ANALYSE Et år med VLAK: Løkke og LA har lært at sætte pris på de små sejre

Lars Løkke Rasmussens trepartiregering er et år gammel i dag. Den høster ikke store idelogiske sejre. Men Løkkes ønske om en slags normalisering af dansk politik er nået.

Trekløverregering under statsminister Lars Løkke Rasmussen blev præsenteret på Amalienborg Slotsplads mandag d.28. november 2016. (Foto: © liselotte sabroe, Scanpix)

Danmark har ikke den regering, som er den mest logiske, sådan på længere sigt - hvis man altså spørger lederen af det største borgerlige parti.

Kristian Thulesen Dahl synes nemlig, at en V-DF-regering er det eneste logiske.

Sådan én regering kan fremtiden måske bringe. I mellemtiden kan den virkelige verdens regering i dag fejre sin et-årsdag: Lars Løkke Rasmussens 53 mandater svage trepartiregering - dannet den 28. november 2016 efter mange måneders turbulens og ballade i den borgerlige ende af dansk politik. Personificeret ikke ved Thulesen Dahl, men ved Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.

Topskatten og de ultimative krav og alt det der... Og en lillebitte Venstre-regering med 34 mandater, der stod over for ultimative krav fra træets top.

Slut med trusler fra LA

Da den nye regering blev præsenteret på Marienborg, sagde Anders Samuelsen selv om forløbet forud at "det var bestemt ikke kønt".

Derpå lovede Samuelsen generøst,at han ikke "kommer til at true med at vælte regeringen".

Lidt stabilitet

Status på fødselsdagen er, at dét er der heller ingen andre, der gør. Altså truer regeringen.

Og allerede dér kan det konstateres, at Lars Løkke Rasmussen har nået det vigtigste mål, han satte sig med regerings-udvidelsen for et år siden. Nemlig et mindstemål af stabilitet omkring den borgerlige regering, han står i spidsen for.

Man kunne tale om en slags normalisering. I den forbindelse var det også vigtigt at få etableret et hæderligt samarbejde mellem Løkke-regeringen og det største borgerlige parti, Dansk Folkeparti.

Cirkusbygningen

Også hér er situationen ny på et-årsdagen. DF og regeringen finder hinanden. Først og fremmest fordi regeringen med Anders Samuelsen ombord bøjer sig for mandaternes logik, når DF'erne sætter sig til forhandlingsbordet - eller er på vej til det. Allermest tydeligt, da Lars Løkke i maj gik på tv og afblæste regeringens ønsker om en højere pensionsalder.

Det skete dagen før, DF-formandens samarbejde med statsministerens konkurrent, Mette Frederiksen, skulle kulminere i Cirkusbygningen i København. Ved et storstilet 3F-arrangement skulle Thulesen og Frederiksen give regeringens pensionsplaner dødsstødet og samtidig signalere det historisk tætte samarbejde mellem de to.

Bedre forhold til DF

Det kan diskuteres op og ned ad stolper, hvem der har fået mest ud af S-DF-samarbejdet.

I forhold til den jubilerende regering er det mere interessant at konstatere, at regeringen siden opgøret om pensionsalderen har arbejdet på at få et bedre forhold til DF. Og at det synes at være lykkedes et stykke af vejen, tilsyneladende også for statsministeren i forhold til Thulesen Dahl.

Det er lige før, man kan tale om en normalisering af samarbejdet mellem regeringen og dens store støtteparti. Og at det nok er en tilstand, der kan vare ved - så længe DF for det meste får sin vilje, altså.

Forlig på vej

Derfor vil der de næste dage og uger blive indgået en aftale om finansloven mellem regeringen og Dansk Folkeparti og i den sammenhæng også en skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Mere præcist: En finanslov med penge til ældre og grænsekontrol. Og en skatteaftale, hvor enhver skattelettelse er placeret i bunden. Ikke meget i familie med de topskattelettelser, der prægede debatten, før regeringen blev udvidet for et år siden.

Men dog skattelettelser. Og uanset hvor små de bliver, så vil Liberal Alliance kunne bruge dem som svar på spørgsmålet om, hvorfor partiet egentlig sidder i regeringen.

I LAs retning, med små skridt

Glemt er den ultimative tilgang. Det handler om retning, når man spørger LA. Om at små sejre også er sejre, hvis retningen er god. Om at man også skal glæde sig over meget principielle liberale landvindinger, såsom en afskaffet blasfemiparagraf - og ikke ærgre sig for meget over et burkaforbud.

Og så handler det om bilafgifter, når man spørger LA. Som da også har fået sænket en række afgifter. Det handler rigtigt meget om bilafgifter.

Så den lille trepartiregerings retning er den rette, ifølge LA, som derfor bider politiske nederlag i sig og undlader at true regeringen indefra. Samuelsens løfte fra Marienborg bliver holdt.

Konservative i ministerbiler

Folketingets mindste parti, de konservative, er yderst tilfredse med at være kommet i regering. Og så har partiet den fordel, at de konservative skal bruge langt mindre tid end LA på at forklare, at det faktisk er en god idé at køre i ministerbiler og tage regeringsansvar.

De konservative valgte rigtigt, da de placerede Søren Pape Poulsen i Justitsministeriet.

Ganske vist har han måttet indse, at livet som minister er mere besværligt end som partileder i fri dressur uden ansvar - eksempelvis blev det ikke til noget med at sænke den kriminelle lavalder. Meningsmålingerne er ikke prangende, men stabile - i omegnen af fem procent.

Regeringsgrundlaget

Og Venstre? Venstre kan glæde sig over stabiliteten.

Da Lars Løkke Rasmussen i november 2016 præsenterede sin nye regering, lagde han vægt på, at tre partier nu havde et fælles "entydigt grundlag" - altså regeringsgrundlaget "For et friere, rigere og mere trygt Danmark" - et ualmindeligt langt dokument af sin art. Derfor var regeringen styrket, sagde Løkke på Marienborg for et år siden.

Han fik ret i den forstand, at regeringen ikke længere var truet på livet. Og han fik ret i den forstand, at regeringen i det forgangne år har fået en række politiske forlig på plads, først og fremmest ved at lave aftaler med DF.

Det kommende valg

Alene derfor er trepartiregeringens situation i dag langt mere stabil, end den ét-partiregeringen var i. Det er dog ikke i sig selv nogen som helst garanti for, at VLAK med hjælp fra DF kan regne med at vinde det folketingsvalg, der nærmer sig.

Kommunalvalget for en uge siden, var en påmindelse om, at Mette Frederiksen er i god kontakt med store vælgergrupper. Og skulle folketingsvalget alligevel give blåt flertal, så er konsekvensen heller ikke nødvendigvis mere VLAK.

Thulesen siger jo, at V-DF er mere logisk end den regering, der fylder 1 år i dag.