Regeringen præsenterer i dag sit udspil til, hvad der fremover skal til for at blive dansk statsborger.
I forvejen er der en lang række kriterier, man skal opfylde for at kunne få et dansk pas. Få her et overblik over, hvordan loven ser ud i dag.
Krav om sprog, indkomst og straffeattest
Folketinget har af flere omgange strammet reglerne for, hvilke kriterier man skal leve op til for at kunne blive dansk statsborger. I dag skal man blandt andet have tidsubegrænset opholdstilladelse og som udgangspunkt have boet i Danmark uafbrudt i ni år.
Derudover kan man ikke blive tildelt statsborgerskab, hvis man er sigtet for en lovovertrædelse, er dømt for lovovertrædelser mod statens sikkerhed, er idømt ubetinget fængselsstraf på 1,5 år eller mere eller er idømt udvisning.
Hvis man har gæld til det offentlige, kan man heller ikke få dansk statsborgerskab. Det kan eksempelvis være skat, daginstitutionsbetaling eller tilbagebetaling af offentlige ydelser. Man skal også ære i stand til at sørge for sig selv økonomisk – og må altså ikke modtage økonomisk hjælp fra det offentlige. Man må dog godt modtage SU eller folkepension.
Der stilles også sprogkrav. Man skal som hovedregel have bestået Prøve i Dansk 3. Og så skal man i den såkaldte statsborgerskabsprøve svare rigtigt på en række spørgsmål om det danske samfund og den danske historie.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
Statsborgerskab kræver lov
Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Det fastslår Grundlovens § 44, stk. 1.
Det betyder, at man kun kan få dansk statsborgerskab, hvis Folketinget vedtager en lov med ens navn. To gange om året vedtager Folketinget derfor en ny lov, der tildeler statsborgerskaber – også kaldet indfødsret.
Det skal behandles tre gange i Folketingssalen, inden det kan endeligt vedtages og dermed blive til en lov. Hvis ens navn står på lovforslaget, betyder det, at man lever op til kravene for at få statsborgerskab, eller at man har fået dispensation fra Indfødsretsudvalget.
Inden den endelige vedtagelse kan man risikere at blive fjernet fra lovforslaget. Det kan ske, hvis man ikke længere opfylder kravene – eksempelvis hvis man har begået kriminalitet eller har fået gæld til det offentlige.
Folketinget kan give dispensationer
Ansøgninger om statsborgerskab bliver behandlet af Indfødsretskontoret under Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kontoret undersøger, om man opfylder kravene. Hvis det er tilfældet, kommer man på det næste lovforslag om indfødsret. Hvis kravene derimod ikke er opfyldt, får man afslag.
I særlige tilfælde kan man dog få tildelt statsborgerskab, selvom man ikke opfylder alle krav. Det kan eksempelvis være, at man er alvorligt syg. I de særlige tilfælde kan Folketingets Indfødsretsudvalg give dispensation fra et eller flere krav.
Siden 2015 har det været muligt at få dansk statsborgerskab uden at give afkald på et andet statsborgerskab.
Antallet af tildelte statsborgerskaber svinger fra år til år. Sidste år skiftede 7.272 personer til dansk statsborgerskab. Året før var tallet 15.028 personer.