Det skal være sværere at få et ja til dansk statsborgerskab i fremtiden.
Derfor kommer regeringen i dag med et udspil til en ny indfødsretsaftale, der indeholder en række tiltag, der strammer reglerne for statsborgerskab.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) oplyser i en pressemeddelelse, at regeringen vil tydeliggøre, at "det er noget ganske særligt at blive dansk statsborger".
- I regeringen ønsker vi, at dansk statsborgerskab kun gives til de udlændinge, som har været her i mange år, og som tydeligt har vist, at de både kan og vil det danske samfund og vores danske værdier.
- Derfor foreslår vi blandt andet at stille strammere krav til, at man skal kunne forsørge sig selv. Og så er det helt principielt, at har man begået alvorlig kriminalitet i Danmark, så skal man selvfølgelig ikke kunne blive dansk statsborger, siger hun i pressemeddelelsen.
Ansøgere skal medvirke i ceremoni
I udspillet vil regeringen blandt andet skærpe selvforsørgelseskravet, så en ansøger ikke må have modtaget offentlige ydelser de seneste to år. Også dagpenge skal fremover være en forhindring for at få dansk statsborgerskab.
Et andet forslag går på, at ansøgeren skal medvirke i en ceremoni i sin bopælskommune og dér skrive under på, at man vil overholde grundloven.
Til gengæld vil regeringen lempe kravene i forhold til færdselsbøder. Hvis en ansøger i dag har modtaget en færdselsbøde på 3.000 kroner eller derover, kan personen ikke opnå dansk statsborgerskab i fire år og seks måneder fra gerningstidspunktet.
Men regeringen vil ændre det til, at bøder på op til 4.000 kroner fremover ikke får betydning for adgangen til dansk statsborgerskab. Og hvis du har modtaget en bøde på mellem 4.000 og 7.000 kroner, vil regeringen åbne op for, at nogle færdselsbøder kan præsenteres for Folketingets Indfødsretsudvalg, som kan tage stilling til en dispensation.
Inger Støjberg afholder senere i dag det første forhandlingsmøde med aftalepartierne - Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti - om regeringens udspil.
I dag tager det i gennemsnit 21 måneder at få et svar på, om man kan opnå dansk statsborgerskab. Det er markant længere tid end for bare to år siden. Det viser et svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
I 2016 tog det 15 måneder at behandle en sag om statsborgerskab, og i 2017 tog det 17 måneder.
Neden for kan du se de nuværende regler for at opnå statsborgerskab.