Siden den radikale leder Morten Østergaard i juni udstak en garanti til sine vælgere, om, at han kun vil pege på Mette Frederiksen som statsminister, hvis hun gjorde sin politik uafhængig af Dansk Folkeparti, har det store spørgsmål været, hvad det præcis betyder.
På De Radikales landsmøde i Nyborg i dag kom Morten Østergaard det lidt nærmere:
- Inden en regering kan dannes med vores opbakning, skal der være en politisk aftale om, hvilken kurs regeringen vil trække i på alle de områder, vi taler om, siger Morten Østergaard, før han så kommer med en tilføjelse om tiden efter regeringsdannelsen:
- Når så regeringen er dannet, må den selvfølgelig samarbejde præcis med dem, den vil.
Så Mette Frederiksen må som statsminister godt lave udlændingestramninger med DF uden jer, uden I vælter hende?
- Vi vil have en aftale, inden regeringen kommer til verden, om, hvilken politik der skal føres på centrale områder – og så er det selvfølgelig kun, hvis den aftale bliver brudt, at vi ikke bakker op om regeringen, siger Morten Østergaard.
Så bare der kommer et stykke papir med nogle overordnede linjer, er I tilfredse – men I vælter hende ikke, hvis hun eksempelvis laver en stramning med DF - er det sådan, det skal forstås?
- Det har aldrig handlet om, hvad en regering kunne gøre med DF efter et valg. Det handler om, hvilken politik der skal føres, for at vi i fællesskab skal påtage os det ansvar, det er, at bringe en regering til magten.
R: Vi forsøger ikke at holde mandater ude
De Radikale fremlægger i forbindelse med landsmødet valgplanen, "FREMAD", der indeholder 132 forslag på alle områder fra uddannelse og velfærd til klima og skat. Det er den valgplan, Morten Østergaard vil forhandle ud fra med Mette Frederiksen.
- Vi bakker kun op om en regering, hvis vi ved, hvilken kurs den vil lægge for Danmark. Det skal vi have en politisk aftale om, så man kan se, at jeg har levet op til min garanti om, at en regering, som vi bringer til magten, har gjort sig uafhængig af DF’s politik, siger Morten Østergaard.
Men det afgørende er vel, hvilken politik der rent faktisk bliver ført i virkelighedens verden, er det ikke?
- Jo, det er det da. Det er derfor, man er nødt til at vide, hvad en ny regering pejler efter. Og så må vi samarbejde bredt i Folketinget. Det er helt forkvaklet at sige, at vi, der altid har kæmpet for bredt samarbejde, skulle søge at holde mandater ude. Det er DF, der siger, at de under ingen omstændigheder kan samarbejde med De Radikale, Alternativet og Enhedslisten om udlændingepolitik.
Du har sagt, at du kun vil støtte en regering, der gør sig uafhængig af DF. Nu siger du, at det er okay, hvis Mette Frederiksen laver en aftale om udlændingestramninger med DF uden jer. Er det ikke en kontrast?
- Nej, det er fordi, jeg prøver at gøre det så klart, at alle kan forstå det: Det, det handler om, er tiden, inden en regering bliver dannet. Der skal der være en politisk aftale, som også afklarer, hvilken retning man vil forfølge på udlændinge og integration. Og så er det klart, at hvis den aftale bliver brudt, så er forudsætningen for at bakke op om sådan en regering der ikke længere.
- Men hvordan lovforslagene kommer igennem Folketinget, der er det altid vores opfattelse, at en regering skal søge sit samarbejde så bredt som muligt.
Skriftlig aftale på en serviet
I august stillede Morten Østergaard krav om, at Mette Frederiksen skulle indgå en skriftlig aftale om en ny rød regerings politik, før han kunne støtte hende. Nærmest før kravet var fremsat, afviste S-formanden fuldstændig enhver form for skriftlig aftale.
Men det er stadig kravet fra De Radikale, fastholder Morten Østergaard på landsmødet.
- Min fantasi er så begrænset, at jeg ikke kender politiske aftaler, der ikke er nedfældet på skrift, siger han.
Så hvad er svaret - må det godt være en mundtlig aftale?
- Nej, altså – vi skal kende kursen. Vi spiller med åbne kort og har fremlagt vores plan med 132 konkrete forslag. Det bliver nok ikke dem alle sammen, vi kan finde flertal om, og derfor må vi sætte os ned og formulere retningen i fællesskabet.
Er det godt nok, at det er regeringsgrundlaget, I får på skrift?
- Det kunne fint være i et regeringsgrundlag, det kunne også være en anden type aftale – det kunne for så vidt være på en serviet. Vi skal bare have noget, som gør, at vi kender kursen, siger Morten Østergaard.