Tibet-kommisionen har ikke haft mulighed for at komme til bunds i, hvem der har ansvaret for ulovlige ordrer om at stoppe fredelige demonstranter i forbindelse med kinesiske præsidentbesøg i København.
Både Københavns Politi og flere ministre og embedsmænd kan muligvis være sluppet for let, fordi kommissionen ikke har haft adgang til deres mailkonti, som P1 Orientering har afsløret. Dels fordi afgåede chefers mailkonti er blevet slettet, før kommissionen indledte sin undersøgelse.
Men flere af Folketingets retsordførere mener ikke, det er for sent at få et ansvar placeret.
- Det må være muligt at få adgang til de her e-mails og genskabe noget af det her data. Politiet kan i langt de fleste opklaringssager genskabe afgørende data, og det burde også kunne lade sig gøre i denne sag, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.
Hun har kaldt justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd i sagen, og her istemmer Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen:
- Jeg forstår grundlæggende ikke, at vi kan sende folk til månen og åbne telefoner, der har ligget på havets bund, men man gør sig ikke nogen større anstrengelser for at prøve at fastholde de informationer, der er i et mailsystem, selv om en kommission undersøger sagen.
Der er godt nok "en teoretisk mulighed for at genskabe e-mails eller dele heraf fra serveren", oplyser Rigspolitiet via Justitsministeriet i et svar til Folketinget. Men jo længere tid, der er gået, siden mailkontoen blev slettet, jo større er sandsynligheden for, at al data er overskrevet.
Når en medarbejder fratræder, bliver vedkommendes udstyr renset, så al data overskrives.
- På den baggrund er det Rigspolitiets koncern IT og Rigspolitiets nationale cyber crime centers umiddelbare vurdering, at muligheden for at genskabe slettede e-mails er minimal, og der er på den baggrund ikke foretaget konkrete forsøg på genskabelse af slettede e-mails, lyder det i svaret til Folketinget.
EL: Mellemledere skal ikke tage skraldet
De eneste, Tibet-kommissionen fandt grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende over for, var to politifolk, der var mellemledere i Københavns Politi under det kinesiske præsidentbesøg i 2012.
Men flere af Folketingets retsordfører undrer sig højlydt over, hvorfor to mellemledere skulle have interesse i at fratage demonstranterne deres Tibet-flag.
- Vi bliver nødt til at komme til bunds i det her. Det kan simpelthen ikke passe, at det er to mellemledere i politiet, der skal tage skraldet for, at der er sket så stort et brud på vores frihedsrettigheder, siger Rosa Lund.
P1 Orientering kunne for en måneds tid siden afsløre, af politiets øverste chefer fik slettet deres mailkonti, inden Tibet-kommissionen overhovedet kom i gang med at undersøge, hvor ordren kom fra. Nu kan P1-programmet fremlægge nye oplysninger, der viser, at kommissionen heller aldrig fik adgang til flere ministre og embedsmænds mail-konti.
- Når de ikke har kunnet komme til bunds i hverken politiets eller ministeriets mails, så rejser det da et stort spørgsmål om kommissionens konklusioner, siger Rosa Lund.
Alternativets retsordfører, Josephine Fock, sår også tvivl om kommissionens beretning.
- Vi holder hele den danske befolkning for nar. Vi laver en kommissionsundersøgelse, som reelt ikke har mulighed for at få afdækket, hvad der er sket, siger hun på samrådet.
Her fastholder justitsministeren, at Tibet-kommissionen har "aflagt beretning på baggrund af en særdeles grundig undersøgelse":
- Kommissionen har gennemgået mere end 65.000 dokumentsider, 3.000 lydfiler og foretaget 72 afhøringer. Hvis man genåbner en kommission på grund af en mulighed for, at der kan være yderligere materiale, så skal man spørge sig selv, om man så nogensinde bliver færdig.
- Udover om det overhovedet er teknisk muligt at genskabe de her e-mails, synes jeg også, at det er værd at overveje, hvad det så er, man sætter i gang, hvis man efter en kommission har afsluttet sit arbejde begynder på det, siger Søren Pape Poulsen.
Slettefrist fastsat af begrænset serverplads
Rigspolitiet har forklaret, at politichefernes mailkonti blev slettet, fordi de forlod deres daværende stillinger.
Fristen for sletning på Rigspolitiets server blev tilbage i 2005 fastsat til 30 dage af "it-driftsmæssige årsager begrundet i begrænset serverplads", lyder det i et folketingssvar.
Men efter DR's afsløringer af politiledelsens slettede mails har Rigspolitiet foreløbigt ændret slettefristen fra 30 dage til et år, oplyser justitsministeren. I kølvandet på DR's afsløring er det kommet frem, at diverse myndigheder har vidt forskellige sletningsfrister for mails.
- Jeg synes ikke, det er holdbart, at vi har vidt forskellige slettefrister. Det er jo uholdbart, og derfor er vi ved at kigge på det, siger Søren Pape Poulsen på samrådet.
Men her gør han samtidig opmærksom på, at det "kan vise sig teknisk vanskeligt" i praksis at udelukke enhver mulighed for, at en medarbejder, der vil omgå retningslinjerne, kan gøre det - ved eksempelvis selv at slette sine mails.