt rum er altafgørende for, at politikere overhovedet kan og vil flytte sig i en forhandling. Ingen vil jo begynde at blotte sig og bløde op på krav og positioner, hvis man ikke kan regne med, at det, der er sagt, bliver bag de lukkede døre.
Også selv om det måske alligevel til sidst ender med sammenbrud. Den tillid er på ingen måde til stede blandt toppolitikerne i blå blok. Tværtimod.
Gruppeterapi på Marienborg
Samtidig forlyder det, at Lars Løkke Rasmussen i de seneste mange måneder intet har gjort for at forsøge at skabe holdånd i blå blok.
Under regeringskrisen i februar forsøgte Løkke sig med en slags gruppeterapi for de blå partiledere på Marienborg.
Det gik som bekendt galt og endte med, at den konservative formand Søren Pape Poulsen væltede Eva Kjer Hansen som minister.
På et tidspunkt hvor de andre partiledere egentlig troede, at konflikten var afblæst, og der var fundet en mindelig løsning, som alle kunne leve med.
Siden er der ikke sket noget, er oplevelsen i de tre støttepartier.
Ingen skylder Løkke noget
Og under arbejdet med regeringens økonomiske 2025-plan har regeringstoppen holdt kortene meget tæt til kroppen. Først lige op til offentliggørelsen blev de tre andre partiledere orienteret. Formentlig af frygt for at indholdet ville blive lækket til pressen.
Det illustrerer den manglende fortrolighed i blå blok. Og det betyder også, at Lars Løkke Rasmussen på ingen måde har fået skabt en situation, hvor de andre partiledere føler et medansvar for at få hans plan igennem.
Realiteten er, at ingen af støttepartiernes partiledere føler, at de skylder Løkke noget som helst, og at ingen af de blå partiledere føler, at de skylder hinanden noget som helst.
Alt i alt er det lige nu svært at se, hvordan regeringen overhovedet skal få gang i reelle forhandlinger om sin store økonomiske helhedsplan.