I en veloplagt tale på det radikale landsmøde i Nyborg beskrev den radikale leder Morten Østergaard et politisk Danmark, hvor alle bedetæpper er drejet mod Dansk Folkeparti - og altså mod en stadig strammere udlændingepolitik. Med "den værdipolitiske burka" trukket ned over hovedet.
Billedet er jo herligt, og de tre politiske landsmøder i weekenden bekræftede igen-igen-igen at vi gennemlever udlændingepolitikkens tidsalder i disse år. Ikke mindst på grund af DF.
S og de to andre
Derimod kan det give mening at placere et andet parti end DF i fokus, når man skal gøre status oven på de tre politiske stormøder. Nemlig Socialdemokratiet - ifølge partiformand Mette Frederiksen "det eneste parti, der kan holde sammen på Danmark".
Dét er jo lidt af en påstand, og under alle omstændigheder har Socialdemokratiet til stadighed brug for hjælp fra andre partier. Eksempelvis de radikale og Dansk Folkeparti.
På den korte formel:
Socialdemokratiet kan ikke sætte afgørende fingeraftryk på beslutninger i det nuværende folketing uden Dansk Folkeparti.
Og:
Socialdemokratiets vej til regeringsmagt i det næste folketing går over de radikale - i mere eller især mindre harmonisk samarbejde. Som altid i den politiske danmarkshistorie.
S og R - ikke alt er konflikt
Man kan næsten glemme det, men faktisk er der en halvlang række politiske områder, hvor S og R trækker i samme retning. Det fremgik eksempelvis i optakten til landsmøde og kongres, hvor begge partier var ude med forslag om at rykke flere uddannelser til yderområderne.
Så vidt så godt, kunne man sige. PÅ andre felter går det mindre godt - spørg en socialdemokrat og en radikal til topskat og du får to vidt forskellige svar. Og når det gælder udlændingepolitikken, er afstanden stadig enorm.
Vi præsenterer... en præcisering
De radikale har ellers forsøgt sig med nye signaler, i hvert tilfælde op til landsmødet i Nyborg. Efter behørig, grundig, drøftelse i partiets hovedbestyrelse optrådte Sofie Carsten Nielsen i Slotsholmen på P1 med en "præcisering". Jo, antallet af nye borgere med anden etnisk baggrund end danske betyder noget, fastslog hun. Og jo, det bedste ville være, hvis folk slet ikke kunne søge asyl ved den danske grænse - fordi der var opbygget om velfungerende system af lejre og asylansøgningsfaciliteter i de berømte nærområder.
Det var, i radikal selvforståelse, faktisk et forsøg på at sende nye signaler. Man skal ikke overdrive betydningen - men i sig selv er det en fordel for S og Mette Frederiksen, hver gang de udlændingepolitiske spændinger i Rød Blok afdramatiseres bare en lille en smule. Det kan lette forhandlingerne efter næste valg.
Østergaard og den radikale præcisering
Præciseringen var imidlertid svær at få øje på, da det blev landsmødetid og partiformand Morten Østergaard gik på scenen i Nyborg.
Ganske vist talte han om bandekonflikt og integrationsproblemer - men han talte mest om Angela "Wir schaffen das" Merkel - og da han nåede det værdiladede ord "antallet" handlede det pludselig om antallet af mennesker, der flygter. Ikke om antallet, der skal integreres i Danmark. Et helt bevidst retorisk valg fra Østergaard, må man antage.
Tæt på status quo
Det var svært at finde nogen på S-kongressen i Aalborg, der var imponeret. Ligesom begejstringen i Nyborg over S-ledelsen meldinger på flygtningeområdet selvfølgelig var ikke-eksisterende.
Det ligner en udlændingepolitiske status quo mellem S og R. Præcisering eller ej.
Socialdemokratiet og de radikale er et gammelt par, der er flyttet fra hinanden - men ikke helt har skåret de fælles bånd over. Det gamle forhold er kan nok vækkes til live igen, hvis vælgerne tvinger de to partier til at samarbejde. Men det bliver et åbent forhold, og uden kærlighed.
S og DF
Når det gælder S og DF kan man til gengæld tale om en fornufts-forlovelse. Intet som helst tyder på at den ender med et ægteskab.
Jo, altså.... DF-topppen vil da ikke helt afvise et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet ved det næste valg igen. Altså det, der kan komme så sent som i 2023. Gentager: 2023.
Indtil da handler Dansk Folkepartis regeringsdrømme om et samarbejde med Venstre. Hvis nogen ellers skulle være i tvivl - hvad enkelte måske var efter Kristian Thulesen Dahls 3F-sponsorerede optræden med Mette Frederiksen.
Grænser for S-DF-samarbejdet
Det er lidt siden. I mellemtiden har de to partier på flere politiske områder etableret et godt, praktisk samarbejde. De to partier har taget taktstokken på pension og transport.
Men de to partiformænds taler lørdag bekræftede også denne, ret logiske, tilstand:
Når to partier både har hver sin foretrukne statsminister og bejler til samme vælgergrupper, så er der en naturlig grænse for, hvor tæt man kan rykke sammen. Så har man også brug for at lægge pres og trække forskelle op.
Forlovelsen uden ægteskab
I det lys var det logisk at Dansk Folkepartis formand gentog sit krav om en udlændingegaranti fra Mette Frederiksen - en garanti, hun har svært ved at give i klar tekst. Ligesom det var helt logisk at Mette Frederiksen advarede Thulesen Dahl om at skeje ud med skattelettelser i de forhandlinger, han fører med sine fæller i Blå Blok.
Fornufts-forlovelsen mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har været en succes, også på helt konkrete politiske områder. Det har været interessant at se de to forlovede træde flirtende frem i både Samtaleværelse og Cirkusbygning.
Men giftermål bliver der ikke noget af. Nok heller ikke i 2023.