Det bliver de nordsjællandske borgere, der vil få den helt stor arvegevinst, hvis regeringspartierne Liberal Alliance og de Konservative får indfriet deres brandvarme ønske om at sløjfe den omstridte arveafgift.
Det viser en ny analyse fra den røde tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har analyseret sig frem til, hvad en gennemsnitslig arving i hver af landets kommuner har udsigt til at få ekstra mellem hænderne, hvis afgiften fjernes.
Forskellen er stor.
Borgere i klassiske nordsjællandske velhaverkommuner som Gentofte, Hillerød, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk har således i gennemsnit udsigt til en ekstra gevinst på mellem 251.000 kroner og 188.000 kroner.
I den anden ende af listen finder vi arvinger i Skive Kommune, der i gennemsnit står til at få en gevinst på 28.500 kroner i ekstra arv, hvis der ikke længere skal betales afgift. Altså en forskel på mere end 222.500 kroner.
Rød tænketank advarer mod indgreb
Regnestykket vækker bekymring hos Lars Andersen, der som direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd frygter en endnu større skævvridning af formuerne.
- Man gavner dem, der i forvejen er rige. Der, hvor man ikke får noget ud af det, er der, hvor man ikke har så store formuer, siger han.
Slagsmålet om arveafgiften kan ende som en del af finanslovsforhandlingerne i den kommende politiske sæson, der så småt er på trapperne. Regeringen ventes at fremsætte et finanslovsforslag senere i denne måned. Hvorvidt et opgør med arveafgiften er en del af den pakke er for tidligt at svare på.
Som afgiften er sammensat i dag, skal der betales arveafgift af beløb over 289.000 kroner, medmindre man arver fra en ægtefælle eller en afdød, som man var i et registreret parforhold med.
Arver man fra sine forældre eller bedsteforældre, skal man betale 15 procent til staten, mens arv fra fjernere slægtninge såsom onkler og tanter eller personer, man slet ikke er i familie med, tillægges en afgift på 35 procent.
Et ønske, en finanslov og et stykke med realpolitik
Tilbage står dog, at både de Konservative og Liberal Alliance har ønsket om at fjerne arveafgiften. Ønsket er der endnu, men finansordfører Joachim B. Olsen (LA) erkender, at det ikke er realistisk at fjerne afgiften på én enkelt finanslov. Derimod har han et håb om enten af hæve bundgrænsen på 289.000, så mere af arven gøres afgiftsfri, eller sænke procentsatsen for arven.
- Jeg vil foretrække, at vi kommer helt af med den. Det kan man gøre ved at sænke satsen eller hæve bundfradraget, så vi kommer så langt op, at der ikke er nogen, der betaler afgiften på sigt, siger han.
Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at borgerne på tværs af hele landet vil få tre milliarder mere mellem hænderne, hvis arveafgiften fjernes. Tallet dækket dog over store forskelle. Arvinger bosat i Region Hovedstaden vil eksempelvis få 1,4 milliarder kroner ekstra - næsten halvdelen af den samlede arvegevinst uden en afgift.
Afviser skævvridning
Joachim B. Olsen afviser dog, at det vil være skævt at fjerne afgiften. Dels fordi analysens resultat blot viser dét, som alle ved, fortæller han: At borgere i Nordsjælland har dyrere huse og dermed større formuer.
Og dels fordi, at den liberale ordfører ikke køber ind på konklusionen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Det mener jeg er en forfejlet konklusion, fordi hvis man ser på det forholdsvist: Hvem får mest ud af en afskaffelse af arveafgiften, så er det folk med mellemindkomster, der får mest ud af det, fordi det, de arver, udgør en større andel af deres indkomst.
Regeringens måske mest naturlige finanslovspartner, Dansk Folkeparti, har ved flere lejligheder afvist at fjerne arveafgiften helt. Så sent som i går på partiets sommergruppemøde i Sønderborg, hvor formand Kristian Thulesen Dahl bebudede, at andre ting står foran i køen.
- Vi ser ikke reglerne om arveafgiften som et stort problem. Der er mange ting, der står før at fjerne arveafgiften. Det er et prioriteringsspørgsmål, svarede han på et spørgsmål om afgiften.
En dør på klem i Sønderborg
Men Liberal Alliance og Konservative ser alligevel en åbning hos støttepartiet. Forud for pressemødet svarede Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, således med forsonende toner, da snakken faldt på arveafgiften.
- Jeg forventer sådan set, at regeringen gerne vil noget på arveafgiften, og det er jo helt fair i det forhandlingsforløb, vi skal i gang med. Det har vi heller ikke afvist. Vi har selvfølgelig afvist at fjerne afgiften helt. Det er mange milliarder, det vil koste. Men der er måske nogle knapper, man kan skrue på.
Meldingerne fra regeringens støtteparti følges også hos Liberal Alliance, siger Joachim B. Olsen, der har svært ved at finde hoved og hale i dem.
- Dansk Folkeparti sender meget forskellige signaler. Nu har du så et citat, hvor de er positive, men hvis man hørte på Kristian Thulesen Dahl under afslutningsdebatten, så var han meget negativ, og jeg har en fornemmelse af, at det er ham, der bestemmer.