Klokken var 13.25 tirsdag, da Anders Samuelsen lige syntes han ville slå et par ting fast, som der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved.
- Det er jo ikke sådan, at vi er med i en regering, der hele tiden sætter skatten op, sagde Liberal Alliances leder.
Få øjeblikke senere konstaterede han, at "vi sejrer ikke, så meget som vi gerne ville."
Begge dele er så sande, som de er sagt. Det står fast.
Hvad lærte vi?
Men de er også næsten for banale. I stedet er det måske værd at hæfte sig ved nogle af de andre ting, der er til at få øje på, efter at Lars Løkke Rasmussen tirsdag skruede yderligere ned for regeringens ambitionsniveau på skatteområdet.
Der er tre ting, der træder frem. Hver for sig illustrerer de på fineste pædagogiske vis den gamle forklaring om, at politik er det muliges kunst. Det handler ikke om at trylle eller true eller råbe højt. Det handler om, hvad der er muligt at få andre i det politiske spil til at acceptere. Det handler om at tælle til 90.
Dét er forklaringen på, at Lars Løkke Rasmussen nu må skrue kraftigt ned for de ambitioner på skatteområdet, der har prydet regeringsgrundlaget, både før og efter at Liberal Alliance og de konservative kom med på ministerholdet.
Dét er forklaringen på, at Liberal Alliance til sidst måtte æde alle trusler i sig igen og acceptere, at der ikke tilnærmelsesvis kommer skattelettelser i den størrelsesorden, partiet har krævet fra diverse trætoppe og ministerbiler.
Og dét er forklaringen på, at Dansk Folkeparti denne gang ikke kunne indkassere markante udlændingestramninger ved at give politiske indrømmelser på et helt andet område. Som man ellers har gjort mange gange tidligere.
Slut med sammenkobling
Men Lars Løkke Rasmussen forkastede den forhandlingsmetode. Ikke kun fordi fortsatte skatte/udlændingeforhandlinger ville være "et meget usikkert projekt", som statsministeren sagde det. Men også fordi statsministeren mener, at en række af DF's forslag var uacceptable i deres indhold og sigte.
Han ville ikke "lokkes ind i et forløb", der forhindrer udlændinge i Danmark i at arbejde. Det er nemlig "ikke hensigtsmæssigt", uanset hvad regeringens støtteparti mener.
DF's forslag var med andre ord for yderligtågende, ifølge Venstres formand. Så kan de tygge på den hos Dansk Folkeparti, der ellers ofte taler om midten i dansk politik.
Derfor er status nu, at skat og udlændinge skal forhandles "på deres egne præmisser" - med andre ord uden den "DFske" sammenkobling, som Løkke allerede før jul tog kraftigt afstand fra. Det er en ny virkelighed for Dansk Folkeparti. DF kan stadig holde den udlændingepolitiske fane højt - men vil måske levere færre resultater. Det muliges kunst.
LA ved vejs ende
For Liberal Alliance slutter en politisk rejse denne 9. januar 2018.
Truslernes tid er forbi.
Så sent som et par dage før jul, kunne man høre partiformand Anders Samuelsen tale om, at det "jo ikke er nogen skam at spørge danskerne", da han meddelte, at han ville give resten af Blå Blok "en sidste chance" for at komme på bedre tanker og gennemføre LA's skattelettelser. Han pointerede samtidig, hvor mange gange LA allerede var gået på kompromis, underforstået at det måtte have en ende.
Altså en trussel - som det jo er, når man taler om vælgerne i utide, år før den ordinære valgdato. Fulgt af ordene: "En regering skal ikke sidde for enhver pris".
Retningen
Sådan lød det før jul. Tirsdag var tonerne fra LA's leder anderledes. Samuelsen glædede sig over allerede fastlagte skattelettelser og over retningen på regeringsprojektet, og mindede om, hvor svært det er at komme igennem med mere. Ingen trusler, ingen krav om at andre skulle bøje sig. Det muliges kunst. Og måske lidt eftertanke om, hvad overdreven brug af sociale medier fører med sig.
Løkkes begrænsninger
For Lars Løkke Rasmussen er den tilbageværende, beskedne skatteomlægning, endnu en påmindelse om de muligheder og begrænsninger, vælgerne har givet ham.
Sagt på den korte formel: Løkkes regeringer har præcis de muligheder på centrale, økonomiske, områder, som Dansk Folkeparti synes Løkkes regeringer skal have. DF definerer langt hen ad vejen, hvad der er det muliges kunst for statsministeren.
Konsekvensen er, at Venstres formand ikke kan gennemføre skattelettelser, der svarer til hans ambitionsniveau. Men så kan han så meget andet - siger han selv.
Derfor bider Lars Løkke Rasmussen tænderne sammen efter endnu et kaotisk og resultatfattigt forløb i Blå Blok. Nu skal skatten parkeres, og så skal der skabes andre - synlige - resultater på vejen frem mod valget. Det muliges kunst.