En ting er politikerne rørende enige om. Nemlig at det er altafgørende at få genoprettet danskernes tillid til skattevæsenet. Eller skattefar, som væsenet kalder sig selv på Twitter.
Tillidskrisen bekymrer i alle partier, og både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og hans udfordrer, S-formand Mette Frederiksen, gør meget ud af den bekymring, når de taler om skatteskandalerne og den krakelerede troværdighed.
Det var også med den bekymring, Løkke indledte pressemødet, da han og Karsten Lauritzen i dag præsenterede aflivningen af Skat og den omfattende omorganisering, der er den største del af regeringens redningsplan for skattefar.
- En af de vigtigste værdier, som vores samfund står på, er den tillid, vi har til hinanden og til vores offentlige institutioner, indledte Løkke pressemødet.
- Og hvis der kommer revner i tilliden mellem borgere og samfundet og samfundets myndigheder, så smuldrer det fundament, som Danmark hviler på, og det er ulykkeligvis det, der er sket i relation til Skat, fordi der gennem længere tid har været massive problemer, lød det alvorstungt fra statsministeren.
Velfærdselskende skattehadere
Sagt på en anden måde er tillid til skattefar nødvendigt, hvis politikerne stadig skal kunne regne med danskernes opbakning til det skattefinansierede danske velfærdssamfund.
For at citere en tidligere højtstående og indimellem frustreret spindoktor, så er danskerne et folkefærd af velfærdselskende skattehadere. Men grundlæggende er der stor og bred opbakning til høje skatter, som betaler for et finmasket velfærdssamfund med lige og fri adgang til uddannelse, læge, ældrepleje og andre velfærdsydelser.
Men det er den opbakning, politikerne over en bred kam frygter at sætte over styr.
Den bekymring var også den drivende kraft, da et bredt politisk flertal for et par år siden – da skandalerne i Skat for alvor begyndte at rulle – en sen aften mødtes på daværende finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) kontor for at aftale en politisk borgfred om skatten.
Aber nok til alle
Nu var det afgørende at se fremad for at redde stumperne i stedet for at indlede et opslidende abespil om ansvaret. I øvrigt har der været så mange forskellige skatteministre fra så mange partier, at der, som den radikale leder og tidligere skatteminister Morten Østergaard forleden formulerede det i Politiken, bliver ”rigeligt med aber i den her sag, til at vi alle sammen kan få en”.
Østergaard advarede om, at abekasteri kan være skadeligt for genopbygningen af troværdigheden til skattevæsenet.
Borgfreden har dog længe været i gang med at slå revner.
Der er stadig meget brede flertal bag de politiske aftaler om genopretningen af skattevæsenet, men samtidig er skatten igen blevet en politisk kampplads. Især mellem Venstre og Socialdemokratiet.
Det kom til udtryk, da Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl i sidste måned gik sammen om at tvinge regeringen til at nedsætte en undersøgelseskommission til at kulegrave alle skandalesagerne. Og det kommer til udtryk i socialdemokraternes gentagne kritik af, at regeringen ikke tilfører tilstrækkeligt med penge og ansatte til at få skattefar tilbage i topform.
Et politisk kinderæg
Mette Frederiksen er meget forsigtig med valgløfter. Men et af de helt kontante, hun har udstedt, er, at med hende i Statsministeriet efter næste valg vil der blive ansat 1.000 ekstra i skattevæsnet. Oven i den opnormering, som allerede er aftalt.
Og at de ekstra folk skal fordeles på fire nye skattecentre udenfor København. Altså opnormering af Skat, udflytning af statslige arbejdspladser og kritik af regeringens indsats i et politisk kinderæg.
Men regeringens nye plan illustrerer udfordringerne med løfter afgivet længe før næste valg.
For med den nye plan er Skat nedlagt, syv nye styrelser er bygget op, og medarbejdere rykket ud i landet, inden danskerne igen skal til stemmeurnerne. Så nu må S-toppen formentlig i gang med at gentænke sit valgløfte.
Valgkamp om skatten
I det hele taget er det tydeligt, at Lars Løkke Rasmussen ruster sig til valgkamp om skattefars ve og vel.
På pressemødet henviste han flere gange til de beslutninger om Skat, der blev gennemført under den tidligere S-ledede regering, og planen blev fremlagt som regeringens plan. Ikke som et led i den brede aftale om skattegenopretningen. Løkke afviste heller ikke, at der kan blive brug for endnu flere ansatte i de kommende år.
Med et glimt i øjet konstaterede Løkke, at det i 2015 ikke var en milliardinvestering i skattevæsenet, han gik til valg på. Det var ikke lige den del af velfærdssamfundet, han havde fokus på.
Men det tyder alt på, at det bliver i næste valgkamp. Spørgsmålet er så, hvad det betyder for genopbygningen af danskernes tillid, hvis politikerne for alvor giver sig til at slås om skatten.