Man skal i langt højere grad end tidligere væbne sig med tålmodighed, hvis man har et ønske om at blive statsborger i Danmark.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager om statsborgerskab, eller indfødsret, er nemlig steget markant på få år. Det viser et svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), som i dag præsenterer regeringens udspil til nye regler for statsborgerskab.
I Støjbergs folketingssvar fremgår det, at det i snit tog 440 dage eller 15 måneder i 2016 at behandle en sag om statsborgerskab.
Det tal steg i 2017 til 520 dage eller 17 måneder, og i år er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget yderligere, så det nu tager 640 dage eller 21 måneder.
Forsker: Bekymrende udvikling
Seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder specialiserer sig i statsborgerskab og betegner udviklingen som ”bekymrende”.
Hun vurderer, at sagsbehandlingstiden reelt tager omkring et par år, da man oveni ministeriets arbejde skal regne med, at der går noget tid, før lovforslaget om indfødsret bliver fremsat i Folketinget, ligesom det tager noget tid at behandle selve lovforslaget.
- Det er en meget lang sagsbehandlingstid, og for mange mennesker er det af stor betydning at få det her statsborgerskab, siger Eva Ersbøll.
- Hvis man ønsker noget meget, så er det jo aldrig godt, at man skal gå og vente så lang tid. Og for mange mennesker kan det have betydning for et job, de måske vil have, eller en udlandsrejse, de skal tage, som kan være af både familiemæssig og professionel betydning. Så der står meget på spil, siger hun.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg påpeger i sit svar til Folketinget, at ministeriets indfødsretskontor siden efteråret har fokuseret på at afgøre de ældste sager i bunken, og at ”en væsentlig del” af de sager er såkaldte sygdomssager.
I en række af sygdomssagerne har man afventet udformningen af en ny standardlægeerklæring, ligesom indfødsretskontoret i flere sager har skullet indhente supplerende lægelige oplysninger fra ansøgerne.
S og Ø oprørte over sagsbehandlingstid
Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ser hverken positivt eller negativt på den længere sagsbehandlingstid.
- Vi synes, det er meget mere afgørende, at sagsbehandlingen er ordentlig, fordi det også vidner om, at indfødsretskontoret har gjort, hvad der skal til for at sikre, at de her folk faktisk er dem, som de er, og at de har gjort det, de skulle, for at opnå statsborgerskab, siger indfødsretsordfører Christian Langballe, som også er formand for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Socialdemokratiet betegner til gengæld den stigende sagsbehandlingstid som ”et stort problem”.
- Folk, der søger om statsborgerskab, har typisk brugt mange år på at leve op til de krav, vi stiller, og derfor er det selvfølgelig ikke rimeligt, at der bliver lagt næsten to år oven i den tid, siger indfødsretsordfører Astrid Krag (S).
- Det kan jeg simpelthen ikke forstå, så det kræver en forklaring på, hvordan man arbejder i det hele taget, siger hun.
Enhedslisten kalder udviklingen ”fuldstændig uhørt”.
- Det er meget kritisabelt. Det er i forvejen en uhyre lang sagsbehandlingstid, der er, og nu bliver den så yderligere forlænget, siger partiets indfødsretsordfører, Stine Brix.
- Når man søger om statsborgerskab, er man i en sårbar situation, og man ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det har betydning for eksempelvis muligheden for at rejse eller at stemme til folketingsvalg, og jeg synes, det er udtryk for en ekstremt ringe service, at man skal vente så længe på afklaring, siger hun.
Venstre: Ikke i orden
Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, kalder det både ”frustrerende” og ”ærgerligt”, at sagsbehandlingstiden er steget så meget, som den er, men understreger samtidig, at både Folketingets Indfødsretsudvalg og indfødsretskontoret i ministeriet bestræber sig på at gør det hurtigere.
- Men at skulle vente så længe er selvfølgelig ikke i orden, siger Jan E. Jørgensen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ifølge Venstre-ordføreren oplyst, at man i 2016 havde 13.000 ansøgninger om statsborgerskab, mens det aktuelle tal lyder på 10.000 ansøgninger til behandling.
Der er altså tale om et øjebliksbillede, som ikke giver et retvisende indtryk af sagsbehandlingen, mener han.
- Man har altså høvlet 3.000 sager væk fra bunken, og mange af de sager, der er blevet høvlet væk, har ligget rigtig længe. Derfor får man lige nu et billede, hvor sagsbehandlingstiden er blevet længere, fordi sagerne, man har afgjort, er de ældste sager, siger Jan E. Jørgensen.
- Det betyder altså, at vi en overgang ser længere sagsbehandlingstider, men det vil indenfor en overskuelig fremtid også give sig udslag i, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere, siger han.
Jan E. Jørgensen vil ikke give et præcist bud på, hvornår sagsbehandlingstiden bringes ned, men slår fast, at en rimelig sagsbehandlingstid for en ansøgning om statsborgerskab bør være omkring syv-otte måneder.