To ugers pres blev til sidst for meget for forsvarsminister Carl Holst (V), der nu giver afkald på knap halvdelen af sit eftervederlag på 830.000 kroner – nemlig den del, der endnu ikke er blevet udbetalt.
Sagen, der nægtede at dø, har på mange måder stjålet den politiske dagsorden og i praksis gjort det tæt på umuligt for Carl Holst at tale forsvarspolitik. Hovedpersonen selv, har fuldstændig undervurderet sagens betydning, vurderer DR’s politiske analytiker, Bjarne Steensbeck.
- Det har simpelthen spærret for hans muligheder for at drive politik som forsvarsminister. Det er jo en sag, der har kørt i dagevis og ikke har villet slippe dagsordenen. Han har jo haft travlt nok med at kommunikere sin politik som forsvarsminister, men ingen har hørt efter, siger han.
Undervurdede alvoren
Har Carl Holst undervurderet alvoren af den her sag?
- Fuldstændigt. Fuldstændigt. Han har troet, at det her var en – to dage, og så ville verden gå videre. Men det er den altså ikke. Det er den ikke, fordi vi har været i en periode, hvor andre politiske historier ikke har fyldt meget, og så også fordi folk simpelthen ikke forstår, hvorfor man skal have et politisk eftervederlag, når man ikke er jobsøgende. Der har han undervurderet landspolitikkens effekt.
Carl Holst får som minister i omegnen af 1,1 millioner kroner i årlig løn. Derfor har kritikken haglet ned over Venstre-profilen og den tidligere regionsformand for Region Syddanmark, fordi han samtidig modtager 833.040 kroner i eftervederlag for 15 års virke som regionsformand og amtsborgmester.
Sagen er lukket - måske
Nu siger han stop og giver afkald på de fremtidige udbetalinger. Tilgengæld beholder han de penge, han allerede har modtaget. Derfor er det heller ikke sikkert, at sagen er fuldstændig lukket, når Venstre i morgen mødes til sommergruppemøde, vurderer Bjarne Steensbeck.
- Jeg tror helt sikkert, at der også i morgen på sommergruppemødet vil være et spørgsmål til Carl Holst. Den vil ikke være lukket helt, men noget af dampen vil være taget af den her sag, siger Bjarne Steensbeck.
Sagen er i øvrigt ikke helt enestående i dansk politik. Tidligere har daværende Aarhus-borgmester valgt Nicolai Wammen frivilligt at takke nej til godt 200.000 kroner, da han blev minister. Det svarede dog kun til tre ud af ni måneders løn, hvilket også blev kritiseret.