Da Tibet-kommissionen i slutningen af 2015 skulle forsøge at placere et ansvar for, hvem der havde givet ordre til den ulovlige ordre om at stoppe fredelige demonstranter i forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg i 2012, løb de ind i store problemer.
For da de kontaktede Københavns Politi for at få udleveret e-mails fra den øverste ledelse på daværende tidspunkt, var svaret nemlig klart.
De øverstansvarlige havde forladt Københavns Politi, og deres mailkonti var for længst slettet.
Derfor fik undersøgelseskommissionen aldrig adgang til deres korrespondancer i forbindelsen med det kinesiske statsbesøg.
Efter P1 Orientering for godt en måned siden kunne afsløre, at medarbejdere i politiet får slettet deres mails 30 dage efter, de har forladt deres stilling, har Rigspolitiet valgt at ændre reglerne for opbevaring af mails.
Det betyder, at mailkonti først bliver slettet, et år efter at den enkelte medarbejder har forladt sin stilling hos politiet.
Det fremgår af et svar, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har givet til Folketingets retsudvalg forud for et samråd om sagen senere i dag.
- Det er min holdning, at de 30 dage, som e-mails gemmes i politiet, ikke er nok. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Rigspolitiet har oplyst, at slettefristen er ændret til nu foreløbigt at være 1 år i stedet for 30 dage', skriver ministeren efter et spørgsmål fra Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.
Rigspolitiet oplyser i en mail via deres presseafdeling, at de ændrede deres slettefrist før påske, og at Tibet-sagen har været en væsentlig medvirkende årsag.
Minister varslede opgør mod forskellig praksis
I forbindelse med P1 Orienterings afsløring af, at de ledende betjente havde fået slettet deres mails, før kommissionen havde indledt sin undersøgelse, lød det kortfattet fra Rigspolitiet:
- I lyset af blandt andet Tibetkommissionen, vil vi da kigge nærmere på, om der er behov for at gøre fristen længere, skrev Rigspolitiets kommunikationsdirektør, Anders Frandsen i et mailsvar.
Dagen efter P1 Orienterings afsløringer varslede Søren Pape Poulsen et opgør med, at der er store forskelle i, hvor længe offentlige myndigheder gemmer gamle mailkonti.
Det byggede han blandt andet på, at konti bliver slettet efter 30 dage i politiet, efter et år i Justitsministeriet og efter fem år i Skatteministeriet.
- Der er godt nok langt mellem 30 dage og fem år, og det ser mærkeligt ud, at der er så forskellige retningslinjer, også ministerier imellem og blandt styrelser, sagde justitsministeren.
- Det kan være meget god praksis at rydde op og få slettet sine mails, på nær dem, der skal ligge på sagerne selvfølgelig. Det er også god dataskik, men vi skal have kigget på det. Vi kan ikke have så store forskelle, sagde han.
Chefpolitiinspektørs mailkonti ville have været tilgængelig
En slettefrist på et år havde dog ikke for alvor ændret kommissionens mulighed for at få adgang til de ledende politifolks mailbokse, da de indledte deres arbejde.
For politidirektør Johan Reimann, chefanklager Carsten Egebjerg Christensen, vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller og sekretariatschef Lise-Lotte le Maire forlod alle deres stilling i 2013.
Hermed ville deres mailkonti alle være slettet i løbet af 2014 - omkring et år før kommissionen blev nedsat.
Det ville til gengæld have været muligt at få adgang til den daværende chefpolitiinspektør, Jørn Aabye Nielsens, mails.
Han gik på pension 1. januar 2016, og hans mails blev slettet en måned senere, inden kommissionen havde nået at få adgang til den.
Jørn Aabye Nielsen gik først på pension, fire måneder efter at regeringen havde besluttet at nedsætte Tibet-kommissionen.