Kristian Jensen er ikke alene rykket ind i det magtfulde Finansministerium. Forfremmelsen er også et klart signal til V-næstformandens fjender om, at Kristian Jensen er den naturlige kronprins i Venstre.
Dermed har statsminister og V-formand Lars Løkke Rasmussen skåret igennem de seneste måneders ulmende formandsopgør i Venstre. Et opgør, der hen over efteråret er blevet næret af truslerne mod V-regeringens liv, fordi et valg meget vel kunne være endt med et regeringsskifte og et farvel til Løkke som partiformand.
Frem mod Venstres landsmøde for lidt over en uge siden var Kristian Jensens modstandere endog meget aktive på de indre linjer. Ligesom flere medier kunne bringe anonyme udtalelser fra Venstrefolk, der gjorde det klart, at de ville bekæmpe Kristian Jensen som ny V-formand. Dog uden at der tegnede sig en klar modkandidat til næstformanden.
Udsat på ubestemt tid
Nu er Løkkes overlevelseskamp så endt med en ny regering, der har udsat spørgsmålet om formandsskifte på ubestemt tid. Samtidig har sammensætningen af trekløverregeringens Venstrehold styrket Kristian Jensen og svækket flere af hans modstandere.
Peter Christensen er fyret som forsvarsminister og har reageret med at erklære, at nu er det helt slut med politik. Søren Pind er blevet degraderet fra justitsminister til uddannelses- og forskningsminister og havde umiddelbart svært ved at skjule sin skuffelse. Og Troels Lund Poulsen er med skiftet til Beskæftigelsesministeriet røget ud af regeringens magtfulde og centrale økonomiudvalg.
Samtidig har to af Kristian Jensens stærkeste støtter i oprøret mod Løkke i foråret 2014 bevaret deres position. Karsten Lauritzen fortsætter som skatteminister og som medlem af økonomiudvalget, og Ellen Trane Nørby er rykket ind i Sundhedsministeriet.
Tvunget til at flytte Kristian Jensen
Løkkes signal er blevet opfanget i Venstre. Uanset de andre forklaringer, der også kan være på V-holdets sammensætning.
Når Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, krævede at blive udenrigsminister, var Løkke tvunget til at flytte Kristian Jensen. Og så var finansministerposten eneste mulighed, med mindre Løkke for alvor ville kickstarte en intern fløjkrig. Kristian Jensen ville ikke finde sig i at blive degraderet.
Samtidig har Lars Løkke Rasmussen åbenlyst ikke været klar til at undvære Venstres stærke mand, Claus Hjort Frederiksen, som sin nære rådgiver og sparringspartner. Derfor beholder Hjort som forsvarsminister sin plads i regeringens koordinationsudvalg, hvor alle regeringens store beslutninger godkendes.
Også Søren Pind og Troels Lund Poulsen blev ramt af, at De Konservative krævede deres poster til K-formand Søren Pape Poulsen, der ville have Justitsministeriet, og til Brian Mikkelsen, der har gjort comeback i Erhvervsministeriet.
Og så skulle Løkke jo altså skære sit ministerhold ned fra 17 til 13 for at gøre plads til de nye ministre fra LA og K.
Løkke gør som Fogh
Med forfremmelsen af Kristian Jensen har Løkke gjort det samme, som tidligere statsminister og V-formand Anders Fogh Rasmussen, da han i 2007 udnævnte sin næstformand – Lars Løkke Rasmussen - til finansminister. Det skridt tog Fogh, selv om tilliden mellem Fogh og Løkke langt fra var optimal, og selv om Fogh ikke havde den store fidus til Løkke som kommende V-formand.
Ingen kan vide, hvor længe Løkkes nye trekløverregering vil overleve, og med tiden kan nye formandskandidater sagtens vokse frem og true Kristian Jensen.
Men her og nu tegner alt til, at Løkke får lagt låg på formandsspekulationerne, og det har han brug for. For det er undergravende for en politisk leder, at der er alt for åbenlys diskussion om efterfølgeren. Især når den politiske leder som Løkke kæmper med dårlige meningsmålinger og elendige popularitetsmålinger og allerede har overlevet et formandsopgør.